Krimi

Politiet trak våben: Tidligere balkansoldat anholdt under stor politiaktion

TV 2 Nyhederne oplyser, at en mand er blevet anholdt ved en større politiaktion i Østjylland.

Østjyllands Politi har netop i en pressemeddelelse bekræftet, at den anholdte er den 42-årige Lars Kragh. Politiet måtte trække våben mod Lars Kragh, da han blev anholdt i Tørring ved Østjylland.

Politiet har oprettet en kommandocentral ved et hvidt telt i området, hvor den koksgrå VW Golf, han kørte i, efter alt at dømme også befinder sig.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at Lars Kragh blev anholdt klokken 16,16 tirsdag. Lars Kragh har altså været i politiets varetægt knap tre timer inden politiet vælger at offentliggøre anholdelsen. I pressemeddelsen indkalder politiet til pressebriefing, men oplyser, at "politiet, af hensyn til efterforskningen, kun i begrænset omfang vil besvare spørgsmål fra pressen".

På videoen over denne artikel kan man se en person, som altså er Lars Kragh, overgive sig til bevæbnede politifolk med hunde og lægge sig ned på asfalten ved siden af den koksgrå VW Golf, han har kørt i.

69-årige Kirsten Kragh, 74-årige Jørgen Kragh og 42-årige Lars Kragh fra Uggelhuse er blevet efterlyst, fordi deres pårørende er bekymret for dem og ikke har haft kontakt med familien siden torsdag.

Også Kirsten og Jørgen Kraghs bil – en koksgrå VW Golf med registreringsnummer BG 20 761 blev efterlyst.

Politiet har tidligere tirsdag efter et vidne har fortalt, at vedkommende så Lars Kragh alene ved bilen ved Båvandshuk, sagt, at politiet frygter en forbrydelse. En ransagning søndag på Lars Kraghs bopæl i Uggelhuse, hvor politiet gjorde nogle fund, som man ikke vil fortællere nærmere om, har også bestyrket mistanken om, der kan være sket en forbrydelse.

Lars Kragh er Balkan-veteran og ifølge flere personer, der kender ham, lider han af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), efter sine oplevelser som soldat i Balkan.