Terrorsagen fra København

Tiltalt: Hele netcaféen talte om, hvad der var sket

Tidligere forklaring fra nu tavs terrortiltalt fastslår, at alle på Powerplay havde hørt om angrebet på Krudttønden tidligt den dag.

Alle på internetcaféen talte om Omar El-Husseins angreb på Krudttønden 14. februar 2015.

Det har en af de tiltalte i terrorsagen tidligere forklaret i retten. I dag ønsker den tiltalte, 23-årige Ibrahim Khalil Abbas, ikke at udtale sig i retten. Måske vil han gøre det senere, når sagens anklagere har gennemgået alle beviserne.

Anklager Bo Bjerregaard læste derfor den 23-åriges forklaring fra grundlovsforhøret op. Ifølge forklaringen - som Ibrahim Khalil Abbas bekræftede godkendte i grundlovsforhøret - var ingen på Powerplay i tvivl om, at Krudttønden havde været udsat for et angreb den dag.

- Om eftermiddagen hørte Abbas om skuddene på Østerbro, mens han var på cafeen. Nogen sagde, at der var rav i den, står der i retsbogen fra grundlovsforhøret fra februar 2015, hvor Ibrahim Khalil Abbas blev sigtet og fængslet i sagen.

Ifølge den 23-åriges forklaring i grundlovsforhøret var Omar El-Hussein til stede på caféen, da de talte om angrebet.

- Hele netcafeen talte om, hvad der var sket, og om at det var propaganda mod muslimer. Omar (El-Hussein. red.) sagde, at det sikkert var nogle danskere, der havde gjort det.

Her er de fire tiltalte i terrorsagen

Mahmoud Rabea, 31 år

Mahmoud Rabea, 31 år

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Ligesom Omar El-Hussein blev han løsladt ikke længe før 14. februar 2015. Han afsonede en straf på fem år og otte måneders fængsel, som han blev idømt i Højesteret i 2011. Sagen handlede om et omfattende våbenlager med en stribe militærrifler- herunder også forsøg på at bygge en fjernstyret bombe - som politiet fandt i september 2008 i Haraldsgade på Nørrebro.

Er tidligere blevet betegnet som ”toneangivende” person fra bandemiljøet. På Facebook har han opslået flere billeder af folk iført Brothas-trøjer samt tegninger af personer med rifler og pistoler.

Anholdt i 19. marts 2015. I hans besiddelse fandt politiet 10 stk. 7,65 mm ammunition af mærket ”Geco” samt 47 stk. 9 mm ammunition af mærket ”CBC Luger”.

Netop de to typer er identisk med dem, som Omar El-Hussein brugte ved synagogen og på Svanevej, da han blev dræbt.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Ibrahim Khalil Abbas, 23 år

Ibrahim Khalil Abbas, 23 år

Kaldenavn: "Ibo".

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Har boet dør om dør i Mjølnerparken med Omar El-Hussein og en anden af de tiltalte i sagen – 20-årige Liban Ahmed Saleban Elmi – i Mjølnerparken. Anholdt på internetcaféen Powerplay 15. februar 2015.

Er tidligere straffet for vold og røveri og har blandt andet været fængslet i sagen, fordi der ifølge retten var bestemte grunde til at frygte, at Ibrahim Khalil Abbas på fri fod ville begå ny personfarlig kriminalitet. Også dømt for kriminalitet begået sammen med Omar El-Hussein.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Liban Elmi og Bhostan Hossein, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Søgte selv på det tidspunkt på bl.a. "BMW", "Mercedes" og en natklub i Indre By.

Mødte Omar El-Hussein med kram og glæde efter angrebet på synagogen, da Omar vendte tilbage til Powerplay.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Liban Ahmed Saleban Elmi, 21 år

Liban Ahmed Saleban Elmi, 21 år

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Politiet mener desuden, at han omkring kl. 17 den 14. februar 2015 – sammen med medtiltalte Bhostan Khan Hossein – skaffede den fuldautomatiske militærriffel af vejen, som Omar El-Hussein havde brugt ved Krudttønden tidligere samme dag. Har erkendt i retten, at han og Hossein mødte Omar, og at Hossein tog imod noget, som han senere gemte i et krat. Bedyrer, at han ikke vidste, hvad det var.

Har boet dør om dør med Omar El-Hussein og en anden af de tiltalte i sagen – 23-årige Ibrahim Khalil Abbas - i Mjølnerparken. Ikke ifølge TV 2’s oplysninger tidligere sat i forbindelse med personfarlig kriminalitet – eller våbensager. Anholdt på sin bopæl 15. februar 2015.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Ibrahim Khalil Abbas og Bhostan Hossein, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Det var den computer, Liban Elmi sad ved, som Omar foretog søgningerne fra.

Mødte Omar El-Hussein med kram og glæde efter angrebet på synagogen, da Omar vendte tilbage til Powerplay.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Bhostan Khan Hossein, 26 år

Bhostan Khan Hossein, 26 år

Kaldenavn: "Bobo".

Tiltalt for at have medvirket til terrorisme og terrorforsøg i tidsrummet 14. januar 2015 kl. 16.15 til 15. februar 2015 kl. 00.40 i og omkring Mjølnerparken og internetcaféen Powerplay på Nørrebro.

Politiet mener desuden, at han omkring kl. 17 den 14. februar 2015 – sammen med medtiltalte Liban Ahmed Saleban Elmi – skaffede den fuldautomatiske militærriffel af vejen, som Omar El-Hussein havde brugt ved Krudttønden tidligere samme dag. Hossein har erkendt, at han gemte våbnet ved Mjølnerparken. og at han på det tidspunkt havde gættet, hvad Omar El-Hussein havde brugt den til.

Blev i 2013 dømt i en sag, der handlede om et våbenlager. Dømt i sagen var 12 personer med bånd til den nu hedengange Mjølnerparken-bande Brothas. Våbnene skulle ifølge dommen overdrages til bandegrupperingen Værebros Hårde Kerne. Også dømt i flere våbensager tidligere. Har også været sigtet for et drabsforsøg i Lundtoftegade, men sagen mod ham blev opgivet.

Politiet mener desuden, at han og de tre andre tiltalte i sagen – uden at sætte navn på rollerne – har haft vedvarende og tæt kontakt til Omar El-Hussein og dels udtrykkelig, dels gennem bistand har tilskyndet ham til angrebet ved synagogen eller ”tilsvarende alvorlig kriminalitet”.

Bistanden indebærer at overdrage en hættetrøje til Omar El-Hussein, købe og overdrage en skuldertaske til ham, overdrage ammunition af mærket ”Geco” og ”CBC Luger” og betale for den computer, som Omar El-Hussein brugte til at lede efter målet for sit næste angreb efter Krudttønden.

Var til stede på internetcaféen Powerplay sammen med Liban Elmi og Ibrahim Khalil Abbas, da Omar El-Hussein ledte efter og fandt sit næste mål, den jødiske synagoge. Søgte selv på det tidspunkt på bl.a. en sangtekst af Tommy Lee og et opdatering til et computerspil.

Foto: Anne Gyrite Schütt

Fire mænd er tiltalt i sagen for at have medvirket til terror sammen med Omar El-Hussein 14. og 15. februar 2015. Ifølge anklagemyndigheden har de i fællesskab skaffet både patroner og tøj til Omar El-Hussein samt betalt for den internetforbindelse, som han brugte til at finde sit andet mål, synagogen i Krystalgade.

Det er den 23-årige Ibrahim Khalil Abbas, der 14. februar 2015 gav Omar El-Hussein den grå hættetrøje, som han skiftede til efter angrebet på Krudttønden. Noget, han har indrømmet.

Overdragelsen skete ifølge anklageskriftet omkring kl. 16.30, efter at Omar El-Hussein var ankommet til Mjølnerparken med en taxa. El-Hussein havde en større sort gentand i hånden - efter politiets opfattelse gerningsvåbnet fra Krudttønden - og gik direkte ind i den 23-åriges opgang.

Her mødte El-Hussein både Ibrahim Khalil Abbas og den medtiltalte 21-årige Liban Elmi.

Det er under et tidligere retsmøde kommet frem, at Liban Elmi under sit grundlovsforhør har forklaret, at Omar El-Hussein på arabisk skal have sagt til Ibrahim Khalil Abbas, at der var en maskinpistol. Noget, som Liban Elmi siden afviser at have hørt.

I grundlovsforhøret afviste den 23-årige både at have mødt Liban Elmi i opgangen, og at han havde sagt noget om en maskinpistol.

Liban Elmi har i grundlovsforhøret også forklaret, at han og Ibrahim Abbas talte sammen på Powerplay om, at den person, som Københavns Politi havde efterlyst som mulig gerningsmand til angrebet ved Krudttønden, "godt kunne ligne Omar".

Anklager Bo Bjerregaard afspillede tirsdag et hav af overvågningsvideoer foran blandt andre den tavse 23-årige. Her ses han sammen med Omar El-Hussein på det grønne område ved Mjølnerparken, mens Omar El-Hussein efter alt at dømme skaffer flere beklædningsgenstande af vejen, som han havde på ved Krudttønden.

Klokken 16.40 står de to tæt ved hinanden, og på den grynede overvågning ses en person i grå hættetrøje fumle med en sort genstand, der forsvinder.

- Det sted, hvor det her sker, er der, hvor man finder den sorte jakke med Omars dna i en skraldespand, sagde Bo Bjerregaard, mens han gennemgik optagelserne.

Den 23-årige har også forklaret under grundlovsforhøret, at Omar El-Hussein vendte tilbage til Powerplay efter angrebet ved synagogen, hvor han havde dræbt en civil vagt og såret to betjente.

Video, der tidligere er afspillet  i retten, viser, hvordan Omar El-Hussein, Liban Elmi og Ibrahim Khalil Abbas gik ned i et baglokale og talte sammen, og at der ser ud til at være høj stemning.

- Omar kom hurtigt ind på internetcaféen og sagde: 'Liban, kom her. Jeg skal snakke med dig'. Derefter fulgte Liban efter, og Omar sagde så, at der var én, der var blevet skudt i hovedet. Han fortalte ikke noget nærmere. De var i chok, gengav Bo Bjerregaard tirsdag den 23-åriges forklaring i grundlovsforhøret.

Både den 23-årige og de tre andre i sagen nægter sig skyldige. Sagen ventes afgjort til september.