Krimi

Breivik sagsøger Norge: Hævder skade af at sidde i fængsel

Anders Behring Breivik sagsøger nu den norske stat. STOYAN NENOV / Scanpix Denmark

Anders Behring Breivik lægger sag an mod den norske stat, fordi han mener, at han bliver uretmæssig behandlet.

Den dømte terrorist og massemorder Anders Behring Breivik synes selv, han på urimelig vis bliver forhindret i at have kontakt med andre mennesker.

I så høj grad, at han ifølge sin advokat har taget skade af det.

Siden terrorangrebet mod Oslo og Utøya 22. juli 2011, hvor 77 mennesker blev dræbt, har han afsonet først varetægtsfængslingen og siden den udmålte straf i isolation – én gang har han haft besøg af sin nu afdøde mor, hvor de ifølge Breivik selv havde fem minutter til at kramme hinanden – ellers har han kun sporadisk kontakt med fængselsbetjente samt professionelle, der taler med ham gennem en glasvæg.

Breivik mener selv, han bliver behandlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) – og derfor har han lagt sag an mod den norske stat.

Norges retssikkerhed er i spil

En retssag, der har skabt debat i Norge – for hvorfor skal massemorderen have taletid - men som ifølge generalsekretær i Norsk presseforbund, Kjersti Løken Stavrum, er vigtig for Norge som retsstat.

- Måden, som Norge har mødt massemorderen på, har vidnet om, at vi ønsker at praktisere det ypperste af retssikkerhed. Denne sag er et nyt kapitel i fortællingen om retsstaten Norge, siger hun til avisen Vårt Land.

Mens mange efterladte og pårørende i 22. juli-støttegruppen frygter den nye retssag og de følelser, som igen vil blive blotlagt:

- Selv om dette gør ondt på os, så forstår vi jo, at det har en vis offentlig interesse, siger leder af 22. juli-gruppen, Lisbeth Røyneland.

Breivik føler sig nedværdiget

Helt specifikt mener Breivik ifølge sin advokat, at den norske stat udsætter ham for brud på menneskerettighedskonventionens artikel tre og artikel otte – der handler om henholdsvis ”umenneskelig eller nedværdigende behandling” samt ”retten til respekt for sit privatliv … og sin korrespondance”.

- Sagsøger blev ved Oslo Tingretts dom af 24.08.12 dømt til 21 års forvaring. Ud fra retspraksis i forvaringssager er det sandsynligt, at straffen vil blive begæret forlænget. Vilkårene, sagsøger soner under, kan derfor være afgørende for sagsøgers situation i meget lang tid, skriver Breiviks advokat, Øystein Storrvik, i sit endelige sagsoplæg til Retten i Oslo.

Retssagen kommer til at vare fire dage og begynder 15. marts – og af sikkerhedsmæssige hensyn opretter Retten i Oslo et midlertidigt retslokale i gymnastiksalen i det topsikrede Skien Fængsel i Telemark syd for Oslo, hvor Breivik siden september 2013 har haft sin adresse.

Kan løslades i 2032

Den nu 37-årige nordmand er idømt lovens strengeste straf i Norge for terrorangrebet og de 77 drab, og selvom han i princippet har afsonet hele sin dom i 2032, er det som advokat Øystein Storrvik selv formulerer det usandsynligt, at man selv til den tid vil sætte Breivik på fri fod.

Tværtimod regner mange i Norge med, at eksperterne aldrig vil vurdere, at Breivik ikke længere er farlig – hvilket skal ske for at han efter de 21 år kan løslades - at fængslingen hele tiden vil blive forlænget, så han dermed kan risikere at sidde i fængsel til han er meget gammel – eller død.

- Formålet med søgsmålet er at bringe sagsøgers afsoningsforhold på linje med Norges konventionsforpligtelser ved at påstå brud på artikel tre og artikel otte i bestemte perioder frem til i dag, skriver Breiviks advokat i sit oplæg, der samtidig afslører en del af de forhold, massemorderen sidder fængslet under.

Sådan lever massemorderen

Det står klart, at Breivik er stærkt utilfreds med, at han ikke har mulighed for at danne menneskelige relationer – både i forhold til personlige møder samt i forhold til sin korrespondance, der er underlagt grundig brevkontrol.

- Brevkontakten har i en periode været helt afbrudt. Sagsøger er endvidere underlagt en så streng brevkontrol, at han ikke oplever at kunne knytte relationer gennem breve, står der i oplægget til retten.

Breivik har dog sendt adskillige breve til en lang række medier, hvor han klager over sine forhold i fængslet – blandt andre har TV 2 modtaget flere af dem.

- Telefonkontakten med omverdenen er også stærkt begrænset. Hvilke personer, han ønsker at tale med, synes ikke at harmonere med personer, som fængslet kan tillade. Han har haft en godkendt, regelmæssig telefonkontakt, han ikke selv ønskede at fortsætte.

Breivik kræver personlige relationer

I den norske presse er det flere gange blevet beskrevet, at fængselsbetjentene synes, det er hårdt at skulle håndtere Anders Breivik – ligesom det er kommet frem, at man både for at skåne dem og for at forhindre, at de fængselsansatte danner personlige bånd med massemorderen, jævnligt skifter de nærmeste medarbejdere omkring Breivik ud.

Den norske Forbrugerombudsmand har kritiseret flere forhold under den langvarige isolation, hvilket ifølge Breiviks advokat har hjulpet noget – men den 37-årige forvaringsdømte føler sig altså fortsat urimeligt behandlet.

- Sagsøger har meget begrænset kontakt med fængselsbetjente, noget mere efter Forbrugerombudsmandens inspektion. Uanset det er kontakten baseret på professionel distance og udskiftning af personalet med sigte på, at der ikke skal etableres relationer mellem sagsøger og betjentene.

Udover morens korte besøg inden hun døde, har Breivik ikke haft private gæster i fængslet – han vurderer selv ifølge advokaten, at det er fordi, det er for besværligt.

Under den oprindelige retssag kom det frem, at Breivik ikke havde nogle nære, personlige venner – det står ikke klart, hvem der egentlig skulle have ønsket at besøge ham.

- Godkendelsesregimet for besøg er så strengt, at det i praksis hindrer besøg. Efter det oplyste har professor Mattias Gardell gennemført besøg som den eneste. Han var sagkyndig under straffesagen. Besøget var bag en glasvæg, lyder det fra Breiviks advokat.

Udsædvanlig retssag

Ligesom en besøgsven, som på Forbrugerombudsmandens opfordring er blevet godkendt til at besøge Breivik, ifølge massemorderen selv bare er endnu en professionel. Besøgene finder også her sted med en glasvæg mellem parterne – det samme har været tilfældet, når Breivik har skullet mødes med sin advokat.

Under forberedelsen af retssagen foreslog Staten Norge, at Breivik kunne deltage i retsmøderne gennem et videolink fra fængslet i Skien, og at retssagen dermed kunne afholdes i Byrettens almindelige retslokaler i Oslo – men retten vurderede, at Breivik har samme retssikkerhed som andre borgere i Norge, og at han dermed har ret til at deltage fysisk i den retssag, han selv har anmodet om.

Af sikkerhedsmæssige årsager har man dog vurderet, at det vil koste alt for mange penge at afholde retssagen under sikrede forhold i Oslo – hvorfor man altså i stedet og helt usædvanligt vil behandle Breiviks søgsmål i gymnastiksalen i Skien Fængsel.

I løbet af sin fængsling har Breivik heller ikke på noget tidspunkt haft almindeligt samkvem med andre indsatte - men trods hans klager afviser den norske statsadvokat, Marius Emberland, i sin endelige skrivelse til Retten i Oslo, at Breivik skulle være udsat for "tortur" eller andre brud på menneskerettighederne.

- Tiltagene, som er og har været iværksat overfor sagsøger (Breivik, red.), ligger enkeltvis og samlet godt indenfor rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, sådan som den tolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver statsadvokaten.

- Institutionerne har fra første dag været optaget af, at sagsøger bliver ivaretaget på en human og værdig måde, samtidig med at hensynet til sikkerhed til både sagsøger selv, ansatte i institutionerne og samfundet som helhed ivaretages, lyder det fra den norske stats side.

Samtidig gør statsadvokat Marius Emberland det klart, at Breivik jævnligt får besøg af både sin besøgsven og en fængselspræst, at han plejer omgang med personalet i fængslet og dagligt har adgang til en gårdtur i fri luft samt på det seneste også adgang til et større udeareal - ligesom han i selve fængslet råder over tre rum, han kan færdes frit imellem: Et soveværelse, et træningsrum samt et kontor eller læseværelse, hvor han har adgang til en computer uden netadgang, en Playstation, tv samt mulighed for at skrive breve i en "udstrakt kontakt med omverdenen".

En række sociale forslag til aktivering skal Breivik selv have afvist - ligesom statsadvokaten henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere har truffet afgørelse om, at det er helt efter reglerne, at indsatte i fængsler udsættes for brevkontrol.

- Sagsøger har opgivet politiske motiver som baggrund for de alvorlige terrorhandlinger, han er dømt for. Både hans breve til dømte meningsfæller og hans forsøg på masseudsendelse af breve til personer, han har etableret kontakt med i tiden efter terrorhandlingerne - og som har udtrykt støtte for disse handlinger - må ses i lyset af hans politiske ekstremisme og ønsket om at opbygge celler, som kan medvirke i opbygningen af ekstremistiske netværk, lyder det fra Statsadvokaten, der endvidere henviser til Breiviks eget manifest, hvor han beskriver nødvendigheden af vold og terrorisme som politiske virkemidler.

Statsadvokaten kræver, at staten Norge frifindes - samt at Breivik pålægges at betale sagens omkostninger.