Terrorsagen fra København

Dametasken var ikke til Omar El-Hussein, men min pusher

Angrebet ved Krudttønden 14. februar 2015 Liselotte Sabroe / Scanpix

En sort dametaske er cental i sag mod terrortiltalt. Ja, jeg købte sådan en, men den var til min pusher, der tabte mit hash, siger tiltalt.

En af de tiltalte i terrorsagen - 31-årige Mahmoud Rabea - købte 14. februar 2015 kl. 17.36 en sort dametaske i Føtex ved Mjølnerparken.

Ifølge tiltalen mod Mahmoud Rabea og de tre andre i sagen blev tasken leveret til Omar El-Hussein få minutter senere på et møde i Mjølnerparken.

Tasken er en af de konkrete eksempler på bistand, som de fire tiltalte skal have ydet Omar El-Hussein som led i et terrorangreb den dag og om natten 15. februar 2015, da han lidt efter midnat angreb synagogen.

I dag erkendte den 31-årige Mahmoud Rabea, at han rigtig nok - som det også fremgår af overvågningen fra Føtex - købte en sådan taske den dag i februar i fjor.

Her er de fire tiltalte i terrorsagen

Mahmoud Rabea, 31 år

Mahmoud Rebea

Mahmoud Rabea, 31 år

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Ligesom Omar El-Hussein blev han løsladt ikke længe før 14. februar 2015. Han afsonede en straf på fem år og otte måneders fængsel, som han blev idømt i Højesteret i 2011. Sagen handlede om et omfattende våbenlager med en stribe militærrifler- herunder også forsøg på at bygge en fjernstyret bombe - som politiet fandt i september 2008 i Haraldsgade på Nørrebro.

Er tidligere blevet betegnet som ”toneangivende” person fra bandemiljøet. På Facebook har han opslået flere billeder af folk iført Brothas-trøjer samt tegninger af personer med rifler og pistoler.

Anholdt i 19. marts 2015. I hans besiddelse fandt politiet 10 stk. 7,65 mm ammunition af mærket ”Geco” samt 47 stk. 9 mm ammunition af mærket ”CBC Luger”.

Netop de to typer er identisk med dem, som Omar El-Hussein brugte ved synagogen og på Svanevej, da han blev dræbt.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Ibrahim Khalil Abbas, 23 år

Ibrahim Khalil Abbas

Ibrahim Khalil Abbas, 23 år

Kaldenavn: "Ibo".

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Har boet dør om dør i Mjølnerparken med Omar El-Hussein og en anden af de tiltalte i sagen – 20-årige Liban Ahmed Saleban Elmi – i Mjølnerparken. Anholdt på internetcaféen Powerplay 15. februar 2015.

Er tidligere straffet for vold og røveri og har blandt andet været fængslet i sagen, fordi der ifølge retten var bestemte grunde til at frygte, at Ibrahim Khalil Abbas på fri fod ville begå ny personfarlig kriminalitet. Også dømt for kriminalitet begået sammen med Omar El-Hussein.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Liban Elmi og Bhostan Hossein, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Søgte selv på det tidspunkt på bl.a. "BMW", "Mercedes" og en natklub i Indre By.

Mødte Omar El-Hussein med kram og glæde efter angrebet på synagogen, da Omar vendte tilbage til Powerplay.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Liban Ahmed Saleban Elmi, 21 år

Liban Ahmed Saleban Elmi

Liban Ahmed Saleban Elmi, 21 år

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Politiet mener desuden, at han omkring kl. 17 den 14. februar 2015 – sammen med medtiltalte Bhostan Khan Hossein – skaffede den fuldautomatiske militærriffel af vejen, som Omar El-Hussein havde brugt ved Krudttønden tidligere samme dag. Har erkendt i retten, at han og Hossein mødte Omar, og at Hossein tog imod noget, som han senere gemte i et krat. Bedyrer, at han ikke vidste, hvad det var.

Har boet dør om dør med Omar El-Hussein og en anden af de tiltalte i sagen – 23-årige Ibrahim Khalil Abbas - i Mjølnerparken. Ikke ifølge TV 2’s oplysninger tidligere sat i forbindelse med personfarlig kriminalitet – eller våbensager. Anholdt på sin bopæl 15. februar 2015.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Ibrahim Khalil Abbas og Bhostan Hossein, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Det var den computer, Liban Elmi sad ved, som Omar foretog søgningerne fra.

Mødte Omar El-Hussein med kram og glæde efter angrebet på synagogen, da Omar vendte tilbage til Powerplay.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Bhostan Khan Hossein, 26 år

Bhostan Khan Hossein

Bhostan Khan Hossein, 26 år

Kaldenavn: "Bobo".

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Politiet mener desuden, at han omkring kl. 17 den 14. februar 2015 – sammen med medtiltalte Liban Ahmed Saleban Elmi – skaffede den fuldautomatiske militærriffel af vejen, som Omar El-Hussein havde brugt ved Krudttønden tidligere samme dag. Hossein har erkendt, at han gemte våbnet ved Mjølnerparken. og at han på det tidspunkt havde gættet, hvad Omar El-Hussein havde brugt den til.

Blev i 2013 dømt i en sag, der handlede om et våbenlager. Dømt i sagen var 12 personer med bånd til den nu hedengange Mjølnerparken-bande Brothas. Våbnene skulle ifølge dommen overdrages til bandegrupperingen Værebros Hårde Kerne. Også dømt i flere våbensager tidligere. Har også været sigtet for et drabsforsøg i Lundtoftegade, men sagen mod ham blev opgivet.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Liban Elmi og Ibrahim Khalil Abbas, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Søgte selv på det tidspunkt på bl.a. en sangtekst af Tommy Lee og et opdatering til et computerspil.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Men tasken gav han ikke til Omar El-Hussein, men til en af flere pushere, som ifølge Rabea solgte hash for ham i Mjølnerparken. Ifølge Mahmoud Rabea mødte han pusheren foran Føtex, hvor pusheren skulle aflægge regnskab.

Ifølge den tiltalte passede regnskabet ikke, fordi hans pusher var blevet jagtet af politiet.

- Han sagde, at han havde mistet sine klumper, at de falder ud af lommerne på ham. Så spørger jeg: 'hvorfor har du ikke en taske?' Og så siger han: 'Jeg har ikke nogen penge'.  Så vender jeg mig om og ser Føtex, og så går jeg derind og køber en taske til ham, fortalte Mahmoud Rabea.

Anklager Bo Bjerregaard borede i, hvorfor han ikke bare gav pusherne penge, så han selv kunne købe en taske.

- Det havde nok været nemmere, men jeg sagde: ’Vent her, jeg køber dig en taske’, sagde Mahmoud Rabea.

 - Han arbejder for dig. Hvordan kan de være, at du lige pludselig skal løbe ærinder? spurgte Bo Bjerregaard.

- Jeg går op i, at forretningen kører ordentligt. Jeg er manden med pengene, jeg får tingene til at ske, derfor vælger jeg at købe en taske til ham, svarede Mahmoud Rabea.

Optagelser fra Mjølnerparken viser, at Rabea efter købet i Føtex gik tilbage til Mjølnerparken, hvor han mødte de tre medtiltalte og Omar El-Hussein.

Da Omar El-Hussein kl. 17.51 også tog en tur i Føtex ved Mjølnerparken, bar en en sort skuldertaske, der mindede om den, som Mahmoud Rabea havde købt. Da Omar El-Hussein senere blev dræbt af politiet i en skudduel, bar han et taske, der var nøgagtig magen til den model, som Rabea havde købt i Føtex nogle timer forinden.

Men ifølge Rabea var det altså ikke ham, som Omar El-Hussein havde tasken fra.

- Jeg giver tasken til Allah (pusheren, red.), sagde Mahmoud Rabea.

Han kritiserede samtidig politiet for ikke at efterforske sagen ordentligt. I retten hævdede Rabea, at han både havde bedt politiet indhente overvågning, der kunne dokumentere, at han faktisk mødtes med pusheren ved Føtex - og at han havde givet politiet alle oplysninger, der var nødvendige, for at afhøre pusheren.

- Jeg har givet navn, beskrivelse og signalement af ham, hvor han han boede, men I gjorde ikke en skid ved det. Alle de oplysninger, jeg kender til ham, har jeg givet til politiet. Er det løgn, det, jeg siger, spurgte Mahmoud Rabea.

- Det må du snakke med din forsvarer om. Så kommer han med oplysninger om ham, så finder vi frem til ham, svarede Bo Bjerregaard.