90 ofre hver dag: Her er de tre typer af mænd, der slår kvinder

Hver eneste dag året rundt udsættes 90 kvinder i Danmark for vold af deres partner. Årligt er det 33.000 kvinder, der udsættes for partnervold, viser tal fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling.

I dokumentaren 'Fra kærlighed til had' bryder TV 2 det tabu, som det er at tale om vold i et forhold til en, man elsker. For hvad er det egentlig, der sker, når der opstår vold i et parforhold?

- Opvæksten spller en rolle. Der er nogle erfaringer om håndtering af aggression, vrede og frustration, som gør sig gældende. Næsten alle voldelige mænd har haft en mor eller far, som har været voldelige dels over for sin partner og nogle gange også over for dem selv som barn, forklarer Liselotte Rosenkvist Jensen, praktiserende psykolog.

Volden går i arv

Organisationen 'Dialog mod vold' behandler de personer, der udøver vold. Og deres tal viser, at 80 procent af dem, der er i behandling, har oplevet vold i barndommen. De har set, hvordan følelser er blevet håndteret med vold, og derfor kender de ikke til andre redskaber, der kan håndtere følelser som vrede og frustration.

- Det er som regel et udtryk for magtesløshed og manglende evne til at rumme sin vrede. I nogle tilfælde er volden mere bevidst og udøvet mere planlagt som en bevidst strafhandling, forklarer Liselotte Rosenkvist Jensen.

Tre typer af voldsudøvere

Typen af vold hænger sammen med udøverens motiver. Ifølge retspsykolog Lars Bjerggaard Pedersen fra Aarhus Universitet findes der tre typer af udøvere af ekstrem vold. Den første er den narcisssistiske type, der bruger volden som ydmygelse og afstraffelse.

- Det kan være, han har følt sig svigtet ved, at hun ikke har været opmærksom på ham, og i det tilfælde har afstraffelsen det formål at bringe hende tilbage i folden, så hun er underlagt den magt, som han betragter helt naturligt som sin egen i det parforhold, siger retspsykolog Lars Bjerggaard.

Den anden type er den sadistiske.

- Selve udførelsen af ydmygelse og tortur er blevet blandet med seksuel nydelse, forklarer Lars Bjerggaard.

Endelig er der typen, der betragter sig selv som uafhængig uden behov for at være i et parforhold, hvor han kan få støtte. Men i virkeligheden er han afhængig af partneren, hvilket giver frustrationer.

- Han har i den grad netop brug for disse ting, og det stemmer ikke overens med det selvbillede, han forsøger at leve op til, så måden at løse det på vil være at forvandle hende til noget, som ret beset er intet værd, siger retspsykologen.

Derfor går hun ikke fra ham

Hvorfor kvinderne alligevel vælger at blive sammen med en af de ovennævnte typer hænger sammen med, at hun er forbundet til ham økonomisk eller fordi hun vil beskytte børnene. Men den stærkeste faktor er det følelsesmæssige aspekt.

- Selvom der er vold i et forhold - enten psykisk eller fysisk - så er der som regel også positive tider, stunder og situationer. Disse kan kvinden følelsesmæssigt hænge fast i og håbe på kan blive hele billedet. Ofte angrer den voldelige person efter en voldsepisode, hvorefter kvinden truer med at forlade ham. Da vil han ofte for en tid blive den partner, som hun ønsker. Håbet om, at han vedbliver at være den igen, kan gøre det svært endeligt at forlade ham, forklarer Liselotte Rosenkvist Jensen.

Særlig er det svært at bryde mønsteret, hvis de har børn sammen, for så bliver drømmen om en familie også knust.

Nedbryder selvværdet hos kvinden

Endelige er der også to psykiske ting hos kvinden, der gør sig gældende for, at de hænger fast i et voldeligt forhold. Den ene ting er, hvis forholdet har udløst manglende selvværd hos kvinden.

- Det, at blive udsat for vold, er meget krænkende, hvilket fører til en indre skamfølelse. Det nedbryder hendes tro på sig selv. Dette kan svække hendes handlekraft og tro på, at hun kan bryde forholdet og måske også bryde hjemmet op, siger Liselotte Rosenkvist Jensen.

Den anden faktor, der har indflydelse, er, hvis kvinden kommer fra et hjem, hvor vold har været vanskelige familieforhold såsom vold, alkohol eller sygdom hos forældrene.

- Vanskeligheder som disse kan have betydet, at barnet dengang måtte lære at tilsidesætte sig selv og sine behov, hvilket som voksen også kan have den konsekvens, at hun nu kan have svært ved at mærke sine grænser og sine behov. Derudover at hun kan have fået en fejlindlæring på det "normale" familie- og partnerliv, siger Liselotte Rosenkvist Jensen.

Se dokumentaren 'Station 2 Special: Fra kærlighed til had' tordag på TV 2 klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY.