Krimi

Bedstemor voldtaget og myrdet: Morderens alder chokerede politiet

Drabet på Gerda Møller overraskede politiet med sin brutalitet og satte gang i en lang og besværlig jagt på et monster, men de fandt noget helt andet.

Drabet sker lørdag den 26. maj 2007, hvor der er festdag i Aalborg. Det er pinselørdag, og dermed er Nordeuropas største karneval i fuld gang. Farvestrålende kostumer og sambarytmer præger byen, og over 100.000 mennesker er ude i gaderne.

Mens byen fester, finder et af de mest brutale og blodige mord i byens historie sted. 85-årige Gerda Møller bliver voldtaget og myrdet på mest bestialske vis.

Selv om der er mange spor i lejligheden, skal det vise sig at blive en af de vanskeligste sager Nordjyllands Politi nogensinde har stået over for.

TV 2 rekonstruerer drabet og efterforskningen ved hjælp af interviews med politifolk og vidner, sagens retsakter og mediedækningen fra dengang.

Dette er historien om karnevalsdrabet i Aalborg.

- Der var blod overalt

Mens karnevalsgæsterne plejer deres tømmermænd, skinner solen mellem skyerne på Aalborg. Alligevel er det ikke rigtig varmt. Jørgen Møller sidder i bilen sammen med sin kone og sin svigermor. De er på vej mod Kastetvej 33 for at hente hans mor. Planen er, at de alle fire skal hjem til dem og spise søndagsfrokost. En tradition, de har haft i mange år. Men der er et eller andet galt.

Jørgen Møller kommer for at hente sin mor, Gerda Møller.

På vej i bilen ringer han til sin mor for at fortælle, at de er på vej. Men hun tager ikke telefonen.

- Og det var underligt. For hun plejer altid at være hurtig til at tage den, siger Jørgen Møller.

Da bilen nærmer sig huset, tager fornemmelsen af, at der er noget galt til.

- Min mor plejede altid at stå klar nede på parkeringspladsen. Men hun var der ikke. Så jeg ringer lige op til hende igen, siger Jørgen Møller.

Men da der stadig ikke bliver svaret, går han op i lejligheden for at se til hende.

Gerda Møller er 85 år.

- Hun var trods alt 85 år gammel, og jeg tænkte, hun måske var blevet syg, eller måske var hun faldet.

Jørgen går ind ad det store glasparti, op ad trappen og hen ad svalegangen på 1. sal. Her får hans mistanke straks næring.

- Hun havde et par havestole uden for døren, og her var hynderne ikke taget ind. Det gjorde hun altid. Og da jeg kommer hen til døren, er den lukket til. Men ikke lukket. Inde i entreen er alle dørene også lukkede, og det undrer mig, for døren stod jo altid åben i det rum, hun var i. Hvis hun var i køkkenet, så lukkede hun jo ikke døren.

Gerda Møller bor i en lejlighed i Sct. Joseph Parken på Kastetvej 33 i Aalborg.

Da han kommer ind i stuen, er der lidt mørkt. Gardinerne er rullet halvvejs for. Fjernsynet kører, og på gulvet ligger der et eller andet. Jørgen tager et par skridt ind i stuen, før han er klar over, at det er et menneske, der ligger der. Næsten nøgent.

- Så opdager jeg blodet. Det var overalt.

Jørgen går langsomt hen mod den halvnøgne krop. Han kan stadig ikke se, hvem det er. Liget er voldsomt skamferet.

- Det er først, da jeg er helt henne ved ansigtet, at jeg kan se, det er min mor. Og jeg må indrømme, at det syn … det har jeg stadig siddende på nethinden.

Rekonstruktion: Det er et brutalt syn, der møder sønnen.

- Det er et ualmindeligt voldsomt og bestialsk drab

Det er vicepolitiinspektør Frank Olsen, der skal lede den forestående efterforskning, og han er selv ude på stedet kort efter, at politiet bliver alarmeret af Jørgen Møller og familien. Også han bliver påvirket af det syn, der møder ham i lejligheden.

Frank Olsen bliver udpeget til at lede efterforskningen.

- Gerda Møller er ilde tilredt. Der er blod overalt omkring hende. Hun er delvist afklædt, så det er ret tydeligt, hun er blevet voldtaget. Det er et ualmindeligt voldsomt og bestialsk drab, der er blevet begået, siger Frank Olsen.

Liget undersøges på stedet. Det bliver fotograferet og registreret tydeligt, hvordan Gerda Møller lå. Retsmedicineren er også til stede. Hun undersøger den umiddelbare dødsårsag, og om den 85-årige eventuelt er blevet flyttet. Herefter bliver liget båret ud af lejligheden og kørt til obduktion.

Nu går politiets teknikere for alvor i gang. De finder en række finger- og håndaftryk rundt omkring i lejligheden.

- Man finder også DNA-spor fra voldtægten, og man kan konstatere, at gerningsmanden har vasket sit lem ude på badeværelset, siger Frank Olsen.

Hvem end det er, der har voldtaget og derefter taget livet af Gerda Møller med flere snit i ansigt, hals og håndled, så har personen efterladt sig masser af spor. Derfor står efterforskerene over for to mulige scenarier:

- Enten kunne vi køre lige ud og anholde ham, fordi han var kendt i vores fingeraftryk- eller DNA-register. Eller også så var han helt ukendt af politiet - og så ville efterforskningen komme til at tage lang tid, siger Frank Olsen.

Det viser sig at være det sidste og sværeste scenarie. Gerningsmanden er ikke i politiets registre, og Frank Olsen skal igennem en af de vanskeligste efterforskninger i sin karriere i politiet.

Blodsporene fortæller brutal historie

Kim Larsen er en af de af politiets teknikere, der er til stede for at undersøge spor i lejligheden. Han er ekspert i blod og blodstænk.

- Blod er et af de bedste spor, man har på et gerningssted. Det kan fortælle utrolig meget om, hvad der er foregået under den voldelige handling, siger Kim Larsen.

Der er tale om en eksakt videnskab, hvor man studerer, hvordan blodet lander på for eksempel et gulv, et loft eller en væg. Ud fra bloddråbernes form, vinkel og størrelse kan man meget præcist regne sig frem til, hvor ofret for en forbrydelse befandt sig i lokalet, da forbrydelsen skete.

- Vi undersøger alle pletter af blod i Gerda Møllers lejlighed. Alt bliver fotograferet og dokumenteret, siger Kim Larsen.

Ved af studere blodstænkene på gulvet og møblerne, kan teknikerne trække snore langs dråberne. Der hvor snorene mødes er blodsprøjtet sket.

Han kan blandt andet se, at Gerda har ramt bordet med høj fart. Og han kan konstatere, at hun har opholdt sig længere tid ved bordet og ved en hvid pilekurv.

- Det kan jeg se, fordi blod er dryppet ned i blod. Det vil sige, at Gerda ikke har bevæget sig, mens hun har ligget der.

Et andet sted i lejligheden er der aflange slæbespor, der indikerer, at der er blevet trukket i hende.

- Det kan være sket i forbindelse med, at gerningsmanden har trukket benklæderne af hende.

Et af de bedste spor er et skoaftryk sat i blod. Kim Larsen stabiliserer aftrykket med en kemisk væske, og får fotograferet det i alle detaljer. Det er tydeligt at se, der står 'Adidas' i aftrykket.

Skoaftrykket giver gennembruddet i sagen, men på det tidspunkt er der ingen, der kan forestille sig, hvor meget efterforskning, der skal til, før det sker - heller ikke Frank Olsen.

På jagt efter et monster

Der er flere spor i lejligheden, der viser, at gerningsmanden er en atypisk morder.

Kurt Kragh fra Rejseholdet bliver blandet ind i efterforskningen.

Helt tilfældigt er Kurt Kragh i Aalborg på grund af en anden sag. Han er en erfaren efterforsker fra det nedlagte Rejsehold, hvor han de seneste år blandt andet havde arbejdet med at lave profiler af gerningsmænd. Frank Olsen beder ham derfor se nærmere på gerningsstedet.

Et af de mest overraskende spor var, at der var brugt to køkkenknive til drabet, og at de var blevet rengjorte og lagt på køkkenbordet bagefter. Det giver politifolkene en idé om gerningsmandes psyke.

- Selve drabet var meget voldsomt og blodigt, siger Kurt Kragh og fortsætter:

- Men da den ene kniv tilsyneladende var for sløv, så var gerningsmanden nærværende nok til at gå ud og hente en anden kniv og fortsætte det, han var i gang med.

Han bruger to forskellige knive til at dræbe Gerda Møller. Obduktionen finder 13 knivlæsioner, heraf syv i ansigtet og i pulsåren på højre hånd.

Bagefter vasker gerningsmanden kniven af og lægger dem på køkkenbordet. Sædrester i håndvasken på badeværelset viser, at han også var ude for at vaske sig selv.

- Det faktum, at han vasker knivene af og går ud og vasker sit lem, viser jo, at han er rolig og velovervejet. I mange andre voldssager ser man, at gerningsmanden stikker af i panik, uanset at de har blod i ansigt på hænder og tøj. Men ikke her, siger Kurt Kragh.

- Det er jo noget af det, der gør, at vi tænkte, her er vi på jagt efter et virkeligt monster, siger Frank Olsen.

- Men det skulle jo vise sig, at det var noget helt andet.

Gerdas sidste tur

Samtidig med at politiets teknikere undersøger alle sporene i lejligheden, går jagten på vidner i gang. Politiet afhører alle beboerne i huset, og finder ret hurtig frem til Erna Aasted, der var god veninde til Gerda.

Det centrale Aalborg er fyldt til bristepunktet af festglade karnevalsgæster og tilskuere.

Hun fortæller, at de så karnevalsoptoget sammen og om eftermiddagen handlede ind i både Kvickly og Fakta. Derefter hyggede de sig lidt i haven, inden de gik hver til sit. Erna lagde sig i sit soveværelse for at tage en eftermiddagslur.

Mens hun ligger i sin seng, hører hun pludselig en lyd. Hun ser en skikkelse stå i døråbningen til sit soveværelse.

Han stikker af, da hun råber efter ham.

- Vi var ret overbeviste om, at der var tale om gerningsmanden, siger Frank Olsen.

Erna beskriver skikkelsen som en ung mørkhåret mand mellem 15 og 25 år.

- Tidspunktet passer også, så vi går i gang med at efterlyse manden i alle landets medier.

Her oplever Frank Olsen for første gang, hvor besværlig sagen skulle blive.

Tusindvis af mennesker, men ingen vidner

Karnevallet i Aalborg er en af de største folkefester i Danmark. Der er over 100.000 tilskuere på gader og veje. Oven i det går flere tusinde deltagerne i sambaoptogene.

Det er både en fordel og en ulempe, forklarer Frank Olsen:

- En fordel, fordi mange mennesker havde muligheden for at have set gerningsmanden.

Omvendt kunne de mange mennesker også være en ulempe, fordi gerningsmanden hurtigere kan gemme sig i mængden, så ingen måske lægger mærke til ham.

Frank Olsen er i både radio, tv og alle lokale og landsdækkende aviser. Her efterlyser man en ung mand med mørkt hår i alderen 15-25 år, som Erna Aasted havde beskrevet.

Men der kommer ingen henvendelser. På trods af de tusindvis af mulige vidner har ingen set noget, der kan bruges.

Ingen kan hjælpe politiet, så Frank Olsen må kigge i andre retninger.

Skoeksperten kommer på banen

Imens er politiets tekniske afdeling gået i gang med at nærstudere de indsamlede spor. Her kommer Per Krat ind i billedet. Han er Danmarks førende skoekspert.

Dette blodige fodspor var et af de mest konkrete spor, politiet kunne gå videre med.

Han får udleveret skoaftrykket afsat i blod i Gerda Møllers lejlighed. Det, hvor man tydelig kan se navnet 'Adidas'.

- Jeg lagde såleaftrykket ind på vores computer, og så begyndte jeg ellers at sammenligne med alle de sko, vi har i vores system, fortæller Per Krat.

I mange tilfælde skal Per Krat blot se sålens mønster, så ved han, hvilken sko de stammer fra. Denne her burde være lettere, da man på forhånd vidste, det var en Adidas-sko. Men det var det ikke.

- Vi har mange tusinde skotyper i vores system, men den her var helt ukendt, fortæller Per Krat.

Efterforskerne kontaktede som noget af det første Adidas’ distributør i Danmark og fabrikken i Tyskland.

- De gjorde virkelig alt, hvad de kunne, fortæller Frank Olsen,

- Men de kunne heller ikke hjælpe os. Sålaftrykket var ikke noget de kunne genkende.

Det er klart det, går mig på. Også personligt. Vi har gode spor. Blod, DNA, fingeraftryk, sålaftryk. Men alligevel bliver vi ved med at løbe panden mod en mur. Det var meget frustrerende.

Frank Olsen, ledende efterforsker

Frank Olsen sætter efterforskere i gang med at bladre Adidas-kataloger igennem og besøge skobutikker. Men lige meget hjælper det.

- Jeg vælger så at lægge aftrykket ud på en international server ved Europol. Her kigger alle politiets teknikere i hele Europa med jævne mellemrum for at se, om de kan hjælpe udenlandske kollegaer, forklarer Per Krat.

Men selv om alle skoeksperter inden for det europæiske politisamarbejde nu har adgang til aftrykket fra Gerda Møllers lejlighed, sker der ikke noget.

Skoaftrykket forbliver et mysterium, så Frank Olsen må tage drastiske midler i brug.

Et nyt håb

Da ingen vidner har meldt sig, vælger Frank Olsen at offentliggøre endnu en detalje omkring mordet. Efterforskerne er helt sikre på, at gerningsmanden må have fået meget blod på sig.

- Jeg vælger at offentliggøre, at der var tale om et meget bestialsk mord med meget blod, forklarer vicepolitiinspektøren.

- Det gør jeg, fordi vidner måske så kommer i tanke om, at de har set en mand med meget blod på sig.

Og det sætter gang i telefonerne.

- Det viste sig, at folk bløder rigtig meget under et karneval. Mange havde set folk, der havde skåret sig. Nogen havde fundet blod i opgangen, og nogen havde set blodspor på vejen. Vi er endda nede at hente en spejderkniv i en vaskekælder, fortæller Frank Olsen.

Alt bliver samlet ind, for alt kan vise sig at være vigtigt. Men ingen af henvendelserne fører til noget. Først da en ung mand, Henrik Petersen, henvender sig til politiet, vokser optimismen.

Han bliver noget forbavset, men da jeg fortæller, at jeg er politimand, gør han, som der bliver sagt

Frank Olsen, ledende efterforsker

Henrik Petersen er gået forbi busstoppestedet ud for Kastetvej 33. Her har han set de to gamle damer, Gerda og Erna, komme gående om eftermiddagen.

- Henrik lagde mærke til, at der var en ung mand ved busskuret, som ligesom fulgte efter de to gamle damer, siger Frank Olsen.

Det var første gang, nogen måske har set gerningsmanden, så Henrik Petersen bliver sat til at se politiets forbryderalbum igennem. Her udpeger han en kriminel, vi i denne artikel kalder 'Jesper'.

- Det er interessant, for Jesper er både kendt for at være voldelig og for at begå indbrud hos ældre mennesker, siger Frank Olsen.

Politiet tager straks ud og anholder Jesper.

Frank Olsen afslører, at hun blev voldtaget

I afhøringslokalet fortæller Jesper, at han var hjemme på karnevalsdagen. Både en kammerat, hans kæreste og et mobilopkald giver ham et vandtæt alibi.

Jespers voldelige tendenser og hans adfærd med at bryde ind hos ældre mennesker passede ellers lige ind i politiets billede af gerningsmanden.

- Det var lidt af en mavepuster, for nu var vi igen på bar bund, siger Frank Olsen.

Frank Olsen vælger derfor at fortælle offentligheden, at Gerda Møller blev voldtaget. En oplysning politiet normalt holder tilbage.

- Det gjorde jeg simpelthen for at minde folk om sagen. Måske ville der dukke endnu et vidne op.

Men det gjorde der ikke.

I de næste måneder kortlægger politiet hundredevis af menneskers færden på drabsdagen. Alle beboere og folk med adgang til Kastetvej 33 bliver afhørt, og mange får taget DNA-prøver. Men alle uden resultat.

John Hansen bliver også opmærksom på, at Cirkus Dannebrog var i byen den dag, drabet fandt sted. Han og et par kollegaer opsøger cirkusset, der nu befinder sig i Aarhus, får registeret og undersøgt samtlige medarbejder og udtaget DNA prøver på dem.

Men efterforskningen er en lang række af skuffelser for Frank Olsen.

Det er først to måneder efter drabet, at der kommer et nyt vidne på banen, der kan hjælpe politiet videre tættere på morderen.

Blod på hænderne

To måneder efter drabet hører Bo Mathiesen tilfældigvis sagen omtalt igen på den lokale radio.

Han kommer til at tænke på en episode, som han oplevede på dagen for karnevalet.

- Jeg kom cyklende fra min kolonihave, og på vej ind mod byen ser jeg en mand, der går underligt. Meget stift fremad, forklarer Bo Mathiesen.

Han tror, manden er beruset og holder derfor øje med, at han ikke skal slingre ud foran ham, når han cykler forbi.

- I det øjeblik, jeg passerer ham, ser jeg mig tilbage. Og der får jeg øje på, at han har blod på hænderne og i ansigtet.

Bo Mathiesen ser kun manden i ganske få sekunder. Men Frank Olsen indkalder en tegner, der kan lave en fantomtegning.

- Hvis vi kunne få beskrevet bestemte ansigtstræk, kunne det måske hjælpe den videre efterforskning, siger Frank Olsen, der også indkalder det første vidne, Henrik Petersen igen. Det var ham, der muligvis så gerningsmanden ved busstoppestedet ud for Kastetvej 33.

Der er mange ligheder i de to vidners tegninger, men den tegning Henrik Petersen får lavet, er mere detaljeret end Bo Mathiesens.

- Den viser faktisk en person med lidt høje kindben. Og her opstår tanken om, at det er en mand af grønlandsk oprindelse, vi leder efter, siger Frank Olsen.

Bo Mathiesens fantomtegning til venstre er ikke så markant som Henrik Petersens til højre.

Han bliver frarådet at offentliggøre tegningerne. Det vil give så mange henvendelser, at efterforskningen ville drukne. Til gengæld vælger Frank Olsen at dele den internt i politiet. Både i Danmark og i Grønland.

Der kommer også tre henvendelser fra Grønlands politi med personer, der ligner. Men endnu engang kunne vicepolitiinspektøren konstatere, at der ikke var tale om gerningsmanden. Det begynder at tære på garvede efterforsker.

- Det er klart det, går mig på. Også personligt. Vi har gode spor. Blod, DNA, fingeraftryk, sålaftryk. Men alligevel bliver vi ved med at løbe panden mod en mur. Det var meget frustrerende, fortæller Frank Olsen.

Men kort efter kommer en meddelelse ind på fax. En meddelelse, der bliver vendepunktet i efterforskningen og løfter Frank Olsens humør betragteligt.

En fantastisk fornemmelse

Faxen er fra finsk politi. En kollega til sko-eksperten, Per Krat, har set hans efterlysning på Europol-serveren. Og kollegaen har et bud på, hvad det er for en sko, gerningsmanden havde på.

Finsk politi faxer dette foto til Aalborg.

- Der var tale om en Adidas Superstar G2. Den var lidt speciel, ud over det særlige sålemønster, havde den nemlig også en lille sølvfarvet knap på siden af sålen, siger Per Krat.

Frank Olsen og hans kolleger bliver ellevilde, da de ser billedet af skoene på den finske fax.

- Det var en fantastisk fornemmelse. For første gang havde vi et spor, vi kunne gå målrettet efter, siger Frank Olsen.

Han kontakter straks Adidas i både Danmark og Tyskland for at finde ud af, hvor skoen er blevet solgt. Men tyskerne slukker hurtigt optimismen.

- Det viste sig nemlig, at de ikke kunne finde den slags oplysninger på skonavnet alene. De skulle bruge et serienummer. Og det havde vi ikke.

Der skal med andre ord lidt af et lykketræf til for, at Frank Olsen kan komme videre. Og af alle steder bliver det i bussen på vej til arbejde, at det sker.

Frank Olsen ser skoene i bussen

En morgen på vej til arbejde i Aalborg centrum, hvor sagen sagen som sædvanligt kører rundt i hovedet på Frank Olsen, får han øje på en ung mand, der sidder et par sæder længere fremme i bussen.

- Han har et par sko på fuldstændig magen til dem, vi har fået billeder af fra finsk politi.

Frank Olsen genkender dem på den sølvfarvede knap på sålen, så han følger efter, da den unge mand står af bussen inde i byen. Politimanden gør sig klar til at blive fysisk, hvis den unge mand har tænkt sig at gøre modstand.

- Tanken om, at han kunne være morderen, lå jo lige for, forklarer Frank Olsen.

Han har jo ikke bare dræbt min mor. Han har også ødelagt min familie - og sit eget liv samtidig.

Jørgen Møller, søn til Gerda Møller

Inde i et butikscenter hiver han den unge mand til side og beder ham om at tage den højre sko af.

- Han bliver noget forbavset, men da jeg fortæller, at jeg er politimand, gør han, som der bliver sagt.

Frank Olsen kan se på mønsteret, at det er slidt på en anden måde end skoene fra aftrykkene i lejligheden. Den unge mand er næppe morderen. Men så kan Frank Olsen i det mindste få det manglende serienummer. Men det kunne han ikke se i den højre sko.

- Så beder jeg ham om at smide den venstre sko også. Og så læser han nummeret op, mens jeg noterer nummeret ned, fortæller Frank Olsen.

Endelig!

Med serienummeret  i hånden kontakter politiet straks Adidas igen. Og denne gang kan de hjælpe.

Bingo i Illu Paarsivik

Adidas kan se, at der er solgt 1000 par af den specielle sko i Bilka i Danmark. 55 af parrene er leveret til Bilka i Skalborg, en forstad til Aalbog.

Bilka laver en liste over alle de solgte sko. 22 par er købt kontant, så dem har de ikke en chance for at spore, men 33 er købt på kreditkort.

- Efter fantomtegningen var det første, vi så efter, om der var et kort med tilknytning til Grønland. Og det var der, siger Frank Olsen

- Et kort fra Sparbank Vest i Nuuk.

Udskriften fra Bilka pegede mod nord.

Kortet tilhører den grønlandske institution Illu Paarsivik, der har en afdeling i Dybvad lidt nord for Aalborg.

De havde tidligere på året købt præcis dette par Adidas-sko til en ung mand, som vi i denne artikel kalder 'Jakob'.

- De fortæller, at Jakob var med på tur på drabsdagen. De havde set Karnevalsoptoget. Men undervejs stak han af, så de måtte køre tilbage uden ham, siger Frank Olsen.

Da Jakob kommer tilbage, er han påvirket af alkohol eller hash. Han er ked af det, og han truer med at begå selvmord med en kniv.

- Det var jo en adfærd, vi synes, var særdeles interessant, forklarer vicepolitiinspektøren.

Oplysninger fra telefonselskabet viser også, at Jakob har været i nærheden af Kastetvej, da Gerda Møller blev dræbt.

- Herefter beslutter vi os for at anholde ham.

Ville bare ringe til mor

Men Jakobs ophold i Danmark er slut, så han er taget tilbage til Grønland. Frank Olsen sender to mand derop, som lynhurtigt finder hans Adidas-sko og det tøj, han havde på på drabsdagen.

Da de afhører ham, tilstår han, at det var ham, der dræbte Gerda Møller.

Opklaringen af drabet skaber overskrifter i medierne.

Han forklarer, at han stak af fra pædagogerne under karnevallet for at være sammen med en kæreste. Men de to kom op at skændes. Herefter gik han rundt i byen og fulgte så efter de to gamle damer på Kastetvej.

Han gik efter dem for at låne en telefon. Først gik han ind til Erna Aasted, som lå og var ved at tage sig en lur i soveværelset. Men da hun råber efter ham, bliver han forskrækket og stikker af.

Han går i stedet over til Gerda Møllers lejlighed, hvor han går inden for uden at spørge om lov. Formålet er at låne en telefonen til at ringe hjem til sin mor. Hans egen mobil kan ikke ringe til Grønland, forklarer han.

Da Gerda ser ham inde i entreen, råber hun ad ham og truer ham med politiet. Det gør ham bange, og så kommer de op at slås.

Jakob forklarer i retten, at Gerda Møller greb ham i skridtet, og det gjorde ham så ophidset, at han valgte at voldtage den gamle dame.

Efter voldtægten, påstår han, at Gerda igen truer med at ringe til politiet. Det gør ham så bange, at han først skærer hende med én kniv fra køkkenet og derefter henter en anden og skarpere kniv for at gøre det det af med hende.

Gerningsmandens alder chokerede efterforskerne

Både for Frank Olsen og for sønnen Jørgen Møller kom det som et chok, at det var en 15-årig dreng, der havde begået drabet.

Jørgen Møller er taknemmelig for, at mordet på hans mor blev opklaret. Drabet har ødelagt hans familie.

- Han har jo ikke bare dræbt min mor. Han har også ødelagt min familie – og sit eget liv samtidig, siger Jørgen Møller.

Jakob var heller ikke, hvad Frank Olsen havde regnet med at finde for enden af sin efterforskning.

- Vi blev faktisk temmelig overraskede. Han var jo langt fra det monster, vi havde fået indtryk af, når man så på hans gerning. I virkeligheden var han en stille og lidt genert dreng, siger Frank Olsen.

Jakobs drab på Gerda Møller var dog så bestialsk, at han blev idømt lovens strengeste straf: Otte års fængsel, som er det højeste unge under 18 år kan få.

- Det var virkelig en lettelse, da han langt om længe blev dømt, siger Jørgen Møller, der er taknemmelig over politiets indsats.

- Det var et kæmpe arbejde, de udførte. Det var en lang sej kamp. Men heldigvis gav de ikke op. Og selv om vores familie aldrig kommer helt over tragedien, så har politiet i hvert fald sørget for, at retfærdigheden er sket fyldest.