Fandt sin mor d√łd i en blodp√łl p√• gulvet - blodet fortalte historien

Selv bittesm√• blodspor kan v√¶re med til at afsl√łre, hvordan et offer er blevet myrdet. Det kaldes blodst√¶nkanalyse og bruges ogs√• i danske drabssager.

Gerda M√łller p√• 85 √•r bliver fundet af den ene af sine s√łnner p√• gulvet i sin lejlighed i Aalborg. S√łnnen er kommet for at hente hende den 27. maj 2007, der er en solrig for√•rss√łndag, hvor byen er fuld af fulde og glade karnevalsg√¶ster.

Han kan h√łre tv'et k√łre, men synet, der m√łder ham i hendes stue, er alt andet end muntert.

Hans mor ligger delvist afkl√¶dt i en p√łl af blod p√• gulvet i den lille stue. Hendes benkl√¶der er fl√•et af og ligger med vrangen ud ved siden af hende. Hendes bluse er trukket op over brysterne.

Der er blod alle vegne.

Hver for sig fortæller dråberne af blod deres del af historien om voldtægten og mordet, der skete nogle timer tidligere i lejligheden.

Noget af det f√łrste politiets teknikere g√łr, da de ankommer til stedet, er at studere hver eneste bloddr√•be og hver eneste blodplet n√łje.

Blod og blodstænk er nogle af de bedste spor, som politiet har at gå efter i sager som den fra Aalborg.

Rekonstruktion: Det er et brutalt syn, der m√łder s√łnnen.
Rekonstruktion: Det er et brutalt syn, der m√łder s√łnnen. Foto: TV 2 / TV 2
Rekonstruktion: Teknikerne gennemgår lejligheden centimeter for centimeter.
Rekonstruktion: Teknikerne gennemgår lejligheden centimeter for centimeter. Foto: TV 2 (rekonstruktion) / TV 2 (rekonstruktion)

Alt afh√¶ngig af hvilken form, m√łnster og retning de har, kan de meget pr√¶cist fort√¶lle, hvad der er sket p√• gerningsstedet og indikere i hvilken r√¶kkef√łlge, tingene er sket.

Teknikken, der er afg√łrende i opklaringen af mordet p√• Gerda M√łller, er ikke noget nyt f√¶nomen.

Blodig historie

I √•rhundreder har man studeret blodm√łnstre p√• gerningssteder, og i 1895 udgav den polske forsker Dr. Eduard Piotrowski et medicinsk studie om 'Oprindelsen, formen, retningen og udbredelsen af blodst√¶nk efter slag mod hovedet'.

Han nåede til sine konklusioner ved bogstavelig talt at slå kaniner i stykker på forskellige måder og med forskellige midler foran et hvidt lærred.

Op igennem 1900-tallet udkom flere b√łger, og i 1973 blev det f√łrste kursus i blodst√¶nksanalyse afholdt i Mississippi. Herefter blev det integreret som en fast del af politiets efterforskning ‚Äď ogs√• i Danmark.

For blod er ikke bare blod. Politiets teknikere skelner mellem en række forskellige typer blodstænk. Blodsporene får nemlig forskellige former og udtryk alt afhængigt af, om offeret har været i bevægelse eller siddet stille, mens forbrydelsen er sket.

Passive bloddryp

Hvis et offer ikke er i bev√¶gelse, vil blodet falde lodret ned og i store tr√¶k give runde plodpletter, der bliver st√łrre, jo l√¶ngere de er faldet. Men underlaget p√•virker ogs√•, hvordan de ser ud.

Et glat underlag, som for eksempel et linoleumsgulv eller bordplade, vil give kuglerunder pletter, mens et groft og uj√¶vnt underlag vil lave et m√łnster af satellitter ud fra selve dr√•ben.

Dryp i dryp

Hvis en bloddr√•be lander i pletter fra en anden dr√•be, vil der ogs√• opst√• satellitm√łnstre i blodet. Der vil blive sendt sm√• opspr√łjt p√• f√• millimeter ud i rummet.

Det indikerer, at offeret har opholdt sig det samme sted i et stykke tid. Nogle af blodpletterne i Gerda M√łllers drabssag havde netop det m√łnster, fort√¶ller kriminaltekniker Kim Larsen, der stod for blodst√¶nksanalysen i den drabssag.

- Det kan jeg se, fordi blod er dryppet ned i blod. Det vil sige, at Gerda ikke har bevæget sig, mens hun har ligget der, siger Kim Larsen.

Cirkelrunde bloddryp bliver kaldt
Cirkelrunde bloddryp bliver kaldt "passive" og indikerer som flere steder i Gerda M√łllers lejlighed, at ofret ikke har bev√¶get sig og derfor befundet sig et stykket tid de steder, hvor blodet er landet. Foto: TV 2 / TV 2

Bevægelsesdryp - blod i bevægelse

Hvis offeret har bevæget sig meget hurtigt, har man også en svag mulighed for at kunne se det på bloddryp. Når en dråbe blod falder, kommer der nemlig altid et meget mindre og blot millimeter stort efterdryp.

Hvis offeret har st√•et eller siddet helt stille, vil efterdryppet lande oven i den f√łrste. Men hvis offeret har bev√¶get sig, vil efterdryppet falde i udkanten eller blot millimeter foran den f√łrste dr√•be.

Bemærk de små efterdryk, der indikerer, at offeret har bevæget sig hurtigt, da dråben faldt.
Bemærk de små efterdryk, der indikerer, at offeret har bevæget sig hurtigt, da dråben faldt. Foto: Jo Naylor/Creative Commons (Modelfoto) / Jo Naylor/Creative Commons (Modelfoto)

Men hvis offeret bevæger sig hurtigt, vil bloddråben ikke falde lige ned på jorden. Den vil i stedet lande i en vinkel, hvilket vil få bloddryppet til at blive elipseformet.

Jo h√łjere hastighed offeret har bev√¶get sig i, jo mere vinklet vil faldet v√¶re, og jo mere ellipseformet vil bloddr√•ben blive. Ud fra deres form og st√łrrelse kan teknikerne beregne, hvilken vinkel de er landet i.

Jo spidsere vinkel dråberne lander i, jo længere bliver pletten.
Jo spidsere vinkel dråberne lander i, jo længere bliver pletten. Foto: TV 2 / TV 2

Spidsen vil altid pege væk fra offeret.

St√¶nk - Blodspr√łjt fra t√¶sk

Blodst√¶nk opst√•r typisk, n√•r offeret bliver sl√•et eller t√¶vet med et stumpt v√•ben. Hvis et offer bliver sl√•et, vil st√¶nkene afs√¶tte sig line√¶rt. Spidsen vender altid i den retning, blodet er fl√łjet. Alts√• v√¶k fra offeret. Det kan man bruge til at bestemme, hvor offeret var i rummet, da slaget faldt.

Hvis et slag for eksempel kaster 50 st√¶nk af sig. S√• kan politiets teknikere udv√¶lge ti af dem og tr√¶kke en linje fra dem i den retning, deres form indikerer. N√•r man forl√¶nger disse linjer, vil de p√• et tidspunkt krydse hinanden og angive h√łjden for, hvor blodet befandt sig, da det forlod sin ejer.

I Gerda M√łllers lejlighed kunne politifolkene se et vifteformet m√łnster i blodst√¶nkene p√• gulvet. Ved at tr√¶kke snore langt dr√•berne kunne de bestemme, hvor volden var sket, nemlig der hvor snorene m√łdtes.
I Gerda M√łllers lejlighed kunne politifolkene se et vifteformet m√łnster i blodst√¶nkene p√• gulvet. Ved at tr√¶kke snore langt dr√•berne kunne de bestemme, hvor volden var sket, nemlig der hvor snorene m√łdtes. Foto: TV 2 / TV 2

Ved at m√•le bredde og l√¶ngde p√• blodst√¶nkene kan man ogs√• beregne, hvor langt ude i rummet slaget, der spr√łjtede dem ud i luften, er sket. Det g√łr man ved at beregne vinklen, bloddr√•ben er landet i og s√• tr√¶kke en linje fra dr√•be efter dr√•be, til de cirka m√łdes det samme sted i lokalet.

Formlen for at beregne vinklen er bredden divideret med l√¶ngden gange sinus i minus f√łrste. S√• hvis dr√•ben er ni millimeter bred og 18 millimeter lang, vil den v√¶re landet i en vinkel p√• 30 grader.

Ved hjælp af relativt simpel matematik kan man beregne vinklen, en bloddråbe er faldet med, når man har beredde
Ved hjælp af relativt simpel matematik kan man beregne vinklen, en bloddråbe er faldet med, når man har beredde Foto: TV 2 / TV 2

Blodst√¶nksafkast - Blodspr√łjt fra slagv√•bnet

Blodst√¶nkene kan ogs√• opst√•, hvis de rammer den h√•nd, hammer eller k√łlle, der er blevet brugt til at sl√• med. Alts√• st√¶nk fra et slagv√•ben i bev√¶gelse.

Her er det illustreret med en hammer. Alt afhængig af hvor våbnet er i bevægelsen, vil afstanden og vinklen til loftet, gulv og vægge være forskelligt.

Ved at måle formen på blodstænkene kan efterforskerne beregne, hvor slagvåbnet er brugt.
Ved at måle formen på blodstænkene kan efterforskerne beregne, hvor slagvåbnet er brugt. Foto: TV 2 / TV 2

Hvis hammeren er blevet brugt til at sl√• lodret nedad, vil de dr√•ber, der flyver fra den, n√•r den bliver h√¶vet til det n√¶ste slag, afsl√łre, hvor i rummet, der er blevet sl√•et. Dr√•berne p√• loftet lige over hammeren vil v√¶re helt runde, mens de bliver l√¶ngere og l√¶ngere, jo senere i svinget, de slipper hammeren.

Projekterede blodst√¶nk - h√łj hastighed

Projekterede st√¶nk opst√•r ved meget h√łj hastighed. Her ser blodet n√¶rmest ud som om, det er sprayet ud med en vandforst√łver eller lignende. De enkelte dr√•ber er mellem en og tre millimeter brede og mere fragmenterede end i blodst√¶nksafkast.

Projekterede stænk indikerer som regel, at der er sket en voldshandling med stor kraft.

Hvis de enkelte st√¶nk er under en millimeter, vil de typisk stamme fra skud. Spr√łjt fra skuds√•r vil ofte ligne noget, der er kommet ud af en vandforst√łver. Men den type blodspr√łjt kan faktisk ogs√• opst√• ved host eller nys, der ogs√• kommer ud med meget h√łj hastighed.

Plamager og slæbespor

St√łrre m√¶ngde blod, der l√łber ud, kaldes plamager, og de indikerer, at offeret ikke har flyttet sig, mens blodet l√łb, men derimod har v√¶ret passiv.

Hvis blodet i st√¶nk eller plamager er tv√¶ret eller trukket ud i lange striber, bliver det kaldt ‚ÄĚsl√¶bespor‚ÄĚ, der viser, at offeret eller noget andet er blevet trukket gennem blodet.

Udtværede blodpletter kaldes slæbespor.
Udtværede blodpletter kaldes slæbespor. Foto: TV 2 / TV 2

I drabssagen fra Aalborg, er der tydelige spor efter hår, der var trukket gennem blod. De bliver fundet på gulvet tæt ved ofrets hoved.

- Det kan være sket i forbindelse med, at gerningsmanden har trukket benklæderne af hende, siger kriminaltekniker Kim Larsen.

Benklæderne blev fundet ved siden af liget.

Afsmitning og aftryk

Et drab kan v√¶re meget blodigt og smitte af p√• gerningsmandens t√łj eller krop. DNA-analyser, der kan matche blodafsmitninger p√• en gerningsmand med blod fra et gerningssted, er tydelige tegn p√•, at personen har v√¶ret til stede under eller efter forbrydelsen.

Men afsmittet blod kan også fortælle noget om, hvad der er foregået på selve gerningsstedet.

Et h√•nd-, finger- eller skoaftryk kan for eksempel v√¶re et afg√łrende spor.

Det var faktisk s√•dan, politiet kom p√• sporet af Gerda M√łllers morder.

Blodigt fodaftryk i Gerda M√łllers lejlighed

Ved siden af 85-√•rige Gerda M√łllers lig var der et blodigt aftryk fra en h√¶l. I blodet kunne politiet l√¶se m√¶rket Adidas. Men det skulle vise sig sv√¶rere, end politiet havde troet at spore gerningsmandens sko.

Der var flere fodspor i blod i Gerda M√łllers lejlighed.
Der var flere fodspor i blod i Gerda M√łllers lejlighed. Foto: Politifoto / Politifoto

Selv ikke Adidas‚Äô hoveds√¶de i Tyskland kunne se, hvilken model der havde sat aftrykket i Gerda M√łllers blod.

Hjælpen skulle vise sig at komme fra Finland.

Aftrykket blev delt p√• en server hos Interpol, hvor kriminaltekniske afdelinger deler spor til sammenligning landene imellem. Og fire m√•neder efter drabet, vendte finnerne tilbage med meldingen om, at modellen hed Superstar G2. En relativt speciel model med i√łjnefaldende blanke knapper p√• siden af s√•len.

Fisk politi sendte dette foto af Adidas-modellen, de mente passede sammen med fodsporet fra Gerda M√łllers lejlighed.
Fisk politi sendte dette foto af Adidas-modellen, de mente passede sammen med fodsporet fra Gerda M√łllers lejlighed. Foto: Politifoto / Politifoto

Men Adidas skal bruge produktionsnummeret, der står i skoen, for at kunne sige, hvor de er blevet solgt.

Tilfældigvis spotter den ledende efterforsker, Frank Olsen, tilfældigt i bussen en ung mand med et par magen til.

- Jeg blev helt vågen og tænkte på, om det var drabsmanden, som sad der i bussen, siger Frank Olsen.

Den unge mand var dog helt uskyldig, men ved hjælp af nummeret i hans sko kunne Adidas snævre det ind til cirka 1000 par sko solgt i Bilka i hele landet. Bilka i Aalborg havde solgt 55 par. 22 kontant og 33 var betalt med kreditkort.

Fordi politiet p√• grund af vidneudsagn allerede havde en formodning om, at de ledte efter en gr√łnl√¶nder, kunne de sn√¶vre det yderligere ind til det ene par sko, der var k√łbt med et gr√łnlandsk kreditkort.

Politiet fik udarbejdet denne fantomtegning p√• baggrund af et vidnes henvendelse. Ansigtstr√¶kkene fik dem til at rette fokus mod Gr√łnland, men det var f√łrst gennembruddet med skoaftrykket, der ledte dem derop.
Politiet fik udarbejdet denne fantomtegning p√• baggrund af et vidnes henvendelse. Ansigtstr√¶kkene fik dem til at rette fokus mod Gr√łnland, men det var f√łrst gennembruddet med skoaftrykket, der ledte dem derop. Foto: Politiets fantomtegning / Politiets fantomtegning

Blodsporet ledte dem alts√• til morderen. En 15-√•rig utilpasset dreng, der var med den institution, han boede p√•, i Aalborg til karnevallet. Drengen tilstod b√•de voldt√¶gten og drabet p√• Gerda M√łller.

Han blev id√łmt otte √•rs f√¶ngsel.

Kilder: Politiets efterforskning i Aalborg-drabet, Spiegel International, National Forensic Science Technology, Forensicsimplified.org, Howstuffworks.com m.fl.