Krimi

Motorcykel-røvere likviderede familiefar med et enkelt skud

En række bankrøverier endte i 2002 med en koldblodig likvidering af en uskyldig familiefar. Det rystede Danmark og startede en ubegrænset politijagt.

DENNE ARTIKEL BLEV FØRSTE GANG BRAGT PÅ TV2.DK I JANUAR 2016, MEN ER GENUDGIVET I FORBINDELSE MED, AT PROGRAMMET GENUDSENDES TORSDAG DEN 25. AUGUST. 

Et af Danmarkshistoriens mest kyniske drab blev begået i sommeren 2002 i den lille by Ålsgårde i Nordsjælland. En maskeret bankrøver skød uden varsel den 41-årige familiefar Michael Pichard i ryggen, mens han sad bag rattet i sin grønne Hyundai.

Michael Pichard efterlod sig sin sin kæreste gennem ti år, Heidi Johansen, og børnene Mikkel og Line.

Michael Pichard efterlod sig kæresten, Heidi Johansen, og børnene Mikkel og Line.

Drabet rystede Danmark og blev enden på bankrøvernes guldalder. Tre gange på bare én uge var den samme bank nemlig blevet røvet, og denne gang havde det kostet familiefaren livet. Derfor blev alle midler sat ind for at opklare sagen, og kort tid efter tog Nordea det epokegørende valg at gøre deres filial i Ålsgårde til deres første kontantløse bank i Danmark.

For politiet blev drabet på Michael Pichard begyndelsen på en lang efterforskning, hvor alle metoder i værktøjskassen blev brugt – selv nogle der ikke fandtes i forvejen, men blev opfundet undervejs af tilknyttede eksperter.

Ordren fra statsadvokaten var nemlig klar: Drabet skulle opklares, koste hvad det vil.

14. juni 2002 - det første røveri

Vi begynder historien i en helt anden bil end Michael Pichards Hyundai. Datoen er den 14. juni 2002 – en uge før Michael bliver dræbt foran banken. På det tidspunkt er han stadig på ferie i Tyrkiet med sin familie, mens to mænd sidder i bilen og kigger mod Nordea-skiltet på parkeringspladsen i Ålsgårde.

Stemningen i bilen er anspændt, og adrenalinet kører. De er iført jogging-tøj i store størrelser og hvide handsker. De har lige trukket elefanthuen, bankrøvernes standardudrustning, ned over hovederne.

Den ene springer ud af bilen med en Netto-pose i den ene hånd og en paintball-pistol i den anden. Han går resolut frem mod banken, mens den anden røver svinger bilen rundt om banken til bagindgangen. Han smider bilen og skynder sig ind for at hjælpe sin makker.

Den ene gerningsmand fører her en rædselsslagen bankassistent med mod boksen i Nordea-banken.

Røverne får en rystende bankassistent til at forsøge at åbne pengeboksen. Assistenten må opgive, og i stedet for kommer den kvindelige filialchef og låser op. Hurtig gevinst. Røveriet har kun taget et par minutter. Men nu kommer det sværeste – at slippe væk med pengene.

Røverne løber rundt i banken.

De har forberedt sig grundigt. De kører bilen få hundrede meter væk til en øde parkeringsplads i et villakvarter. Her holder en tredje mand – flugtchaufføren. I hans mørke Opel Vectra har de skåret et hemmeligt rum i kofangeren. Hurtigt tager røverne deres yderste lag af jogging-tøj af og giver det til flugtchaufføren sammen med handsker, elefanthue, paintball-pistol og vigtigst af alt – pengene, omkring en halv million kroner.

De to røvere stikker nu af i den ene bil, mens flugtchaufføren moser røverudstyret og byttet ned i kofangeren.

Men røverne har forregnet sig. Bankens sikkerhedssystem har snydt dem. Gemt i et af seddelbundterne i kofangeren ligger der en lille flad sender. Og sikkerhedsfolk er allerede ved at spore sig ind på, hvor senderen befinder sig. Få minutter senere adviserer de politiet, som stopper den mistænkelige Opel Vectra nær Helsingør. Og snart finder de også pengene i kofangeren.

Bankrøvernes medgerningsmand stikker af med udbyttet og forklædningerne i denne Opel.
Politiet finder pengene og røverudstyret i det hemmelige rum i bagkofangeren.

De to røvere aner intet om dette. Men de hører snart, at deres flugtchauffør er blevet  anholdt, byttet beslaglagt og endnu værre – huerne med DNA fra sved og spyt har politiet også. Nu er det kun et spørgsmål om tid, før lovens lygte lyser mod dem.

20. juni 2012 - Det andet røveri

Heidi Johansen var på vej i banken, da den blev røvet for anden gang på en uge. Hun havde sin søn, Mikkel, i hånden.

Den 20. juni - en uge senere er Heidi Johansen, Michael Pichard og deres to børn kommet hjem fra ferie. Heidi skal i banken og veksle de tyrkiske lira, de ikke fik brugt, og hæve penge til Lines fødselsdagsgave. Hun går med den mindste, Mikkel, til Nordea-banken.

Men lige som hun tager i yderdøren, fornemmer hun, noget er helt galt. Folkene inde i banken virker nervøse. Nogle af dem sidder ned. Og der går en mand med elefanthue og vifter med noget i hånden. Det er et røveri.

Heidi flår Mikkel med sig og løber væk.

Nordea-filialen i Ålsgårde bliver røvet for anden gang på en uge.
Kunderne og personalet bliver tvunget på plads.
Røverne får fat i cirka en halv million kroner.

Bag hende går døren kort efter op, og to røvere løber ud. Men de er uheldige. To civilbetjente har netop været inde på benzintanken på den modsatte side af gaden. De har hørt alarmopkaldet om bankrøveri i Ålsgårde, og beskeden er gået ud til alle vogne. Så de to efterforskere sniger sig hen mod banken med hævede pistoler.

- Stop, det er politiet! råber de, da bankrøverne braser ud af døren.

Men røverne fortsætter. De skal bare væk. Den ene betjent aflæser situationen og vurderer, at de bliver svære at holde trit med. Han løfter sin pistol, peger den op i luften og skyder et varselsskud.

Det får røverne til at stoppe, og betjentene er straks over dem. Konfiskerer pengene, og det som skal vise sig at være en attrap-pistol.

Rekonstruktion: Et varsselsskud får røverne på andre tanker.

Heidi hører også skuddet. Og det giver et gip i hende. Har røverne skudt nogen? Eller har politiet skudt en af røverne? Hun har sammen med Mikkel har søgt tilflugt i en nærliggende butik og ser ikke anholdelsen. Hun hører først om det senere. Men samme aften er hun stadig skræmt af oplevelsen. Hun hører stadig skuddet runge for sit indre øre. Tænk, at hun var lige ved at vade ind i et bankrøveri med Mikkel i hånden. Og hun fik ikke klaret sine ærinder, så hun er nødt til at vende tilbage til banken i morgen.

Kæresten, Michael Pichard, lover at tage med. Han kan komme tidligt hjem fra arbejde, og så kan de tage derned sammen med Line. Det skal nok gå, beroliger han hende. Hun skal ikke være bange. Og hvad er chancen også lige for, at der skulle blive røveri igen dagen efter?

21. juni 2002 - Det tredje røveri

Syd for Ålsgårde bugter Skindersøvej sig ned gennem marker og en mindre skov til den omtrent fire kilometer senere rammer rundkørslen ved Nygård. Ved skoven godt halvanden kilometer fra Ålsgårde er der en aflang rasteplads. Fredag den 21. juni 2002 holder der en sort, sænket Mercedes med svenske nummerplader på rastepladsen. Den er mere flashy end de biler, der normalt holder her, så flere af de lokale bemærker den.

En jordbunke på rastepladsen får en central rolle i efterforskningen.

Lige bag bilen ligger en stor bunke jord. Det skal bruges af en lokal entreprenør ugen efter, men vil få en afgørende rolle i drabssagen.

Flere vidner lægger også mærke til en gul motorcykel på rastepladsen parkeret nær den sorte Mercedes.

Der blev set en gul motorcykel på rastepladsen. Sandsynligvis denne Yamaha-model, der blev fundet samme sted.

Lidt over 12 kører to mænd på den gule Kawasaki motorcykel fra rastepladsen og nordpå mod Ålsgårde. De har truffet et livsfarligt valg. I modsætning til de to forrige røverier, så er disse to røvere ikke bevæbnet med attrap-pistoler, men har valgt at tage en skarpladt revolver med.

Ved middagstid samme dag kører Michael Pichard ind på parkeringspladsen ved Ålsgårdecentret og parkerer bag Nordea. Med sig har han kæresten, Heidi Johansen, og ni-årige Line.

Alt ånder fred og ro. Heidi og Line går i banken, mens Michael Pichard bliver i bilen. Mens de står i kø, spørger Line, om hun må få en cola. Heidi stikker hende nogle småpenge, og sender hende over i Købmanden. Heidi når at blive færdig i banken, før Line kommer tilbage.

På vej tilbage til Michael Pichard springer hun til side, da en gul motorcykel med på to mænd på kommer kørende mod hende på gangstien.

Ved bilen opdager Heidi, at Line ikke er kommet endnu, og derfor går hun tilbage rundt om bygningen for at finde hende.

- Jeg var rigtig, rigtig bange

I mellemtiden er de to mænd sprunget af motorcyklen og løbet ind i banken. Det er et røveri.

Den ene i mørkt tøj går frem og tilbage foran indgangen, mens den anden i lyst tøj tømmer kasserne og bankboksen. De har begge motorcykelhjelme på ud over elefanthuerne.

Lige inden røveren i det grå tøj går ned til bankboksen,  gør han noget, som får afgørende betydning for sagen. Han rækker sin sortklædte makker en kortnæset revolver. Dermed har de begge brugt den skarpladte revolver under røveriet.

Her giver han revolveren videre.

På overvågningskameraet kan man se Heidi Johansen træde frem mod glasdøren ind til banken. Hun stopper brat og træder et skridt tilbage, da hun opdager, at hun er ved at træde ind i sit andet bankrøveri på to dage. Men den sortklædte røver har set hende.

Han løfter sin pegefinger og laver “kom her”-tegnet med sin handskeklædte hånd.

Overvågningsbillederne viser, hvordan den ene bankrøver signalere til Heidi Johansen, at hun skal komme ind.

- Han kigger meget intenst, så jeg turde ikke vende om. Jeg var rigtig, rigtig bange, husker Heidi Johansen.

Ét skud gennem bagruden

På parkeringspladsen opdager Michael Pichard nu, at der er noget galt inden i banken. Det er sandsynligvis fordi, han tror at både hans kæreste og datter bliver holdt som gidsler i banken, at han tager nu skæbnesvanger beslutning.

Michael Pichard mens han stadig var i live.

- Han handlede i stedet for at være passiv, og når du handler under pres, så er det ikke altid helt rationelt, det du gør. Det var ikke noget med, at han skulle spille helt eller noget. Han skulle bare have sin familie væk, reflekterer Heidi Johansen.

Aage Staudal er pensioneret politimand. Han står foran sin bil på parkeringspladsen i Ålsgårdecentret. Her ser han, hvordan en grøn Hyundai kommer kørende rundt om bygningen og så bakker mod indgangen til banken. Føreren af bilen, Michael Pichard, åbner døren og råber noget – sandsynligvis navnene på hans kæreste og datter. Så rammer bilens bagende med et bump den parkerede gule motorcykel.

Flere vidner ser, hvad der foregår, og der er forskellige forklaringer af, hvad der sker nu. Nogen forklarer, at den sortklædte røver allerede sidder overskrævs på motorcyklen, da bilen rammer. Andre forklarer, at den sortklædte røver kommer løbende ud fra banken efter bilen har ramt, og at han så sætter sig på motorcyklen for, at den ikke skal vælte.

Men én ting er vidnerne enige om. Den sortklædte røver sigter nu mod bilens bagrude og affyrer uden varsel ét enkelt skud. Kuglen rammer den bagud-drejede Michael Pichard i højre øvre side af ryggen og borer sig ind i hans hjerte.

Han dør på stedet.

En tekniker analyserer projektilets bane ind gennem bagruden.

- Han sigtede målbevidst, og der kom ikke nogen advarsel. Det var forfærdeligt at se et menneske være så koldt, så det bare kan skyde en anden, fordi det står lidt i vejen, husker øjenvidnet Aage Staudal.

Efterforskerne Jørgen Ratting og Karl Erik Agerbo undrer sig stadig over, at bankrøveren ikke bare skød et varselsskud op i luften, og på den måde fik Michael Pichard, og alle andre vidner til at holde sig væk.

Jørgen Ratting fik til opgave at opklare drabet - med alle tilrådighedstående midler.

- For mig er det uforståeligt, at man sætter penge højere end andre folks liv. Det vil jeg aldrig kunne forstå, siger Jørgen Ratting, som kort efter blev udpeget til hovedefterforsker på sagen og fik til opgave at fange morderen.

Røverne stikker nu af på deres motorcykel med cirka 500.000 kroner i kontanter. På rastepladsen syd for Ålsgårde smider de motorcyklen ind i skoven og kører videre mod København i den sorte Mercedes. De kører ekstremt hurtigt, overhaler hasarderet to biler for dobbelt optrukne streger ved en rundkørsel og på motorvejen overhaler de indenom i nødsporet med omkring 200 kilometer i timen.

Flere har også lagt mærke til, at de kører i en sort Mercedes med svenske nummerplader. Selve nummeret kan ingen dog huske.

Den sorte Mercedes med svenske nummerplader blev bemærket.

Politiet antager, at de har været i panik, fordi de godt var klar over, at røveriet var endt helt galt. Hvorfor ellers køre så stærkt og påkalde sig så meget opmærksomhed, når man lige havde skiftet flugtmotorcyklen ud med en bil?

- Alle tilrådighedstående midler

Samme dag finder en motorcykelbetjent den skjulte motorcykel ved rastepladsen. Den er samme morgen blevet stjålet på Amagerbrogade i København.

Motorcyklen fotograferet på rastepladsen. Den blev fundet smidt lidt inde i buskadset.

På rastepladsen er der også tydelige dækspor nær jordbunken, og kriminalteknikerne kan se, at der er blevet sat i gang med hjulspind, så jord fra bunken må være sprøjtet op under bilen. Teknikerne tager prøver af jorden og gipsaftryk af dæksporene. Men derudover er sporet efter de første dage koldt. Efterforskerne kan ikke se noget på overvågningsvideoen, som kan bruges til at identificere røverne.

Politiet finder dette dækaftryk på rastepladsen.

Meldingen fra statsadvokat Erik Merlung er at sagen skal opklares med “alle tilrådighedstående midler”. Prisen er underordnet.

Derfor sender Jørgen Ratting overvågningsbåndene fra røveriet til granskning hos retsantropologen Niels Lynnerup. Han opdager noget afgørende på overvågningsbåndenee.

Imens kigger politiet på de to andre røverier fra samme uge.

Måske er røverne fra det første røveri, som fik beslaglagt hele deres udbytte, vendt tilbage for at forsøge igen ugen efter? Samtidig kommer der et tip fra politiet i Frederikssund, der foreslår en mulig mistænkt til drabet.

Han bliver anholdt, og det viser sig, at hans DNA passer til det fundet på tøjet fra det første røveri den 14. juni. Men den nærmere efterforskning viser også, at denne mand ikke kunne have begået røveriet og drabet den 21. juni.

Drabet ved Nordea i Ålsgårde viser sig senere at blive enden på bankrøvernes guldalder.

Nordea udlover også en dusør på 100.000 kroner og meddeler, at Ålsgårde-filialen bliver deres første helt kontantfrie bank. Snart vil mange andre banker også følge trop og fjerne pengesedlerne - en beslutning der gør en ende på bankrøvernes guldalder.

I 2002 var der 222 bankrøverier i Danmark - det næsthøjeste siden man begyndte at tælle i 1970.

Døende rocker giver gennembruddet

I København har en politimand, som senere i retten vil gå under dæknavnet “Helge”, en interessant snak med en meddeler. Helge er “handler” for en helt unik meddeler - nemlig Bandidos-rockeren Nils Petter Danvold kaldet Niller i rocker-kredse.

Nils Petter Danvold var fuldgyldigt medlem af rockerklubben Bandidos.

Tips fra Niller havde før ført til opklaring af forbrydelser, og denne gang var det rent guld, Niller havde til Helge.

Røverne bag drabet skulle ifølge Niller være de to Bandidos rockere Robin Nielsen og Jakob Winefeld.

Niller fik 10.000 kroner af Nordea-dusøren og blev lovet de resterende 90.000, hvis tippet førte til opklaring af sagen. Han havde kræft og døde inden sagen kom for retten. Det er måske forklaringen på, at han turde forråde sine rocker-brødre.

Bandidos-rockeren Nils Petter Danvold var også kendt som "Niller".

- Måske var det, fordi han var uhelbredeligt syg, og fordi han på en eller anden måde ville gøre en god gerning, inden han døde. Der kunne også være noget økonomisk i det. Hvis han fik den dusør, så kunne han give det til sine efterladte, vurderer efterforskningslederen Karl Erik Agerbo i dag.

Hemmelig ransagning i nattens mulm og mørke

Politiet fokuserer nu efterforskningen på de to Bandidos-rockere. Aflytningen af Robin Nielsen fører til, at de kan skygge hans eks-kæreste, som afleverer hans hund ved et kolonihavehus i Hvidovre, som de ikke kendte til.

Fokus blev nu rettet mod Bandidos-medlemmerne Jakob Winefeld (tv). og Robin Nielsen.

I nattens mulm og mørke laver politiet en “hemmelig ransagning”, hvor ingen opdager at de har været der. Her finder de en sort Mercedes med svenske nummerplader.

Politifolkene fandt den sorte Mercedes ved kolonihavehuset. Mens den ene fotograferede dækkede den anden ham til med sin jakke for at dæmpe blitzen.

Efterforskerne bider mærke i, at bilen har helt nye dæk, hvor plastictutterne stadig sidder på.

Mistanken er, at rockerne har skiftet dækkene, så de ikke kunne sammenlignes med de dækaftryk, politiet havde fra rastepladsen.

- Man vil skjule, at man har været oppe på rastepladsen i Ålsgårde, derfor har man sat nye dæk på, forklarer Jørgen Ratting.

Da bilen senere bliver beslaglagt, bliver jordprøver fra bilens undervogn sammenlignet med prøver fra rastepladsen og et stort antal tilfældigt indsamlede prøver. Af alle jordprøverne er det kun en af dem fra bilen og dem fra rastepladsen, som matcher hinanden.

Bilen kan altså knyttes til rastepladsen, hvor flugtmotorcyklen lå gemt.

Helt ny teknologi tages i brug

Det måske mest afgørende indicium mod de to rockere bliver dog leveret af retsantropolog Niels Lynnerup.

Niels Lynnerup tog helt ny teknologi i brug for at fælde rockerne.

Han laver en analyse af overvågningsbåndene fra banken og sammenholder dem med andre optagelser af de to mistænkte rockere og opdager hurtigt en afslørende detalje på overvågningen, som politiet fuldstændigt har overset.

Røveren i det mørke tøj har nemlig en såkaldt hyperextension på knæleddet, hvilket vil sige, at han overstrækker, når han går. Kun tre procent af danske mænd har sådan en hyperextension, og der er en tydelige hyperextension at se på alle videoerne.

Lynnerup assisteres af arkitekten Jens Vedel, som bringer en helt ny teknologi ind i politiets værktøjskasse. Jens Vedel er ekspert i fotogrammetri, som groft sagt går ud på ved hjælp af 3D-analyse at beregne størrelser ud fra videooptagelser - en teknologi som fx blev brugt til landopmålinger fra luften. Jens Vedel analyserer sammen med Lynnerup kropsbygningen og højden fra de forskellige videooptagelser, og sammen kommer de frem til at meget taler for og intet taler imod, at Jakob Winefeld er identisk med røveren i det sorte tøj - ham der affyrede pistolen og tog livet af Michael Pichard.

Ved hjælp af avancerede beregninger kan personer identificeres ud fra, hvordan de bevæger sig.

Det var første gang, at fotogrammetri blev brugt i en dansk retssag, men den skulle siden blive brugt i flere andre alvorlige straffesager både i og uden for Danmark - bl.a. ved mordet af den svenske politiker Anna Lindh.

Rockergrav bliver gravet op igen

Jakob Winefeld og Robin Nielsen blev i fællesskab dømt for drabet.

Den 2. oktober 2003 bliver Jakob Winefeld og Robin Nielsen begge idømt 16 års fængsel for røveri og drab på grund af den række af indicier, som er fremlagt i retten. Selvom det var Jakob Winefeld, der trykkede på aftrækkeren og affyrede det dødbringende skud, så finder retten, at Robin Nielsen er medskyldig i drabet, da han holdt den skarpladte revolver i starten af røveriet. Han havde altså valgt at løbe risikoen for at skyde nogen.

Efter retssagen blev Nils Petter Danvolds lig gravet op, og hans Bandidos-vest blev fjernet.

Politifolk arbejder ved "Nillers" skænede grav på Assistens Kirkegård.

- Jeg er meget taknemmelig for, at han turde fortælle, hvem det var, selvom han selv var Bandidos-rocker, siger Heidi Johansen i dag, som stadig er mærket over tabet af sin kæreste.

- Ingen tvivl om at begge børn har store mén af det. Selvom vi er kommet langt, så tror jeg aldrig man bliver et helt menneske igen.

I dag er både Jakob Winefeld og Robin Nielsen prøveløsladt og aktive i Bandidos. De har valgt ikke at medvirke i TV 2s fremstilling af sagen.