Krimi

FAKTA: Breivik mod Norge

Anders Behring Breivik sagsøger den norske stat. Få et overblik over hele sagen her.

Anders Behring Breivik har stævnet staten Norge på grund af afsoningsforholdene i fængslet, som han mener er et brud på menneskerettighederne.

Retssagen bliver afholdt 15.-18. marts 2016 i gymnastiksalen i Skien fængsel, hvor Breivik for tiden afsoner sin dom på 21 års forvaring med en mindstetid på 10 år samt mulighed for forlængelse.

Regeringens advokat har anmodet om, at flere af vidneforklaringerne vil blive afgivet bag lukkede døre.

Dele af retssagen vil blive vist på TV – Breiviks egen forklaring vil ikke. Man frygter, han vil søge at kode meddelelser til tilhængere udenfor fængslet.

Anders Behring Breivik er i dag 37 år gammel. Han er dømt for terrorangreb og drab på 77 mennesker i Oslo og på Utøya 22. juli 2011.