Krimi

Lars Vilks: Svenske livvagter overraskede over dansk sikkerhedsniveau på Krudttønden

Svenske livvagter undrede sig angiveligt over sikkerhedsniveauet på Krudttønden. Men svensk politi blev ikke inddraget i evaluering efter terrorangreb

Det er tilsyneladende andre end øjenvidnerne, som undrede sig over sikkerhedsniveauet på Krudttønden, da den blev angrebet 14. februar sidste år. Det skriver arrangementets hovedperson, Muhammed-tegneren Lars Vilks, i en mail til TV 2:

- De svenske livvagter var overraskede over, at man ikke havde forhøjet sikkerhedsniveauet i Danmark efter Charlie Hebdo. At Sverige havde gjort det, viste sig at være en rigtig beslutning, skriver Lars Vilks.

Selvom PET og Københavns politi var opmærksomme på den øgede risiko efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris, så var arrangementet på Krudttønden vurderet til et ”kategori 2-arrangement” på en nul til fire skala over sikkerhedsniveauer. Det var det samme niveau som alle lignende Lars Vilks arrangementer i København.

Ikke hørt i evaluering

Men eventuelle input fra det svenske politi til, hvordan man kunne have håndteret begivenhederne i København d. 14 og 15. februar sidste år, er ikke blevet hørt. For det svenske politi blev aldrig spurgt om de ville deltage i evalueringsarbejdet efter terrorangrebet.

Det er på trods af, at man skriver i evalueringen, at man har inddraget og hørt eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Svensk politi var netop til stede med to livvagter på Krudttønden, og de blev senere også bedt om at sende en forbindelsesofficer til den kommandostation, som det danske politi havde.

Spørgsmål til ministeren

De sidste par dage har TV 2 Nyhederne sat fokus på en række detaljer, som ikke er fremgået af politiets evaluering af dem selv. De hidtil ukendte detaljer har vakt kritik på Christiansborgs gange, og her undrer man sig også over, at svenskerne ikke blev inviteret med i evalueringen:

- Det er en skidt ting. Det er helt naturligt at man indhenter de oplysninger, der kan være fra svensk politi. Svensk politi har nogle kompetencer og har mulighed for at komme med bud på, hvor forbedringerne kunne ligge henne, siger retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper er enig og vil nu forsøge at få ministeren til at gøre noget ved det:

- Jeg vil have justitsministeren til at spørge det svenske politi, hvad de mener om det. Vi må simpelthen have drejet armene rundt på Rigspolitiet, og så må de snakke med svenskerne om det. Det kan jo være, at de har noget, vi kan lære af.

Afventer svar fra Rigspolitiet

TV 2 Nyhederne har spurgt Rigspolitiet om, hvorfor man ikke inviterede svensk politi til at være en del af evalueringen, men de er endnu ikke vendt tilbage.

TV 2 har også været i kontakt med svensk politi, som ikke har ønsket at kommentere sagen.

OPDATERING 10. FEBRUAR KL. 16.00: TV 2 har af Rigspolitiet fået denne skriftlige kommentar på kritikken:

- Rigspolitiet kan oplyse, at de svenske sikkerhedsfolk afgav forklaring til efterforskningssagen, og at de som andre vidneforklaringer, der var tilgængelige på tidspunktet for evalueringen, er inddraget og vurderet i evalueringen af myndighedsindsatsen. De svenske sikkerhedsfolks forklaringer har derfor som andre vidneforklaringer været en del af grundlaget for de læringspunkter, som evalueringen ledte frem til. Evalueringen er foretaget efter politiets evalueringskoncept som en fælles evaluering af de deltagende danske myndigheder. Svensk politi indgik ikke som myndighed i evalueringsarbejdet.

Liste: Dette får politiet kritik for efter terrorangrebet

  1. Reaktionspatruljer fik sparet skydetræning væk

    Reaktionspatruljerne var nogle af de første, der blev sendt til Krudttønden, da alarmen gik. Patruljerne blev oprettet i 2014 og består af politifolk med særlige kompetencer, udrustning og bevæbning. De blev i politiets evalueringsrapport fremhævet som et eksempel på, hvor velforberedt politiet var på terrorangrebet.

    I en aktindsigt, som TV 2 har fået, fremgår det dog, at reaktionspatruljernes seneste skydetræning før angrebene blev aflyst, fordi betjentene ikke skulle oparbejde overarbejde. Dermed havde mange af betjentene ikke været til skydetræning i otte måneder, da angrebet skete.

    For ”almindelige” betjente lyder reglen, at alle skal have skydetræning hvert halve år.

  2. Politiets kugler kunne ikke skyde gennem ruderne på Krudttønden

    Da Omar El-Hussain angreb Krudttønden, skød han med en militærriffel ind igennem ruderne for at ramme personerne inde i bygningen. Flere politifolk besvarede skuddene indefra, men TV 2 kan nu dokumentere, at flere af politiets skud ikke penetrerede ruderne.

    En svensk livvagt affyrede 15 skud imod Omar El-Hussein, og en dansk livvagt affyrede seks skud. At dømme ud fra billedmaterialet af politiets egen afmærkning af skudhullerne i ruderne på Krudttønden, ramte 13 af de 21 skud ruderne. Billedmateriale, som TV 2 er i besiddelse af indefra Krudttønden, viser, at nogle skud ramte vinduesrammerne. Det vides ikke, hvad der skete med resten af politiets skud.

    I dag står ruderne på Nationalmuseets depot, hvor TV 2 har fået lov til at se dem. De er stablet, men vi kunne komme tæt nok på til at se ni af politiets 13 skud, der ramte ruden. Ud af dem var syv blevet stoppet af ruderne og to var gået igennem.

    Det danske politi bruger kuglen Action 3, og det svenske politi bruger kuglen Speer Gold Dot. Ifølge en ekspert i mindre våben og ammunition hos det svenske forsvar er der ikke den store forskel i deres evne til at skyde igennem glasruder:

    - Jeg tror ikke, det har nogen betydning. Jeg ville nok gætte på, at kuglerne, som ikke trængte igennem, blev skudt i en vinkel til glasruden, skriver Per Arvidsson, som er teknisk specialist hos det svenske Försvarets materielverk.

  3. Nyuddannede betjente var til stede under angrebet

    En bartender, der var på arbejde på Krudttønden den dag, stedet blev angrebet, fortæller til TV 2, hvordan to danske uniformerede betjente drak kaffe og sad med ryggen til vinduet, da angrebet begyndte.

    Både to svenske betjente og to PET-agenter affyrede skud mod Omar El-Hussein, men det nåede de to danske uniformerede betjente ikke.

    En af disse to betjente var ikke iført sit sikkerhedsudstyr, og bartenderen så hvordan hun under angrebet iførte sig sin skudsikre vest, der hængte på en stol.

    Denne betjent havde desuden ikke været på skydebanen i otte måneder, selvom politiets egne regler siger, at der kun må gå et halvt år. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået. Begge de uniformerede betjente havde kun været færdiguddannet i fire måneder.

  4. Svenske livvagter blev ikke hørt i evaluering

    Ifølge den svenske tegner Lars Vilks, der selv deltog ved arrangementet på Krudttønden under angrebet, har de svenske livvagter, der også var til stede, siden undret sig over sikkerhedsniveauet ved arrangementet.

    Særligt set i lyset af angrebet på satirebladet Charlie Hebdo i Paris kort forinden.

    Men eventuelle input fra det svenske politi til, hvordan man kunne have håndteret begivenhederne i København d. 14 og 15. februar sidste år er ikke blevet hørt. For det svenske politi blev aldrig spurgt om de ville deltage i evalueringsarbejdet efter terrorangrebet. 

  5. Vidner: PET beskyttede ikke Lars Vilks kort før angreb

    Flere vidner siger uafhængigt af hinanden til Radio24syv, at den svenske kunstner Lars Vilks ikke var under personbeskyttelse af livvagter, da han kort før angrebet på Krudttønden blev interviewet uden for kulturhuset på Østerbro i København.

    - Jeg ankommer til et helt tomt landskab. Der står kun to personer, hvor den ene interviewer og den anden besvarer - og da jeg ser godt efter, kan jeg se, at det er Lars Vilks. Jeg ser ikke andre personer overhovedet foran Krudttønden, siger han til Radio24syv, siger Niels Johan Juhl-Nielsen til radiostationen.

    Han bakkes op af en ansat fra krudttønden, der ikke ønsker at stå frem med navn.