Få hjælp: Sådan stopper I volden i jeres parforhold

Hver dag udsættes kvinder for vold i deres parforhold, men det kan stoppes med behandling.

30.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold af forskellig karakter.

Blandt dem er de tre kvinder, som vi møder i programmet 'Station 2 Special: Fra kærlighed til had'. De er alle blevet overfaldet både fysisk og psykisk af den mand, de elskede. Fælles for de tre kvinder er også, at de alle nu er gået fra manden, fordi volden eskalerede.

Maria Midtgaard gik fra sin kæreste, efter han havde frihedsberøvet hende og holdt hende indespærret i en bil, hvor han bankede hende.

- Hvis jeg ser en bil, der ligner hans, så bliver jeg bange for, at han er kommet efter mig, fortæller Maria Midtgaard om, hvordan volden har påvirket hende.

Men det behøver ikke gå så galt, som det gjorde i Maria Midtgaards forhold. Ofte stammer volden nemlig fra nogle usunde mønstre, som kan brydes med professionel behandling.

Et af de få behandlingstilbud, der er tilgængelige i Danmark lige nu, er hos Dialog mod Vold, der får deres midler via en fond. Her er både behandling til den voldelige udøver og dennes familie. En behandling består af flere trin

Trin 1: Udredning

Det første trin af udredningen har fokus på at afklare om kriterierne for behandling imødekommes. Når dette er tilfældet gennemfører klienten en grundig udredning, som består af psykologiske tests og et klinisk interview. Udredningen tydeliggør problematikken, og samtidig hjælper den med at afklare om der er andre faktorer, såsom angst eller depression, som det også er vigtigt at adressere.

- Vores behandling fokuserer på, hvordan man håndterer volden, hvis man bliver meget vred. Så hvis problemerne er anderledes, henviser vi til psykiatrien, fortæller Susanne Magnusson, direktør i Dialog mod Vold.

Det er også i dette trin, det vurderes, hvilken hjælp familien skal have.

Trin 2: Behandlingssplan

Efter udredningen laves en målrettet nehandlingsplan. Generelt varer behandlingstilbuddet et år med individuel terapi og gruppeterapi. Særligt gruppeterapien er - ifølge Susanne Magnusson - effektiv.

- Målet med gruppeforløbet er at erkende og se, hvad man selv har gjort. Det kan man tydeliggøre ved at spejle sig i andre, for ofte kan man godt se, at det er galt, når andre slår deres børn eller partner. Det, at fortælle sin egen historie og se de andres reaktion, kan være en øjenåbner. I gruppen lærer de også om mekanismerne, der fører til vold.

I den indiviuelle terapi er der fokus på voldsudøverens baggrund, for 78 procent af dem, der kommer i behandling, har selv oplevet vold i deres barndom.

- De er virkelig fulde af skam, for de har ikke ønsket at blive ligesom deres far eller mor. Så vi arbejder med, hvad de har oplevet, og hvordan de kan lægge det bag sig. Vi kortlægger, hvad det er for en form for vold, og hvornår det sker. Det handler om at forstå konflikterne, der eskalerer volden, forklarer Susanne Magnusson.

Trin 3: Nye mønstre

- Det er meget forskelligt, hvornår vendepunktet kommer i behandlingen. For nogle kommer det allerede efter en måned. Men vi arbejder med det i et år, for at det bliver integreret i klienten og dennes liv, siger Sussanne Magnusson.

Sideløbende med terapien for den, der udøver volden, har Dialog mod Vold et tilbud tilpartneren. Det er relevant når parret stadig er sammen eller skal samarbejde om børn. Behandlingen til partneren foregår som individuel terapi, og forløbet er normalt kortere.

- Partneren skal også have behandling, fordi hun også er en del af et mønster. Vi fokuserer på, hvordan begge kan lære at håndtere et andet mønster. Vi lærer jo udøveren nye strategier - for eksempel at de kan genkende deres triggere og forlade en konflikt før den eskalerer, og det er derfor vigtigt at partneren også har samme forståelse. Parret skal begge forstå løsningsmodellerne, siger Susanne Magnussen, der også siger, at terapien hjælper med at løse op for tidligere traumer.

Endelig er der børnene. Her er behandlingen også utrolig vigtig, så man ikke risikerer, at de voldelige mønstre gives videre til næste generation.

- Vores behandling af børnene består både af individuelle samtaler og gruppeforløb. Det kan være svært for børn at sige noget negativt om deres forældre. Derfor er det en stor hjælp for børnene , når de i gruppeterapien mmøder andre børn der har oplevet noget af det samme, forklarer Susanne Magnusson.

Trin 4: Tilbagefald

I Dialog mod Vold arbejder man aktivt med tilbagefaldsforebyggelse før afslutningen af behandlingen. Klienten bliver sin egen ekspert i at omgå sig i livet og minimere risiko. Dog opfordres klienten altid til at tage kontakt til Dialog mod Vold, hvis de oplever vanskeligheder eller tilbagefald.

- De fleste kan komme ud af de voldelige mønstre, men det sker, at folk igen vender tilbage. Hvis de kommer tilbage, kan det skyldes, at der er dybe, psykiske problemer som personlighedsforstyrrelser, som gør, at problematikken stikker dybere. Hér er det ofte hensigtsmæssigt at henvise dem til behandling et andet sted, siger Susanne Magnusson.