Politiet giver op i sager om hævnporno

Billeddeling er et fænomen, der er 'smaddersvært at gøre noget ved', siger politiet.

- Jeg får vel det samme ud af det, som alle andre mænd gør, når de ser porno.

Sådan fortæller en 21-årig dansk mand, der kalder sig ’Anon man’, til Politiken Søndag. 

Politiken har fået kontakt til ham gennem en fildelingsside, hvor intime billeder af danske piger og kvinder i hundredvis bliver delt mellem anonyme brugere med navne som ’Wanker’ og ’Pussyrapist’. Deling af private nøgenbilleder er ulovligt i Danmark, derfor ligger lyssky hjemmesider som denne på udenlandske servere.

Kvinder med bar hud i høj kurs

På siden er fotos af kvinder med bar hud i høj kurs. Især hvis de suppleres af kvindens fulde navn og byen, hvor hun bor og ofte også hendes telefonnummer. Fænomenet er kendt som hævnporno, men termen ’porno uden samtykke’ er mere dækkende. For ofte er billederne ikke delt med hævn som motiv. De fleste er taget af kvinderne selv og sendt videre til en udkåren, men er siden havnet i forkerte hænder og bliver nu til en handelsvare i et univers, hvor valutaen er enten penge, andre intime billeder eller afpresning af kvinderne til seksuelle ydelser.

- Det er så nedladende, som pigerne bliver kommenteret. Vi er bare nogle ’skanks’ og ’ludere’. Det er utroligt, at de her fyre ikke har en dårlig smag i munden, siger ’Louise’, en 20-årig kvinde fra Kolding, som brugerne på hjemmesiden efterspørger nøgenbilleder af, til Politiken. 

Antallet af anmeldelser støt stigende

Aktiviteterne, som foregår på en russisk hjemmeside, er en overtrædelse af straffelovens § 264 d, der blandt andet forbyder uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold. Antallet af anmeldelser for overtrædelser af § 264 d er støt stigende. I 2014 blev der anmeldt 74 sager, i 2015 101, og i år er der indgivet 49 anmeldelser bare i årets første fire måneder. Men billeddeling er et fænomen, der er 'smaddersvært at gøre noget ved', som politikommissær hos Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, Flemming Kjærside, udtrykker det.

- I flere tilfælde er der en mistanke om, hvem der har delt nøgenbillederne, men at få dem fjernet fra internettet igen er næsten umuligt. Og så er det selvfølgelig altid også et spørgsmål om, hvor mange ressourcer der skal kastes ind i sagen, siger han til Politiken. I de fleste tilfælde må politiet give op.

- Det er desværre den virkelighed, vi lever i. Når man trykker ’send’ på et nøgenbillede til en, man stoler på, kan man risikere, at det kommer ud. Det skal man være klar over, siger Flemming Kjærside til Politiken.