Krimi

Nattens vilde billeder: Molotovs og røgbomber kastet fra Christiania

Se flere billeder og video hos Local Eyes

Se optagelser af fredag aftens uroligheder på Christianshavn i videoen øverst.

Fredag aften var et område ved Christiania i København præget af voldsomme uroligheder, og ifølge politiet blev der kastet med røgbomber, molotovcocktails, kanonslag og andre genstande fra fristaden.

Københavns Politi var massivt til stede i området omkring Christiania på Christianshavn, hvor protestbevægelsen Reclaim the Streets skulle have holdt fest, men den blev opløst, før den kom i gang.

Ifølge politiet havde urolighederne dog ikke umiddelbart noget med Reclaim the Streets – hvis gadefest i august endte i voldsomme optøjer - at gøre.

Fire anholdt - politiet opgiver varetægtsfængslinger

Politiet, der blandt andet måtte tage tåregas i brug ved rydningen af Prinsessegade, foretog fredag aften fire anholdelser, men ingen af dem har udsigt til en tur i grundlovsforhør, siger anklager Helle Just fra Københavns Politi efter at have set nærmere på beviserne mod to af de anholdte, som politiets efterforskere ellers ønskede at varetægtsfængsle.

 - Der er ikke grundlag for at varetægtsfængsle de sigtede, siger anklageren lørdag formiddag til Ritzau.

 Der er tale om to unge mænd, som begge er sigtet for at udøve vold mod betjente. Volden består angiveligt i, at de har kastet kanonslag mod gruppen af politifolk. En tredje påstået uromager er sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion, mens en fjerde blev anholdt for grov forstyrrelse af den offentlige orden.

At mændene ikke bliver fremstillet i grundlovsforhør betyder ikke, at de går fri. Politiet vil nu behandle deres sager og vurdere, om der skal rejses tiltale for de påståede forbrydelser, skriver Ritzau.

Se billeder fra hændelsen ved Christiania herunder:

TV 2 rapporterede også direkte fra Christianshavn - se video fra fredag aften her: