Terrorsagen fra København

Vidne ved synagogen: Jeg hørte skud og kastede mig ned

Et vidne, som blev afløst af Dan Uzan kort før drabet den civile vagt under terrorangrebet sidste år, afgiver forklaring mandag i retten.

Han er en stor mand. Men har alligevel bedt om og fået tilladelse til at afgive forklaring uden, at de tiltalte er til stede i retten mandag.

I stedet lyttede de med fra et tilstødende lokale. Vidnet var ved synagogen, da Omar El-Hussein skød og dræbte den civile vagt Dan Uzan.

Vidnet var en af tre civile vagter natten til 15. februar sidste år. Vidnet stod ved slusen, da Omar El-Hussein første gang passerede forbi synagogen.

Erindrer glimt fra natten

- Jeg så en person komme, der så ud til at være påvirket, beruset, han havde et slingrende hoved. Kort efter afløste Dan mig. Jeg gik ind i slusen, og jeg hørte, at der bliver skudt. Jeg kastede mig ned, og lå der nogle sekunder. Hørte kun lyden af skuddene, erindrer glimtene, men jeg stod med ryggen til. Jeg stak hånden gennem lågen for at få kontakt til Dan, men kunne se, at han var ramt, fortæller vidnet i retten mandag.

Vidnet var berørt under afhøringen, der foregik over et kvarter. Dagens sidste vidne er ikke mødt op.

Tirsdag fortsætter afhøringen af en ansat i PET, en lektor fra Københavns Universitet og et vidne fra Krudttønden.