Krimi

Mystisk sag i Østjylland: Politiet efterlyser mor, far og søn

En far, mor og søn er forsvundet i Østjylland - og politiet beder nu offentligheden om hjælp.

Se flere billeder og video hos Local Eyes

Østjyllands Politi efterlyser to mænd og en kvinde. Det drejer sig om Kirsten på 69 år og Jørgen Kragh på 74 år fra Låsby og deres søn Lars Kragh på 42 år fra Uggelhuse. 

Desuden efterlyses forældrenes koksgrå VW Golf med reg. nr. BG 20 671. Politiet har oplysninger om, at bilen senest er set klokken ca. 10 lørdag i Nordjylland. Vagtchefen oplyser søndag morgen, at der har været enkelte henvendelser på bilen, men at der ikke ellers er noget nyt i sagen.

De tre personer efterlyses, fordi deres pårørende er bekymrede for dem.

Den pårørende har senest haft kontakt med familien torsdag, fortæller politiinspektør Jan Andersen fra Østjyllands Politi til TV 2. 

- Vi har kigget i deres huse og har ikke fundet noget. Og vi har forsøgt at spore mobiltelefoner osv., men da det ikke har givet noget, har vi valgt at efterlyse dem med foto, siger han og opfordrer vidner til at henvende sig til politiet.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 87311448.

Se flere billeder og video hos Local Eyes