Krimi

Brand i Djurs Sommerland: Stor restaurant udbrændt

Lørdag aften udbrød der brand i en restaurant i Djurs Sommerland.

Se video og billeder hos Local Eyes

Lørdag aften ´blev 25 brandfolk kaldt ud til en brand i Djurs Sommerland.

De store flammer fra stedet stammede fra en restaurant inde i parken, siger Beredskab og Sikkerhed til TV 2 Østjylland.

Branden blev meldt til myndighederne klokken 21.

Restauranten Chicken & Burger på 400 kvadratmeter er udbrændt i Djurs Sommerland, fortæller Michael Ørum Møldrup indsatsleder ved Østjyllands Politi. 

Ilden spredte sig ikke til andre bygninger

Ilden er under kontrol og har ikke spredt sig til andre bygninger. 

- Den er under kontrol, men der kommer til at pågå en del efterslukning. Det ulmer stadigvæk, og der er flammer. 

Parken har haft åbent lørdag, men lukkede for besøgende klokken 18.00. Ifølge indsatslederen har der derfor heller ikke været nogen personer i fare.

Politiet vil nu undersøge årsagen til branden, der endnu er ukendt.