Mystik om dansk syrienkrigers statsborgerskab: Kan han kræves udvist eller ej?
Uvist om 24-ĂĄrig tiltalt ogsĂĄ har tyrkisk statsborgerskab.
Særligt ét spørgsmål blæser i vinden, inden historisk sag mod en terrortiltalt pizzamand begynder torsdag. Lige op til den første danske retssag mod en formodet syrienkriger er det fortsat uvist, om den 24-årige tiltalte dansker også har et tyrkisk statsborgerskab.
Spørgsmålet er essentielt, da det afgør, om anklagemyndigheden kan kræve, at retten ophæver hans danske statsborgerskab og udviser ham. Den 24-årige er tiltalt for at lade sig hverve af den militante gruppe Islamisk Stat.
Allerede tilbage i december meddelte anklagemyndigheden, at man afventede bekræftelse fra tyrkiske myndigheder, om hvorvidt manden har dobbelt statsborgerskab.
Men angiveligt er der altså endnu ikke klarhed over mandens nationalitet. Anklagemyndigheden har ikke ønsket at svare på, om man har hørt fra Tyrkiet. Og forud for første retsmøde torsdag holder man kortene tæt på kroppen.
- Der er taget forbehold for at nedlægge påstand om, at han bliver frakendt sit danske statsborgerskab, og vi vil ikke offentliggøre yderligere omkring det, siger Natalja Lindberg, der er senioranklager i retssagen. Manden har arbejdet i et pizzeria og kommer fra Ishøj. Han er som den første dansker tiltalt for at tilslutte sig Islamisk Stat og har været fængslet siden marts sidste år. Her fik han i samme ombæring forbud mod at forlade Danmark som den første person, efter en ny lov trådte i kraft 1. marts sidste år.
Prøveklud
Loven giver det danske politi beføjelse til at inddrage pas og give udrejseforbud til formodede syrienkrigere. Og generelt er den 24-årige tiltalte på mange måder en prøveklud, da hans sag er den første af sin slags. Det kan få betydning for retssagens gang.
Sådan lyder det fra den tiltaltes forsvarer, Janus Malcolm Pedersen. - Denne sag vil være en rettesnor for andre lignende sager. Jeg frygter, at anklagemyndigheden vil prøve grænser og forsøge at udvide rammerne for, hvad man kan fremlægge af materiale, siger forsvareren.
Retssagen vil blandt andet afklare, hvad der skal til af bevis, før man kan dømme en person for at lade sig hverve af en terrororganisation, samt hvad straffen skal være. Anklagemyndigheden forlanger en straf på mindst fire års fængsel. Hele 14 retsmøder er der udsigt til i Retten i Glostrup, hvor der i alt er indkaldt cirka 20 vidner. Dommen forventes at falde midt i juli.