Krimi

Kæresten myrdet af bankrøvere: En journalist hjalp mig videre

Først under et interview mange år efter, at hendes mand blev likvideret i et forsøg at på at redde Heidi og søn, kom minderne og forståelsen tilbage.

Heidi Johansen blev i sommeren 2002 på brutal vis alenemor til sine to små børn, da hendes kæreste blev likvideret med et enkelt skud ved højlys dag. Drabet skete, da hendes kæreste kom for tæt på et hold bankrøvere, der var ved at røve Nordea-banken i Ålsgårde. Hun var selv inden for i den nordsjællandske bank, da Bandidos-rockeren Jakob Winefeld uden for pengeinstituttet rettede en kortnæset revolver mod Michael og trykkede af.

Selvom børnene i dag er store og drabet ligger mere end ti år tilbage, er det først for nylig, at det er gået op for Heidi Johansen, hvor meget det har plaget hende.

- Jeg har haft let til depression hver vinter siden det med Michael, men uden at vide, hvad det var. Jeg var ofte ked af det uden at vide hvorfor, siger Heidi Johansen, der også ofte blev påvirket af ting, folk sagde til hende. Helt almindelige ting, der ikke havde rørt hende før.

Møde med journalist afslørede glemte minder

Det var først, da hun i 2013 talte med en journalist fra TV 2, at hun opdagede, at der var store dele af tiden omkring drabet, som hun helt havde fortrængt.

- Der var nogle ting, jeg ikke kunne huske. Flere og flere ting dukkede op. For eksempel at jeg havde været i banken dagen før med Mikkel (hendes seks-årige søn –red). Det kunne jeg ikke huske noget om, men flere havde set os, siger Heidi Johansen.

TV 2-journalisten interviewede hende om hendes oplevelser til udsendelsen ”Gerningsstedet – Drabet ved banken”, hvor det fatale røveri og den følgende efterforskning bliver rekonstrueret.

Der fortæller hun blandt andet, hvordan hun dagen før tilfældigt var ved at træde ind i et helt andet bankrøveri i samme bank. Det lykkedes hende at flygte fra banken med sin søn. En oplevelse hun indtil for nylig havde fortrængt.

- Det var skræmmende, at jeg kunne fortrænge så vigtige detaljer.

Samtalerne med journalisten gav hende både et nyt syn på sig selv og på begivenheden, der kostede Michael Pichard livet.

Nyt syn på Michael

Før havde hun ikke kunnet forstå, hvorfor hendes kæreste risikerede sig liv ved at bakke ind i bankrøvernes ventende flugtmotorcykel i stedet for bare at blive bilen, hvor han ventede på hende og deres datter Line.

Men efter at have genopdaget de mange minder, hun ellers havde fortrængt langt væk fra sin bevidsthed, ser hun anderledes på Michaels handling. Pludselig stod det klart for hende, at det for ham kun handlede om at redde sin kæreste og datter.

- Han handlede i stedet for at være passiv, og når du handler under pres, så er det ikke altid helt rationelt, det du gør. Det var ikke noget med, at han skulle spille helt eller noget. Han skulle bare have sin familie væk, reflekterer Heidi Johansen.

Efter interviewet besluttede Heidi Johansen sig for at tage kontakt til en psykolog, så hun kunne få bearbejdet det traume, hun tydeligvis havde haft alle årene.

I stedet for gå til krisepsykolog lige efter drabet, havde Heidi Johansen nemlig valgt at være stærk og fokusere på børnene. De var begge hårdt ramt.

Søn tiggede i afmagt om at blive skudt

Mikkel på seks kastede sig en aften i frustration ned på gulvet i stuen og råbte på, om nogen skulle komme og skyde ham, så han kunne komme op til sin far.

- Jeg ville helst ikke græde. Børnene skulle ikke se, at jeg var ked af det, selvom mine veninder sagde, at jeg skulle ud med det, siger Heidi Johansen, der hos psykologen fik talt oplevelsen igennem og lærte, at det er ok at græde.

Hun har også brugt lang tid på at skrive minderne ned efterhånden, som de vendte tilbage. Både de positive og de negative ting, hun mentalt havde gemt af vejen. Det har været sundt. Vinterdepressionen har indtil videre holdt sig væk i år.

- Jeg er blevet meget mere glad. Rigtig glad. Jeg kan snakke om Michael uden at feje hurtigt over emnet.

Vil ikke være offer

Derfor er hendes råd til andre, der ender i en voldsom traumatisk situation klart:

- Tag imod al den hjælp, du kan få, og lad være med at lukke dig inde i dig selv. Det er okay at græde.

Hun regner med, at tv-udsendelsen vil føre til endnu flere samtaler om hendes livs traume, men på et tidspunkt vil hun også lægge låg på og komme videre.

- Det skal heller ikke blive dagligdag. Jeg skal ikke være et offer. Jeg skal være Heidi.