Krimi

Efterlysning aflyst: 36-årig veteran med PTSD fundet i god behold

Politiet har aflyst efterlysning af en 36-årig mand, der har været forsvundet siden lørdag. Han er fundet i god behold.

Østjyllands Politi aflyser efterlysningen af en 36-årig mand, der har været forsvundet siden lørdag eftermiddag. Politiet oplyser, at han er fundet i live.

- Familien til den efterlyste er underrettet og tilstede, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En bil, som også tidligere blev efterlyst, er fundet sammen med den 36-årige, så efterlysningen af den er også aflyst, oplyser Østjyllands Politi.

Den 36-åriges familie frygtede, at han ville begå sevmord. Han er veteran og tidigere udsendt i perioder fra 2002 til 2011, og han lider af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Det fortæller familien til TV 2 Østjylland

- Han har været udsendt til Afghanistan, Irak, Kosovo og Kirgisistan, og han lider af PTSD. Vi frygter, at han kan have taget livet af sig selv, men vi håber stadig det bedste, har den 36-åriges svigerinde sagt til TV 2 Østjylland.