Fandt sin mor død i en blodpøl på gulvet - blodet fortalte historien

Selv bittesmå blodspor kan være med til at afsløre, hvordan et offer er blevet myrdet. Det kaldes blodstænkanalyse og bruges også i danske drabssager.

Gerda Møller på 85 år bliver fundet af den ene af sine sønner på gulvet i sin lejlighed i Aalborg. Sønnen er kommet for at hente hende den 27. maj 2007, der er en solrig forårssøndag, hvor byen er fuld af fulde og glade karnevalsgæster.

Han kan høre tv'et køre, men synet, der møder ham i hendes stue, er alt andet end muntert.

Hans mor ligger delvist afklædt i en pøl af blod på gulvet i den lille stue. Hendes benklæder er flået af og ligger med vrangen ud ved siden af hende. Hendes bluse er trukket op over brysterne.

Der er blod alle vegne.

Hver for sig fortæller dråberne af blod deres del af historien om voldtægten og mordet, der skete nogle timer tidligere i lejligheden.

Noget af det første politiets teknikere gør, da de ankommer til stedet, er at studere hver eneste bloddråbe og hver eneste blodplet nøje.

Blod og blodstænk er nogle af de bedste spor, som politiet har at gå efter i sager som den fra Aalborg.

Rekonstruktion: Det er et brutalt syn, der møder sønnen.
Rekonstruktion: Det er et brutalt syn, der møder sønnen. Foto: TV 2 / TV 2
Rekonstruktion: Teknikerne gennemgĂĄr lejligheden centimeter for centimeter.
Rekonstruktion: Teknikerne gennemgĂĄr lejligheden centimeter for centimeter. Foto: TV 2 (rekonstruktion) / TV 2 (rekonstruktion)

Alt afhængig af hvilken form, mønster og retning de har, kan de meget præcist fortælle, hvad der er sket på gerningsstedet og indikere i hvilken rækkefølge, tingene er sket.

Teknikken, der er afgørende i opklaringen af mordet på Gerda Møller, er ikke noget nyt fænomen.

Blodig historie

I århundreder har man studeret blodmønstre på gerningssteder, og i 1895 udgav den polske forsker Dr. Eduard Piotrowski et medicinsk studie om 'Oprindelsen, formen, retningen og udbredelsen af blodstænk efter slag mod hovedet'.

Han nåede til sine konklusioner ved bogstavelig talt at slå kaniner i stykker på forskellige måder og med forskellige midler foran et hvidt lærred.

Op igennem 1900-tallet udkom flere bøger, og i 1973 blev det første kursus i blodstænksanalyse afholdt i Mississippi. Herefter blev det integreret som en fast del af politiets efterforskning – også i Danmark.

For blod er ikke bare blod. Politiets teknikere skelner mellem en række forskellige typer blodstænk. Blodsporene får nemlig forskellige former og udtryk alt afhængigt af, om offeret har været i bevægelse eller siddet stille, mens forbrydelsen er sket.

Passive bloddryp

Hvis et offer ikke er i bevægelse, vil blodet falde lodret ned og i store træk give runde plodpletter, der bliver større, jo længere de er faldet. Men underlaget påvirker også, hvordan de ser ud.

Et glat underlag, som for eksempel et linoleumsgulv eller bordplade, vil give kuglerunder pletter, mens et groft og ujævnt underlag vil lave et mønster af satellitter ud fra selve dråben.

Dryp i dryp

Hvis en bloddråbe lander i pletter fra en anden dråbe, vil der også opstå satellitmønstre i blodet. Der vil blive sendt små opsprøjt på få millimeter ud i rummet.

Det indikerer, at offeret har opholdt sig det samme sted i et stykke tid. Nogle af blodpletterne i Gerda Møllers drabssag havde netop det mønster, fortæller kriminaltekniker Kim Larsen, der stod for blodstænksanalysen i den drabssag.

- Det kan jeg se, fordi blod er dryppet ned i blod. Det vil sige, at Gerda ikke har bevæget sig, mens hun har ligget der, siger Kim Larsen.

Cirkelrunde bloddryp bliver kaldt
Cirkelrunde bloddryp bliver kaldt "passive" og indikerer som flere steder i Gerda Møllers lejlighed, at ofret ikke har bevæget sig og derfor befundet sig et stykket tid de steder, hvor blodet er landet. Foto: TV 2 / TV 2

Bevægelsesdryp - blod i bevægelse

Hvis offeret har bevæget sig meget hurtigt, har man også en svag mulighed for at kunne se det på bloddryp. Når en dråbe blod falder, kommer der nemlig altid et meget mindre og blot millimeter stort efterdryp.

Hvis offeret har stået eller siddet helt stille, vil efterdryppet lande oven i den første. Men hvis offeret har bevæget sig, vil efterdryppet falde i udkanten eller blot millimeter foran den første dråbe.

Bemærk de små efterdryk, der indikerer, at offeret har bevæget sig hurtigt, da dråben faldt.
Bemærk de små efterdryk, der indikerer, at offeret har bevæget sig hurtigt, da dråben faldt. Foto: Jo Naylor/Creative Commons (Modelfoto) / Jo Naylor/Creative Commons (Modelfoto)

Men hvis offeret bevæger sig hurtigt, vil bloddråben ikke falde lige ned på jorden. Den vil i stedet lande i en vinkel, hvilket vil få bloddryppet til at blive elipseformet.

Jo højere hastighed offeret har bevæget sig i, jo mere vinklet vil faldet være, og jo mere ellipseformet vil bloddråben blive. Ud fra deres form og størrelse kan teknikerne beregne, hvilken vinkel de er landet i.

Jo spidsere vinkel dråberne lander i, jo længere bliver pletten.
Jo spidsere vinkel dråberne lander i, jo længere bliver pletten. Foto: TV 2 / TV 2

Spidsen vil altid pege væk fra offeret.

Stænk - Blodsprøjt fra tæsk

Blodstænk opstår typisk, når offeret bliver slået eller tævet med et stumpt våben. Hvis et offer bliver slået, vil stænkene afsætte sig lineært. Spidsen vender altid i den retning, blodet er fløjet. Altså væk fra offeret. Det kan man bruge til at bestemme, hvor offeret var i rummet, da slaget faldt.

Hvis et slag for eksempel kaster 50 stænk af sig. Så kan politiets teknikere udvælge ti af dem og trække en linje fra dem i den retning, deres form indikerer. Når man forlænger disse linjer, vil de på et tidspunkt krydse hinanden og angive højden for, hvor blodet befandt sig, da det forlod sin ejer.

I Gerda Møllers lejlighed kunne politifolkene se et vifteformet mønster i blodstænkene på gulvet. Ved at trække snore langt dråberne kunne de bestemme, hvor volden var sket, nemlig der hvor snorene mødtes.
I Gerda Møllers lejlighed kunne politifolkene se et vifteformet mønster i blodstænkene på gulvet. Ved at trække snore langt dråberne kunne de bestemme, hvor volden var sket, nemlig der hvor snorene mødtes. Foto: TV 2 / TV 2

Ved at måle bredde og længde på blodstænkene kan man også beregne, hvor langt ude i rummet slaget, der sprøjtede dem ud i luften, er sket. Det gør man ved at beregne vinklen, bloddråben er landet i og så trække en linje fra dråbe efter dråbe, til de cirka mødes det samme sted i lokalet.

Formlen for at beregne vinklen er bredden divideret med længden gange sinus i minus første. Så hvis dråben er ni millimeter bred og 18 millimeter lang, vil den være landet i en vinkel på 30 grader.

Ved hjælp af relativt simpel matematik kan man beregne vinklen, en bloddråbe er faldet med, når man har beredde
Ved hjælp af relativt simpel matematik kan man beregne vinklen, en bloddråbe er faldet med, når man har beredde Foto: TV 2 / TV 2

Blodstænksafkast - Blodsprøjt fra slagvåbnet

Blodstænkene kan også opstå, hvis de rammer den hånd, hammer eller kølle, der er blevet brugt til at slå med. Altså stænk fra et slagvåben i bevægelse.

Her er det illustreret med en hammer. Alt afhængig af hvor våbnet er i bevægelsen, vil afstanden og vinklen til loftet, gulv og vægge være forskelligt.

Ved at måle formen på blodstænkene kan efterforskerne beregne, hvor slagvåbnet er brugt.
Ved at måle formen på blodstænkene kan efterforskerne beregne, hvor slagvåbnet er brugt. Foto: TV 2 / TV 2

Hvis hammeren er blevet brugt til at slå lodret nedad, vil de dråber, der flyver fra den, når den bliver hævet til det næste slag, afsløre, hvor i rummet, der er blevet slået. Dråberne på loftet lige over hammeren vil være helt runde, mens de bliver længere og længere, jo senere i svinget, de slipper hammeren.

Projekterede blodstænk - høj hastighed

Projekterede stænk opstår ved meget høj hastighed. Her ser blodet nærmest ud som om, det er sprayet ud med en vandforstøver eller lignende. De enkelte dråber er mellem en og tre millimeter brede og mere fragmenterede end i blodstænksafkast.

Projekterede stænk indikerer som regel, at der er sket en voldshandling med stor kraft.

Hvis de enkelte stænk er under en millimeter, vil de typisk stamme fra skud. Sprøjt fra skudsår vil ofte ligne noget, der er kommet ud af en vandforstøver. Men den type blodsprøjt kan faktisk også opstå ved host eller nys, der også kommer ud med meget høj hastighed.

Plamager og slæbespor

Større mængde blod, der løber ud, kaldes plamager, og de indikerer, at offeret ikke har flyttet sig, mens blodet løb, men derimod har været passiv.

Hvis blodet i stænk eller plamager er tværet eller trukket ud i lange striber, bliver det kaldt ”slæbespor”, der viser, at offeret eller noget andet er blevet trukket gennem blodet.

Udtværede blodpletter kaldes slæbespor.
Udtværede blodpletter kaldes slæbespor. Foto: TV 2 / TV 2

I drabssagen fra Aalborg, er der tydelige spor efter hår, der var trukket gennem blod. De bliver fundet på gulvet tæt ved ofrets hoved.

- Det kan være sket i forbindelse med, at gerningsmanden har trukket benklæderne af hende, siger kriminaltekniker Kim Larsen.

Benklæderne blev fundet ved siden af liget.

Afsmitning og aftryk

Et drab kan være meget blodigt og smitte af på gerningsmandens tøj eller krop. DNA-analyser, der kan matche blodafsmitninger på en gerningsmand med blod fra et gerningssted, er tydelige tegn på, at personen har været til stede under eller efter forbrydelsen.

Men afsmittet blod kan også fortælle noget om, hvad der er foregået på selve gerningsstedet.

Et hånd-, finger- eller skoaftryk kan for eksempel være et afgørende spor.

Det var faktisk sådan, politiet kom på sporet af Gerda Møllers morder.

Blodigt fodaftryk i Gerda Møllers lejlighed

Ved siden af 85-årige Gerda Møllers lig var der et blodigt aftryk fra en hæl. I blodet kunne politiet læse mærket Adidas. Men det skulle vise sig sværere, end politiet havde troet at spore gerningsmandens sko.

Der var flere fodspor i blod i Gerda Møllers lejlighed.
Der var flere fodspor i blod i Gerda Møllers lejlighed. Foto: Politifoto / Politifoto

Selv ikke Adidas’ hovedsæde i Tyskland kunne se, hvilken model der havde sat aftrykket i Gerda Møllers blod.

Hjælpen skulle vise sig at komme fra Finland.

Aftrykket blev delt på en server hos Interpol, hvor kriminaltekniske afdelinger deler spor til sammenligning landene imellem. Og fire måneder efter drabet, vendte finnerne tilbage med meldingen om, at modellen hed Superstar G2. En relativt speciel model med iøjnefaldende blanke knapper på siden af sålen.

Fisk politi sendte dette foto af Adidas-modellen, de mente passede sammen med fodsporet fra Gerda Møllers lejlighed.
Fisk politi sendte dette foto af Adidas-modellen, de mente passede sammen med fodsporet fra Gerda Møllers lejlighed. Foto: Politifoto / Politifoto

Men Adidas skal bruge produktionsnummeret, der stĂĄr i skoen, for at kunne sige, hvor de er blevet solgt.

Tilfældigvis spotter den ledende efterforsker, Frank Olsen, tilfældigt i bussen en ung mand med et par magen til.

- Jeg blev helt vågen og tænkte på, om det var drabsmanden, som sad der i bussen, siger Frank Olsen.

Den unge mand var dog helt uskyldig, men ved hjælp af nummeret i hans sko kunne Adidas snævre det ind til cirka 1000 par sko solgt i Bilka i hele landet. Bilka i Aalborg havde solgt 55 par. 22 kontant og 33 var betalt med kreditkort.

Fordi politiet på grund af vidneudsagn allerede havde en formodning om, at de ledte efter en grønlænder, kunne de snævre det yderligere ind til det ene par sko, der var købt med et grønlandsk kreditkort.

Politiet fik udarbejdet denne fantomtegning på baggrund af et vidnes henvendelse. Ansigtstrækkene fik dem til at rette fokus mod Grønland, men det var først gennembruddet med skoaftrykket, der ledte dem derop.
Politiet fik udarbejdet denne fantomtegning på baggrund af et vidnes henvendelse. Ansigtstrækkene fik dem til at rette fokus mod Grønland, men det var først gennembruddet med skoaftrykket, der ledte dem derop. Foto: Politiets fantomtegning / Politiets fantomtegning

Blodsporet ledte dem altså til morderen. En 15-årig utilpasset dreng, der var med den institution, han boede på, i Aalborg til karnevallet. Drengen tilstod både voldtægten og drabet på Gerda Møller.

Han blev idømt otte års fængsel.

Kilder: Politiets efterforskning i Aalborg-drabet, Spiegel International, National Forensic Science Technology, Forensicsimplified.org, Howstuffworks.com m.fl.