Krimi

Breivik vil 'prøve' ikke at give nazi-hilsen igen

Efter planen har Breivik mere end tre timers taletid onsdag - mens massemorderen på første dag af retssagen mod staten Norge kun åbnede munden én gang

FAKTA Breivik mod Norge

Anders Behring Breivik har stævnet Norge, fordi han mener, at hans afsoningsforhold er et brud på menneskerettighederne.

Retssagen blev afholdt 15.-18. marts 2016 i gymnastiksalen i Skien fængsel, hvor Breivik for tiden afsoner sin dom på 21 års forvaring.

Efter 10 år kan Breivik søge om prøveløsladelse - efter 21 år kan aklagemyndigheden hvert femte år anmode om, at han ikke skal løslades. Det kan ske, hvis man fortsat vurderer, at han kan være farlig.

Breivik er dømt for terrorangreb og drab på 77 mennesker i Oslo og på Utøya 22. juli 2011.

Dommer Helen Andenæs Sekulic henvendte sig tirsdag eftermiddag til Breivik og bad ham om holde inde med de nazistiske håndtegn - den strakte højre arm og hånd, han tirsdag morgen vendte ud mod tilhørerne i den provisoriske retrssal i Skien fængsel.

Først forklarede Breivik, at det bare var en hilsen, som vores nordiske forfædre brugte - da dommer Sekulic gentog sin anmodning og bad om, at han ikke gjorde det igen, lød svaret:

- Det skal jeg prøve på, sagde Breivik.

- Han sagde, at det var en hilsen, som vore forfædre brugte

Anders Behring Breiviks advokat ville tidligere på dagen ikke sige, om han på forhånd havde frarådet Breivik at komme med højreekstremistiske hilsener - og efter Breivik var ført ud efter dagens retsmøde, ville han heller ikke komme nærmere ind på, hvad det var, Breivik ønskede at opnå.

- Nu tager jeg det bare efter hukommelsen. Han sagde et eller andet om, at det var en norrøn hilsen, sagde Øystein Storrvik, der repræsenterer Breivik i den cilvile sag, der først og fremmest handler om menneskerettigheder.

Om Anders Beheing Breivik bliver udsat for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel tre og otte, der handler om henholdsvis nedværdigende behandling og manglende ret til privatliv.

- Han sagde, at det var en hilsen, som vore forfædre brugte, sagde Øystein Storrvik.

Og det var altså først, da dommeren gentog sit spørgsmål om at vise hensyn, at Breivik sagde, han ville prøve at holde armen nede.

- Jeg håber, at han slutter med det. Jeg håber, at han ikke gør det igen, sagde Øystein Storrvik.

Onsdag skal Breivik tale

Onsdag formiddag klokken 09 får Breivik sin ønskede taletid - han har efter planen tre timer og et kvarter til at fremlægge, hvorfor han selv mener, at han bliver udsat for umenneskelig kontrol fra myndighedernes side.

Breivik siger selv, at han ikke er fartlig længere, at han ikke ønsker at udføre vold.

- Men det er ikke dét, sagen handler om. Sagen handler om de forhold og den kontrol, han afsoner under, siger Breiviks advokat Øystein Storrvik.

Massemorderen Breivik er faktisk ikke underlagt et egentligt besøgsforbud - selvom han afsoner sin forvarfingsdom på 21 års fængsel i det topsikrede fængsel i Skien syd for Oslo.

Der er bare ikke særlig mange udenfor de mere højreekstremistiske miljøer, som ønsker at pleje omgang med ham i fængslet - og flere af de personer, der har ønsket at besøge Breivik, har han selv afvist at få besøg af.

En undtagelse er hans mor, der besøgte ham fem gange i fængslet, inden hun døde - den sidste gang fik de fem minutter uden en glasvæg imellem sig, hvor de ifølge Breiviks advokat krammede hinanden farvel.

Har udvekslet 4.000 breve i fængslet

Breivik har også adgang til en elektrisk skrivemaskine, som han blandt andet bruger til at skrive breve på. En ganske omfattende produktion, er det kommet frem i den provisoriske retssal i gymnasti

- I alt er der tale om 4.000 breve, han har sendt eller modtaget, mens han har afsonet. Ud af dem er det omkring 600, som er blevet nægtet sendt eller modtaget, siger advokat Adele Matheson Mestad fra Statsadvokaten.

I et af brevene, hvor en lille del blev læst op i retssalen, lød det:

"Hej Breivik – jeg fik lyst til at sende dig nogle ord..

... Aktionen på Utøya var rigtig god. Indoktrineringen af de unge socialdemokrater må stoppe... Et nascionalsocialistisk styre vil være godt for Norge…," stod der blandt andet i brevet fra én af de højreekstremistiske støttert, som kriminalforsorgen ikke mener, skal have lov at kommunikere frit med Breivik.