Krimi

Sjællandsk lokalopgør afbrudt: Sportschef ville tæske tilskuer

 Scanpix

En fodboldkamp mellem VB 1968 og Birkerød i Sjællandsserien blev lørdag afbrudt i pausen og ikke genoptaget igen.

Da sportschefen for VB 1968 i halvlegen sprang over hegnet til tribunen for at få fat i en Birkerød-tilskuere, der havde råbt neger efter en spiller, ville dommeren således ikke mere.

Han fløjtede kampen i Sjællandsserien af ved stillingen 1-0 til Birkerød. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

- Som dommer skal jeg tage ansvaret for afviklingen af kampen, og jeg vurderede, at det kunne jeg ikke længere. Det skyldes ydre omstændigheder fra Birkerøds side samt spillere og ydre omstændigheder fra gæsternes side, siger kampens dommer Thomas Jakobsen til Frederiksborg Amts Avis.

Jagtede den forkerte tilskuer

- Få styr på den neger, var ordlyden af det racistisk tilråb tidligt i kampen, og da der blev fløjtet til pause, gik spilleren, Poku Kwadwo, fra VB 1968 hen til dommertrioen. 

Kort efter blev den tidligere FC Midtjylland-spiller præsenteret for det røde kort. Så var det, at sportschefen for VB 1968 fik nok og ville i nærkontakt med en tilskuer. I øvrigt angiveligt den forkerte person. 

En tydeligt rystet Thomas Jakobsen ønsker ikke at fortælle, hvad der blev sagt mellem ham og den udviste spiller. 

- Det ønsker jeg ikke at sige, men lad mig udtrykke det sådan her, der var kød på, siger Thomas Jakobsen.