Krimi

Ord mod ord kan afgøre sag om påstået gruppevoldtægt

Tre unge mænd blev frifundet for voldtægtsforsøg i byretten. Statsanklageren ankede sagen til landsretten.

Østre Landsret afsiger mandag dom i en omdiskuteret sag om mulig gruppevoldtægt af en 17-årig pige - en sag uden tunge beviser, hvor ord står mod ord.

- Det er en både trist og tragisk sag. Der er mange involverede, der er påvirket af den, det kan vi ikke lave om på, sagde forsvarer Simon Carsten Hauch i sin afsluttende procedure i Østre Landsret, mens hans klient, en lyshåret gymnasieelev, kiggede opmærksomt på ham.

Gymnasieeleven er den ene af tre unge mænd, der er tiltalt for at have voldtaget eller forsøgt at voldtage en jævnaldrende pige til en ungdomsfest uden for et forsamlingshus i Herfølge i september 2014 - en sag, der tidligere i år skabte voldsom debat, da en enig domsmandsret i Retten i Roskilde frifandt de tre for alle anklager om seksuelle overgreb.

Blandt andet fordi, det ifølge retten ikke var bevist, at drengene burde have indset, at pigen ikke var interesseret i sex.

- Det efterspil, der har været efter byrettens dom, har været en straf i sig selv. At skulle forholde sig til de urimeligt mange holdninger og kommentarer, der har været omkring sagen, har været voldsomt, sagde Simon Carsten Hauch.

Kræver et års fængsel

Efter byrettens dom valgte Statsadvokaten at anke sagen til landsretten - i sin procedure torsdag gjorde anklager Karen Vistisen det klart, at hun krævede ubetinget fængsel til de tiltalte - at landsrettens dom, der afsiges mandag klokken 12.15, bør være mindst på et års fængsel.

- De har udmærket kunnet se, hvordan hendes tilstand var, og så har de bare mast på med det, de havde lyst til. At de bare efterlader hende med blottet underliv underbygger, at de på intet tidspunkt har interesseret sig for hende, sagde anklager Karen Vistisen om de to unge mænd, der er tiltalt for fuldbyrdet samleje og for at have efterladt pigen i hjælpeløs tilstand. 

Anklageren argumenterede også for, at den tredje, som er tiltalt for forsøg på voldtægt samt for andet seksuelt forhold end samleje og for at efterlade pigen, ligeledes skal straffes.

Bevidst - eller kollapset?

For godt nok opgav han efter egen forklaring sit forehavende om at have samleje med pigen, fordi hun var fuld og pludselig kollapsede, men ifølge anklageren burde han aldrig være nået så langt, som han var - så langt, at hans dna ifølge anklageren med stor sandsynligheden blev fundet inde i pigen. 

Hvorefter han slæbte hende tilbage mod forsamlingshuset og med anklagerens ord overlod hende til de to andre drenge med ordene: "Så gutter, så er jeg færdig".

De to andre tiltalte har forklaret i byretten og landsretten, at pigen kunne stå selv, at hun var med på, at de endte bag buskene, hvor hun senere blev fundet, og at hun også selv tog initiativ til at have sex med dem begge på samme tid - at hun ikke sagde fra, og at de ikke kunne vide, at hun, ifølge hendes egen forklaring, befandt sig i en boble og ikke var i stand til at stoppe deres forehavende.

- Min klient skal positivt have indset, at hun ikke var i stand til at sige fra – og han skal alligevel have gennemført det. Det mener jeg ikke, anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, sagde gymnasieelevens forsvarer, Simon Carsten Hauch, i sin afsluttende procedure.

- Min klient er ingen voldtægtsforbryder. Og der er ikke i denne sag nogen grund til at dømme ham som voldtægtsforbryder. Ikke i retten – og heller ikke af folketingsmedlemmer, sagde Simon Carsten Hauch, hvis unge klient er en af de to unge mænd, der er tiltalt for fuldbyrdet voldtægt.

Ord mod ord

Alle tre forsvarere argumenterede i deres procedurer for, at sagen i sidste ende handler om ord mod ord. At anklagemyndigheden ikke har kunnet føre bevis for, at de dengang 17-årige drenge skulle have vidst, at pigen ikke ønskede at have samleje - og at der ikke er bevist forsæt for, at de vidste det - og alligevel gennemførte deres seksuelle forehavende.

Hvilket ifølge lov og retspraksis skal være gældende, hvis de skal dømmes for voldtægt.

- For at man kan straffes, er det ikke nok, at handlingerne er begået. Der skal også være tale om, at de har gjort det med vilje, forklarede anklager Karen Vistisen i sin egen procedure.