Krimi

Bombealarm på Skjern Station afblæst

Der er slået bombealarm på Skjern Station Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Bomberyddere var på Skjern Station, hvor to mistænkelige kufferter blev undersøgt, skriver Dagbladet Ringkøbing/Skjern.

Iføge Dagbladet Ringkøbing/Skjern har bomberyddere fra en kaserne i Skive været på Skjern Station, hvor to kufferter og en rygsæk blev undersøgt efter en borger klokken 18,55 slog alarm efter at have bemærket to kufferter, der stod uden ejermand.

Indsatsleder Henrik Høegh-Poulsen, Midt- og Vestjyllands Politi er ifølge mediet på stedet netop nu.

Bomberydderne skal i første omgang tage røngtenbilleder af kufferterne, og klokken 22,15 oplyser Midt- og Vestjyllands Politi at der foreløbig kun er fundet tøj i kufferterne. Men man mangler stadig at undersøge en rygsæk, hvor der eventuelt er en en computer.

Klokken 22,30 kunne politiet ifølge Dagbaldet Ringkøbing/Skjern afblæse bombealarmen.