Hele historien: Disse ”amatører” røvede 42 millioner - pengene mangler stadig
15 år efter nager sagen stadig efterforskerne på Danmarkshistoriens dengang største røveri. Trods en rekordstor dusør, er millionerne stadig væk.
Gerningsstedet: Andrew og de 42 millioner’ genudsendes torsdag den 1. september klokken 22.40’
Politiets teori er, at de mange penge er endt i kriminelle netværk.
Men hvordan lykkedes det overhovedet en flok “amatører” at udtænke og gennemføre millionkuppet? Et kup der både involverer væbnet røveri, nedgravede penge, flugt til Thailand og nedskydning af konkurrerende bander.
Det opruller TV 2 ved hjælp af øjenvidner og rekonstruktioner baseret på retsbøgerne samt et unikt indblik i politiets efterforskningsmateriale i dokumentaren “Gerningsstedet - Andrew og de 42 millioner”.
Fortællingen begynder mandag morgen for 15 år siden i Brøndby. Kalenderen siger 27. november i år 2000.
1. Røveriet
Pengetransport-chaufføren Andrew Johannisson er sammen med en kollega på vej fra værdicentralen S&P Securities i Brøndby til Danske Bank i Ejby.
Andrew Johannissons humør er atypisk den morgen. Han vrisser og kører aggressivt.
Bag dem i den pansrede bil står weeekendomsætningen fra mange supermarkeder og butikker i Storkøbenhavn og rasler i trådbure. Ingen af dem ved præcist hvor mange penge, de fragter den morgen, men senere viser det sig at være 42 millioner kroner, når man medregner udenlandsk valuta og dankort-notaer med.
Andrew Johannisson er 23 år har arbejdet for sikkerhedsfirmaet i nogle uger, og ved en fejl har firmaet ikke opdaget, at han har en plettet straffeattest for tyveri.
Få hundrede meter fra Danske Bank drejer Andrew Johannisson pludselig pengetransporten til højre, væk fra den planlagte rute. Istedet kører den pansrede bil nu ned mod en øde grusvej i Vestskoven. Hans kollega spørger straks, hvad han har gang i, men i det samme trækker Andrew Johannisson en pistol og tager ladegreb.
- Jeg napper sgu pengene, siger han ifølge medchaufføren.
Makkeren har været i militæret og er derfor helt overbevist om, at han ser en skarp patron gå ind i kammeret, da Andrew tager ladegreb. Det får betydning senere i sagen, hvor Andrew hævder, at pistolen ikke er ægte, men bare er en attrap.
2. Gerningsstedet
Andrew Johannisson drejer pengetransporten ned ad grusvejen Isle Flemmer, mens han holder sin makker i skak med pistolen.
Medchaufføren ser, at der holder en hvid varevogn længere nede af grusvejen med bagenden vendt mod dem. Da de kommer nærmere kan han se, at det er en udlejningsbil af mærket Ford Transit med navnet Europcar Østergaard på siden. Andrew laver nu en tre-punktsvending, så pengetransportens bagsmæk holder op mod varevognens bagende.
Han sænker bagsmækken på pengetransporten ned og lænker så sin medchauffør til rattet med et sæt håndjern, han har med.
- Det er ikke personligt. Jeg har bare brug for pengene, siger han.
Så stiger Andrew ud og låser medchaufføren inde. Han slår også sidespejlene ind, for at begrænse udsynet fra førersædet, men kollegaen kan alligevel dreje sig nok i sædet til at kigge ud af et lille vindue i sikkerhedsdøren bag de to forsæder.
Herfra kan han se Andrew køre de fire bure med millioner i kontanter over i varevognen, inden han selv hopper ind og sætter den i bevægelse dybere ind i skoven.
Men her begår Andrew en afgørende fejl.
Idet varevognen sætter i gang, svinger den ene bagdør op, fordi den ikke er lukket ordentligt. I det øjeblik ser den lænkede chauffør Andrew række ud og smække bagdøren på den kørende varevogn.
Det vil sige, at der er en anden person, som kører varevognen, og altså kan Andrew ikke være alene om det røveri, der snart bliver kendt som det største nogensinde på dansk jord.
3. Øjenvidnet
Omtrent tre timer efter røveriet bringer middagsradioavisen på foranledning af politiet en efterlysning af flugtbilen, den hvide varevogn. De fortæller, at der står "Europcar" og "Østergaard biler" på siderne.
Den efterlysning hører Inge Svendsen, og straks kommer hun i tanke om noget, hun så samme morgen, da hun var ude og lufte hunden, cirka 40 minutter før røveriet.
Lidt over otte om morgenen gik hun på Lucernevej få kilometer fra gerningsstedet, da hun så en ung mand med langt hår småløbe fra en bordeaux-farvet Peugeot, der var parkeret “lidt sjusket” på villavejen. Den unge mand luntede hen til en hvid varevogn, som han kørte væk i. Hun husker tydeligt , at der stod “Østergaard” på varevognens bagende.
- Det var en yngre fyr. En snusket fyr med halvlangt fedtet hår. Han virkede lidt nervøs, husker Inge Svendsen, der i dag er pensionist.
Da politiet får opkaldet fra Inge Svendsen, er de straks overbeviste om, at de nu har et signalement på Andrews medgerningsmand samt endnu en interessant bil at lede efter - den bordeauxfarvede Peugeot.
4. Flugtbilen
Politiet søger med helikopter og patruljebiler efter flugtbilen - den hvide Europcar-varevogn. Samme eftermiddag har de heldet med dem. De finder den parkeret på Axelhøj nær Damhussøen i Rødovre.
I bilen står de fire tomme transportbure fra pengetransporten. Det er tydeligt, at røverne har haft travlt.
Der ligger mønter, løse sedler og dankort-notaer til en værdi af cirke to millioner kroner spredt ud i bilens lastrum.
På forsædet ligger Andrew Johannissons uniformsjakke fra firmaet S&P Security. I jakkens inderlomme ligger en attrap-pistol. Efterforskerne mistænker Andrew for at have efterladt pistolen som et falsk spor, fordi straffen for at så ville være markant kortere, end hvis det bliver bevist, at han havde brugt en skarpladt pistol til røveriet.
Samme aften og den følgende morgen bliver Andrew Johannisson kendt i hele Danmark, da han navn og ansigt ryger på forsiden af både aviser og aftenens tv-nyheder.
Det skal vise sig, at Københavns underverden også læser nyheder.
5. Anholdelsen
Om morgenen den 28. november 2000, dagen efter røveriet, får politiet et anonymt tip om, at Andrew Johannisson har gemt sig hos en veninde på Amager.
De er først lidt skeptiske, da de forventede, at han ville være flygtet ud af landet straks efter røveriet, men de kører alligevel fire mand ud til adressen - heriblandt efterforskeren Jan Maribo og hans kollega Finn Würtz. De to erfarne betjente bliver sagens to primære efterforskere.
Med sig har de et tv-hold fra Station 2, der tilfældigvis var på stationen for at følge politiets arbejde.
- Goddag, det er posten, lyver den ene betjent i dørtelefonen for at komme ind i opgangen.
Politifolkene ved ikke, om Andrew Johannisson er bevæbnet, så de sparker døren ind til lejligheden og opdager hurtigt, at der i det ene værelse ligger en mand i sengen. De overmander ham og ser, at det er Andrew Johannisson.
Den chokerede kvinde i lejligheden fortæller, at hun havde givet Andrew lov til at overnatte, fordi han havde lovet at melde sig selv dagen efter.
Han indrømmer straks, at det var ham der stjal pengene. I lejligheden finder de nøglerne til Europcar-varevognen samt 10.000 kroner i kontanter. Men million-udbyttet fra kuppet finder de ikke.
- Det er blevet væk, siger Andrew liggende på sengen med hænderne på ryggen og én sok på højre fod.
- Det er derfor, at jeg melder mig selv. Jeg har lagt dem et sted, og så er de blevet væk.
6: Vildsporet
Ved afhøringen påstår Andrew, at han var alene om røveriet, og at han staks efter stoppede varevognen nær Damhussøen. Her fyldte han pengene i to ishockeytasker, og slæbte så taskerne ned til Damhussøen for at gemme dem i buskadset. Derefter tog han en taxi hjem for at tænke over sit næste træk. Da han havde gjort det, kørte han tilbage til Damhussøen, men nu var taskerne i buskadset forsvundet.
I stedet tog han ud til sin veninde på Amager. Han havde selv fundet på at udføre røveriet, og han gjorde det, fordi han manglede lidt penge.
Sådan lyder hans egen forklaring i hvert fald.
Politiet er overbevist om, at han lyver om, hvor pengene er og om, at han var alene om røveriet, men de kan ikke få ham til at ændre forklaring, og derfor må de i de følgende dage finkæmme området omkring Damhussøen med politihunde.
- Han virkede oprigtigt som en naiv ung mand, husker efterforskeren Jan Maribo.
- Det viste sig så, at jeg tog grueligt fejl. Han havde jo været med til meget mere, end jeg på det tidspunkt kunne drømme om.
7. Mind games
For at provokere Andrew Johannisson til at sige sandheden, forsøger politiet sig nu med et utraditionelt eksperiment. Efterforskeren Jan Maribo kalder det for et psykologisk spil.
Politiet har sporet sig frem til, hvor Andrew Johannisson købte de to ishockey-tasker, som pengene er blevet gemt i. Men for at sikre sig, at denne del af hans forklaring er sand, så låner de hos Danske Bank det præcise antal pengesedler, som der blev stjålet ved røveriet.
Det viser sig, at pengene lige netop kan være i taskerne, men de vejer omkring 70 kilo hver, så selv stærke politifolk har besvær med at slæbe bare én af de store taskerne alene.
Andrew Johannisson er en spinkel fyr, og politiet har svært ved at forestille sig, at han kan bære sådan en taske selv, og da i hvert fald slet ikke to på én gang. Altså endnu et indicie på, at hans forklaring er løgn.
Derfor tager de nu taskerne med på politigården, og fylder dem med aviser, så de vejer 70 kilo hver. Så lyner de taskerne til, stiller dem på gangen og henter så Andrew ind til afhøring.
Da Andrew ser taskerne giver det ifølge Jan Maribo, et gib i ham. Han står lidt og stirrer på dem. Politiet beder ham så om at løfte taskerne, men det nægter han pure. Han fastholder, at han var alene om røveriet og ikke ved hvor pengene er, så politiet må arbejde ud af et andet spor.
8. Hashklubben
Selvom Andrew Johannisson ikke vil samarbejde, har politiet fundet et nyt spor i sagen.
Efterforskningen af Andrew har vist, at han nogle gange kom i en hashklub på Ålekistevej i Vanløse, hvor en af hans nærmeste venner også kom. Nemlig den langhårede Tim Hansen.
Fra telefonoplysningerne kan politiet se, at de to har været sammen ved både hashklubben og ved gerningsstedet i Vestskoven få dage før røveriet.
Politiet finder også ud af at Tim Hansen er langhåret og ofte kører rundt i en bordeaux Peugeot 408 - altså magen til den et øjenvidne så morgenen før røveriet få kilometer fra gerningsstedet.
Senere viser det sig, at Tim Hansen nogle timer efter røveriet dukker op i hashklubben og fortæller, at han vil gå under jorden, fordi hans ven Andrew Johannisson har begået millionkuppet alle taler om, og han frygter politiet også mistænker ham. Ved samme lejlighed skiller Tim sig af med sin mobiltelefon, fordi han ved, at politiet kan spore ham, hvis han beholder den.
Men politiet er ikke de eneste, der leder efter Tim Hansen.
9. Bagageboksen
Politiet er altså nu overbevist om, at den 23-årige Tim Hansen er Andrew Johannissons medgerningsmand. Tim og Andrew har kendt hinanden siden barndommen, og de er stadig bedste venner. Ligesom Andrew har Tim nogle mindre domme for tyveri og hærværk, men ikke noget alvorligt. Faktisk er politiet meget overraskede over at to “amatørkriminelle” som dem tilsyneladende har begået Danmarkshistoriens største røveri.
Tim Hansen er forsvundet, så Jan Maribo forsøger i dagene efter røveriet at genskabe hans færden på dagen for røveriet. Han sporer ham via afhøringer til Vanløse Station, og her finder han på overvågningsvideoen billeder af, at Tim Hansen sætter en tilsyneladende tung rygsæk i en bagageboks nogle timer efter røveriet.
- Det er min klare opfattelse, at den er fyldt med penge, husker efterforskeren.
Straks pisker Jan Maribo og en kollega afsted for at se, om pengene stadig står i boksen på Vanløse Station.
Til deres store skuffelse er boksen tom, og endnu mere skuffet bliver Jan Maribo, da han kommer tilbage til stationen og gennemser resten af overvågningen frem til deres egen ankomst til stationen. Der er nemlig på mystisk vis ingen optagelse af, hvem der henter tasken fra boksen, og politiet finder aldrig ud af, om det skyldes en teknisk fejl eller noget andet.
Politiet går derfor offentligt ud og efterlyser Tim Hansen med navn og ansigt. Han er nu Danmarks mest jagede mand.
10. Den nye mistænkte
Lige så snart det bliver klart for efterforskerne, at Tim Hansen er gået under jorden, fordi han er Andrew Johannissons medgerningsmand, begynder de at aflytte telefonerne på Tims nærmeste venner. En af dem er Peter Kristiansen, og han får få dage efter røveriet et opkald fra netop den forsvundne Tim Hansen, som nu har anskaffet sig en ny telefon med et anonymt taletidskort.
Tim ringer og har en kort samtale med Peter, hvor de nærmest taler i koder, som om de forventer, at de bliver aflyttet.
- Hvorfor virker det andet ikke?
- Fordi det gør det først i morgen tidlig. Ja… Det kan jeg ikke lige forklare. Det gør det bare først.
Samtalen slutter med, at Tim beder Peter om “lige at komme ned”, så de kan snakke sammen.
Under opkaldet er Peter Kristiansen i sin lejlighed i København, og politiet formoder, at Tim har stået nede foran bygningen, da han ringede op. Derfor når de ikke frem til lejligheden før, Tim er forsvundet igen, men den kryptiske samtale og det hurtige møde mellem de to venner gør, at politiet for alvor begynder at interessere sig for Peter Kristiansen.
Peter Kristiansen er 27 år og tidligere dømt for vold og røveri. Særligt det sidste gør ham til en fokusperson i efterforskningen. Endnu mere interessant bliver han, da det viser sig, at han få timer efter røveriet betaler regninger rundt omkring i byen med kontanter for over 40.000 kroner. Blandt andet en bøde på 4250 kroner, som han betaler kontant på Frederiksberg Politistation.
Det undrer efterforskerne, hvordan en person uden registreret indtægt pludselig kan betale regninger kontant for titusindvis af kroner, men det er i sig selv ikke nok til at kunne anholde Peter Kristiansen, så politiet fortsætter aflytningen af hans telefon.
11. Tæskeholdet
Tre dage efter røveriet tager sagen en uventet drejning. Uden politiet ved det, opsøger en gruppe af pakistansk danskere og en enkelt etnisk dansker hashklubben på Ålekistevej. De har baseballbat med og spørger efter Tim Hansen, fordi de har gættet, at han må vide, hvor de mange millioner kroner er henne.
Manden, der bestyrer hashklubben den aften, kalder vi “Simon”, selvom det ikke er hans rigtige navn. Simon kender godt Tim Hansen, men han har ikke noget med røveriet at gøre, og ved ikke hvor pengene er.
Tæskeholdet truer Simon til at tage med dem. I bilen giver de ham en hætte over hovedet og kører ham gennem København til en tom lejlighed. De slår ham og truer med at dræbe hans hund og tæske hans kæreste, hvis han ikke fortæller dem, hvor Tim gemmer sig.
De har også fat i en anden person, der kender Tim, og i løbet af bortførelsen finder de ud af, at Tim måske gemmer sig hos hashklubbens ejer. Ham kalder vi “Jens” for at beskytte hans identitet, da han heller ikke har noget med røveriet at gøre.
Jens har en lejlighed i Bøgehegnet i Greve, så tæskeholdet kører mod Greve med Simon på bagsædet..
12. Kamphunden
Ved et utroligt sammentræf har politiet samme dag fået et tip om, at Tim måske gemmer sig hos sin kammerat “Jens” i Greve. Derfor holder fire civilklædte betjente øje med lejligheden i Bøgehegnet for at finde ud af, om Tim er i deroppe eller måske skulle dukke op.
Betjentene kan se en person i lejligheden, men gardinerne er trukket for, og derfor er de ikke sikre på, hvem det er. Pludselig kommer tæskeholdet gående med Simon. Tim og Jens er ikke blandt dem, så de ikke umiddelbart interessante for politifolkene. Det bliver de dog, da de går op i lejligheden, hvor Jens bor.
Det er i virkeligheden Jens’ mor, som er i lejligheden, og da tæskeholdet banker på, begynder Jens’ store kamphund at gø voldsomt. Tæskeholdet sender Simon ind for at finde ud af, hvem der gemmer sig i lejligheden. I forvirringen smutter hunden ud af døren og jager dem ud af opgangen. Simon og Jens’ mor følger efter og får styr på hunden.
Politiet ser hele optrinnet udspille sig, men de er ikke sikre på, hvad der foregår og har heller ikke forstået, at Simon rent faktisk er blevet bortført.
Kort efter forlader tæskeholdet opgangen og tager Simon med dem. Jens’ mor går straks op og ringer til sin søn, som er hos sin kæreste i Brønshøj. Hun advarer ham om, at Simon er blevet bortført, og at tæskeholdet lige nu er på vej til Kobbelvænget i Brønshøj, hvor Jens er sammen med Tim.
Samtidigt beslutter politiet sig for at rykke ind i lejligheden for at få klarhed over, hvad der er foregået, og hvor Jens befinder sig. Da de trænger ind i lejligheden, føler betjentene sig så truede af kamphunden, at de skyder den.
Derefter afhører de Jens’ mor og ransager lejligheden. De finder lidt hash og et læderhylster til en tjekkisk-produceret Scorpion 61-maskinpistol. Der er tale om et lille let og hurtigtskydende våben, der snart dukker op ikke langt derfra.
13. Skyderiet
På Kobbelvænget i Brønshøj har Jens lige fået opkaldet fra sin mor om, at et tæskehold har bortført Simon og nu er på vej for at få fat i Tim, der er der sammen med ham. Tim spørger, om Jens har nogen våben, og det har han faktisk - gemt i en plasticpose i kærestens kælderrum.
De går ned sammen, og Tim får en Scorpion-maskinpistol, mens Jens selv bevæbner sig med en pistol, inden de stikker af.
Men tæskeholdet er imens nået frem til Kobbelvænget, og de ser Tim og Jens komme ud af bygningen.
- Du er løsladt, lyder beskeden til Simon, da de springer ud af bilen. Han sprinter i den modsatte retning.
Tæskeholdet er bevæbnet med baseballbat, og de går nu truende frem mod Tim og Jens. Tim finder maskinpistolen frem og skyder en byge på fem skud mod mændene med køllerne. To af dem bliver ramt – den ene i foden og den anden i benet. Et af skuddene smadrer bagruden på en parkeret folkevogn.
Tim og Jens stikker af i hver sin retning, og kort efter kommer politi og ambulance frem til stedet.
Bortførerne bliver aldrig dømt, da Simon senere trækker sin anmeldelse mod dem tilbage. Et par dage senere bliver Jens anholdt i Lyngby, men han nægter at have deltaget i røveriet og bliver heller ikke dømt for det. Han bliver dog dømt for ulovlig våbenbesiddelse
Efter skyderiet går Tim under jorden igen, men bliver i medierne beskrevet som en jaget mand. Han kan ikke længere være i tvivl om, at det kun er politiet, der vil have fat i ham.
14. Thailand
Nogle uger senere opfanger politiet et opkald fra Peter Kristiansen til en af hans venner. Han fortæller vennen, at han har tænkt sig at smutte.
- Det er nu, det sker, okay? Lokummet brænder, okay? hører politiet ham sige på deres aflytning.
Det ved politiet godt, hvad betyder, men til deres store ærgrelse lykkedes det alligevel Peter Kristiansen at køre til Tyskland og fra Hamborg flyve til Thailand.
- Det var noget rigtig bæ faktisk. I og med at Peter forsvandt, vidste vi jo godt, at der forsvandt en del af udbyttet, siger efterforskeren, Jan Maribo.
Da Peter Kristiansen lander i Bangkok bliver han fotograferet, mens han går ned ad flyets trappe. Blandt andet derfor er politiet overbevist om, at det er dér, han gemmer sig.
Men politiet har endnu ikke så håndfaste beviser mod Peter Kristiansen, at de kan få udstedt en international arrestordre på ham. Derfor må de gå andre veje.
15. Gemmestedet
Med den ene mistænkte på flugt i Thailand og den anden gået under jorden, må politiet forfølge de øvrige spor i sagen.
Den kammerat, som Peter Kristiansen ringede til inden sin flugt til Thailand, bliver derfor interessant. Politiet ransager hans bolig, og i et kælderlokale tilknyttet hans boligforening finder de Tims røde jakke, der tyder på, at Tim har sovet dér under flugten.
I rummet finder politiet også en kvittering fra en sejlklub i Sydhavnen kaldet “Tokosten”. Kvitteringen dækker over betaling for et lille redskabsskur, som Peter Kristiansens kammerat har lejet.
Efterforskerne tager derud, og finder det lille skur. Der er en bådmotor og en olietønde i det trange rum, men en plet på gulvet fanger deres opmærksomhed.
Cementen har en lysere farve end resten af gulvet, så betjentene låner en hammer og mejsel og banker gulvet op.
De finder en bylt af plastikposer, som der ligger to millioner kroner i kontanter i. Plasticposerne har fingeraftryk fra Tim Hansen og Andrew Johannisson.
Der er bare ét problem; det er de forkerte penge.
16. Postrøveriet
De to millioner kroner fra sejlklubben er pakket ind med banderoler fra Nationalbanken. Derfor kan de ikke være fra røveriet af pengetransporten, hvor der kun var løse kontanter. Det viser sig, at pengene i bylten sandsynligvis stammer fra et halvt år gammelt, men uopklaret røveri af en postlastbil.
Dét røveri finder sted om natten den 31. marts 2000, hvor en orange postlastbil bliver stoppet på vej til Hillerød Postkontor.
Ved afkørslen fra motortrafikvejen holder lastbilen for rødt lys. Foran holder en Audi, men da lyset skifter til grønt bliver Audien holdende. Postchaufføren dytter utålmodigt, men i det samme bliver sideruden ved passagersædet smadret af en hammer.
En mærkklædt mand med elefanthue hopper ind ad det smadrede vindue, peger på chaufføren med en pistol og giver ordren:
- Følg efter den bil!
Nogle hundrede meter væk, får de postchaufføren til at åbne lastrummet på en afsides grusvej.
De to røvere ved tilsyneladende, at netop denne postlastbil har et værdibur med kontanter fra blandt andet Nationalbanken. De stjæler omkring ni millioner kroner samt et specifikt beløb i udenlandsk valuta: Fem millioner italienske lire, 500.000 spanske pesetas og 9020 tjekkiske koruna.
Da politiet kort efter røveriet undersøger gerningsstedet finder de et langt blond hår på lastbilens lad, som sandsynligvis stammer fra den ene røver.
Både hårstrået og de udenlandske kontanter skal vise sig at blive afgørende for politiet.
17. Livsforsikringen
Efter nogle uger på flugt er Tim Hansen blevet træt af at gemme sig.
- Jeg kommer jo nok med i nyhederne her en af dagene. Jeg melder mig i dag, hører politiet ham sige på en telefonaflytning af en kvindelig bekendt.
- Jeg har det fint, jeg har ikke været ude for noget. Jeg har egentlig haft det rigtig, rigtig godt, der hvor jeg har været.
- Der var en, der ringede og sagde, at du havde haft det godt, rigtig godt, siger den bekendte.
- Ja, det er en af dem, svarer Tim Hansen.
Jan Marino er overbevist om, at han har gemt sig hos en rockergruppe, som han har betalt for at beskytte sig.
Dagen efter melder Tim Hansen sig selv på Gladsaxe Politistation, hvor han nægter alt. Men håret fra postlastbilen viser efter en DNA-analyse med stor sandsynlighed at stamme fra ham.
Jan Maribo er sikker på, at han også har betalt rockerne for at beskytte ham de efterfølgende år i fængslet, hvor han og Tim Hansen ellers kunne være nemme ofre for afpresning. Der har ikke været nogle episoder af vold mod dem i fængslet.
18. Trofæet
Ransagningerne af Peter Kristiansens venner fortsætter, og hos en af dem finder politiet det eksakte beløb af udenlandsk valuta, som blev stjålet fra postlastbilen, fem millioner italienske lirer, 500.000 spanske pesetas og 9.020 tjekkiske koruna.
Vennen går straks til bekendelse, og han fortæller, at Peter Kristiansen havde bedt ham veksle dem for ham flere måneder siden, men han havde ikke turdet, da han mistænkte, at de var fra et røveri.
Politiet finder også ud af, at det var Peter Kristiansen, der havde købt den bordeaux Peugeot som Tim Hansen brugte til røveriet. Han var mødt op hos sælgeren sammen med Tim Hansen, men det var Peter Kristiansen, der havde betalt - og det havde han gjort kontant med omkring 100.000 kroner i et tykt seddelbundt.
Nu - et halvt år efter røveriet - har politiet nok beviser mod Peter Kristiansen til at få udstedt en international arrestordre på ham, og kort tid efter slår det Thailandske politi i turistbyen Pattaya til.
En større politistyrke omringer ham i et vejkryds, hvor han kommer kørende i sin sølvgrå BMW. Han bliver kort efter vist frem til pressen af den thailanske politichef, som var han et trofæ.
Så nu skal de danske betjente til Bangkok for at lede efter pengene.
19. Dommen
I Thailand finder de danske betjente ingen penge i Peter Kristiansens hus, der allerede var blevet ransaget af det lokale politi. I stedet møder de den thailanske politichef, der kører rundt i Peter Kristiansens beslagtlagte BMW.
- Det var lidt surrealistisk, husker Jan Maribo med et smil
Politiets formodning er, at røvernes plan var, at Andrew Johannisson skulle lade som om, at han begik røveriet alene, og at han kun havde brugt en attrap-pistol. Han skulle vente en dag og så melde sig selv og fortælle politiet, at pengene var blevet væk. Derefter ville han få en kortere dom for røveri uden brug af et skarpladt våben, og når han kom ud, kunne han få del i det millionerne.
- De var af en helt anden kaliber, end jeg havde skønnet dem til at være. Det må vi konstatere, siger efterforsker Jan Maribo.
Men planen gik galt fra starten af, fordi medchaufføren så, at Andrew ikke selv kørte flugtbilen, og nu sad Tim Hansen og Peter Kristiansen også på anklagebænken, og det samme gjorde flere af deres venner. Desuden var en anden af deres venner blevet bortført af et tæskehold.
Det undrer stadig politiet, at de tre begik det storstilede og risikable røveri af Pengetransporten kun et halvt år efter de havde røvet omkring ni millioner kroner fra postlastbilen i Hillerød.
Da dommen faldt blev Andrew Johannisson, Tim Hansen og Peter Kristiansen alle tre dømt ti års fængsel som en fællesstraf for de to røverier mod pengetransporten og postlastbilen. En ven af dem fik fem års fængsel for medvirken til postrøveriet. Ejeren af skuret i sejlklubben fik to års fængsel for hæleri, og Jens fik halvandet års fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.
I dag er de alle løsladt, og ingen af dem har ønsket at udtale sig til TV 2.
Der mangler stadig omkring 47 millioner kroner fra røverierne. Selvom thailandsk politi ransagede Peter Kristiansens villa, fandt de overraskende for deres danske kolleger ingen kontanter.
Dusøren på fire millioner kroner for informationer, der kan føre til pengene, gælder stadig.