Danish Crown politianmeldt: Alvorlige hygiejneproblemer
Dårlig hygiejne koster nu endnu en gang slagterigiganten Danish Crown en politianmeldelse. Det er tredje gang inden for en kort periode.
Trods gentagne indskærpelser og krav om handleplaner er der igen fundet så alvorlige problemer med hygiejnen på Danish Crowns slagteri i Ringsted, at Fødevarestyrelsens kontrollanter har politianmeldt slagterigiganten.
Det skriver DAGBLADET Ringsted.
Sidste år blev der mindst fem gange fundet afføring eller gødning på færdigslagtede svinekroppe. Hver gang resulterede det i en politianmeldelse, bøde og krav om handleplaner, der skulle sikre, at det ikke ville ske igen.
Dengang forsikrede pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, at man nu ville gøre alt for at undgå noget lignende.
Men det er sket igen. Kontrolrapporter viser, at Ringsted-slagteriet er blevet politianmeldt tre gange de sidste fire måneder
Ifølge Jens Hansen skulle fejlen nu omsider være fundet.