Krimi

50 år efter: Palle Sørensen og fire politidrab ændrede Danmark

Over artiklen ses en rekonstruktion af Palle Sørensens rute, hvor han møder og dræber fire betjente. Rekonstruktionen er udarbejdet af Politimuseet.

Palle Sørensens bil er fuld af tyvekoster og stjålne kontanter, da han omkring klokken 3 om natten den 18. september 1965 kigger op i bakspejlet på sin hvide Simca Versailles.

Bag ham er en politibil holdt ind til siden, og Palle Sørensen ser, at den vender om i retning mod ham og hans kammerat, den dengang 47-årige invalidepensionist Normann Lee Bune.

Det bliver begyndelsen på en længere politijagt hen over Amager, en politijagt, der ender med, at 38-årige Palle Sørensen har affyret 15 skud mod fire unge betjente, der alle bliver dræbt på stedet.

12 af skuddene rammer deres mål. Tre af betjentene var 24 år gamle - den sidste var fyldt 28 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et halvt århundrede siden

Fredag 18. september er det 50 år siden – og Palle Sørensen er stadig den nulevende dansker, der har siddet længst tid i fængsel for sine forbrydelser.

Først 4. maj 1998 blev han benådet, 71 år gammel. Da havde han afsonet i alt 32 år, 7 måneder og 15 dage for de fire drab.

- I virkeligheden er Palle Sørensen blevet en myte. De fire drab i 1965 gør noget for vores selvforståelse, de ændrer hele samfundet. Det gav anledning til, at politiet skulle være bevæbnet, når man var på patrulje. Man skulle have sin pistol med, siger Frank Bøgh, der er tidligere politimand og forfatter. Han har mødt Palle Sørensen mange gange og blandt andet skrevet bogen 'Palle Sørensen. Politimorder'.

Flugten og frygten

Tilbage på Amager trykker Palle Sørensen på speederen.

De to kammerater er godt klar over, at nattens tyvetogt, der senest havde ført dem forbi en kiosk på Sundbyvester Plads, vil sende dem direkte i fængsel – dér har Palle Sørensen allerede tilbragt 11 år af sit liv, og dér vil han ikke hen igen.

- Jeg kunne ikke udholde tanken om fængsel igen. Bune og jeg besluttede at skyde en betjent hver. Men da vi stod ud af bilen, flygtede Bune. Så stod jeg der med to politimænd, forklarede Palle Sørensen i 2012 til Jyllands-Posten.

De første skud

Konfrontationen med de to politifolk kommer dog først efter, at Palle Sørensen gennem 45 minutter har forsøgt at ryste patruljevognen af sig. Gennem småveje, ud forbi lufthavnen - tilbage mod Amager Strandvej. Her tager indbrudstyvene farten af den hvide Simca og holder ind til siden nær Kastrupfortet.

Politibilen med to betjente fra Tårnby Politistation suser forbi, og føreren vrider rettet rundt og blokerer vejen foran Simcaen. Betjenten stiger ud fra forsædet samtidig med, at Bune og Palle Sørensen åbner deres bildøre. Begge er bevæbnede, men hvor Bune tager chancen og stikker af, står Palle Sørensen alene tilbage med en 9mm FN-pistol i hånden og politibilens fører foran sig.

Han tager et par skridt hen mod betjenten og affyrer de første skud, da der er et par meter mellem dem. Derefter går han hen til politibilen og dræber den anden betjent med flere skud. Den første betjent er stadig i live og forsøger at kravle bort, men Palle Sørensen løfter igen pistolen.

Ren likvidering

Han går helt hen til ham og skyder ham igen - denne gang i baghovedet - på en måde, så det senere er beskrevet som en ren likvidering.

Palle Sørensen løber tilbage til den hvide Simca og trykker igen hårdt på speederen - men nu er jagten på ham for alvor gået ind. Allerede ved Øresundsvej på Amager Strandvej holder en blinkende patruljebil på tværs af vejbanen - den desperate drabsmand får dog kastet Simcaen ud på cykelstien og forbi, men selvom han i høj fart svinger ind på Praghs Boulevard og fortsætter mod Vermlandsgade, stopper jagten ikke.

Igen får Palle Sørensen øje på en politibil i bakspejlet, og igen er han tvunget til at standse, mens betjentene kører ind foran ham.

'Fortrød minutterne efter'

Betjenten, der fører bilen, stiger ud først, og uden at sige et eneste et ord skyder Palle Sørensen ham gennem hjertet. Han fortæller senere under forhør, at han ikke kan huske detaljerne omkring drabene - men sikkert er det, at han går hen til politibilen - at han skyder den betjent, der sidder tilbage i bilen, flere gange på klos hold.

- Da jeg havde skudt den første, følte jeg, at der ikke var nogen vej tilbage. Men jeg fortrød allerede minutterne efter, har Palle Sørensen sagt til Jyllands-Posten.

Konfronteret med de fire drab er den 38-årige drabsmand ved at bryde sammen. Men det er ikke fordi, han har skudt fire politifolk, det er fordi, hans pistol er tom.

- Det går op for ham, at han ikke kan forsvare sig længere, og nu skal han dø, siger Frank Bøgh.

- Men da han kører de sidste par hundrede meter ned mod Christmas Møllers Plads og finder ud af, at der ikke er nogle efter ham, så falder han ned igen, siger Frank Bøgh.

Melder sig selv

Palle Sørensen stikker af, men om aftenen går det op for ham, at han ikke kan tage hjem. Den samlede politistyrke i København er kaldt på arbejde, der er bevæbnet politi alle steder.

I stedet vælger han af egen fri vilje at køre ind til Politigården i København, hvor han klokken 20.25 henvender sig til den vagthavende betjent:

- Jeg tror nok, der er nogen, der vil snakke med mig, siger Palle Sørensen, der derefter fortæller den vagthavende, hvem han er.

Hjælper politiet

Pludselig er der betjente alle vegne, Palle Sørensen bliver anholdt - og tre dage senere tilstår han drabene i et grundlovsforhør.

Han assisterer beredvilligt efterforskerne og fører dem frem til det sted på Amager Fælled, hvor han gemte gerningsvåbnet, ligesom han viser, hvor han skjulte tyvekosterne på en byggeplads ved Remisevej.

Den 18. marts 1966 bliver han idømt fængsel på livstid - en dom, der stadfæstes af Højesteret 24. august samme år.

- Han virker som om, han er lige så overrasket over drabene som alle andre. Men det sker, og det sker i løbet af ganske få minutter. Han var Danmarks farligste mand og meldte sig selv, og netop på grund af farlighedskriteriet sad han i isolation i 10 år. Argumentet var, at hvis han kom ud, vidste man ikke, hvad han kunne finde på - og da den ikke gik længere, sagde man, at man måtte holde ham i isolation, fordi man ikke vidste, hvad de andre kunne finde på, siger Frank Bøgh.

Samfundets straf

Han peger på det lidt besynderlige i, at når hele samfundet beslutter, at reglerne ikke rigtig gælder, så kan det kollektive Danmark se gennem fingre med meget.

For eksempel, at Palle Sørensen endte med at afsone næsten 33 år for de fire drab - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.

- Forbrydelsen kan ikke diskuteres. Han har begået fire drab, og det ene drab har karakter af ren henrettelse. Det er måden, samfundet reagerer på. Måske kan du tillade dig at stille spørgsmål ved hvor meget, der er båret af rationale – og hvor meget, der er båret af følelser, siger Frank Bøgh og stiller spørgsmålet, om det samme var sket, hvis Palle Sørensen havde dræbt fire sygeplejersker?

Diagnose: Psykopat

Palle Sørensen selv appellerede flere gange for, at han skulle løslades. Flere gange blev han gennem årene undersøgt af Retslægerådet, der hver gang kom til konklusionen, at han ikke var sindssyg, men at han led af dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Han havde svært ved at mærke skyldfølelse og manglede empati - og han ville være farlig på fri fod, mente man.

Først i en erklæring af 18. februar 1997 fandt Retslægerådet ifølge Justitsministeriet ikke, at der forelå vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning - da var Palle Sørensen 70 år gammel.

14 måneder senere blev han benådet.

Straffeloven er senere ændret, så livstidsdomme fremover hvert år skal vurderes efter 12 års afsoning. Palle Sørensens sag indgik i både den offentlige debat og i Folketingets behandling af lovændringen.

Se et indslag fra TV 2's arkiver, som er optaget kort før Palle Sørensen igen var på fri fod:

Palle Sørensen

Palle Mogens Foged Sørensen er født 26. marts 1927 og bor i dag i Valby. Han er 88 år gammel.

Hans far var natbetjent, og hans mor var hjemmegående.

Som 16-årig kom han i lære som finmekaniker, og han hævder, at der ikke er det pengeskab, han ikke kan åbne.

I 1948 stjal Palle Sørensen næsten 350 kilo sprængstof fra et lager ved Fakse Kalkbrud. En del af sprængstoffet brugte han få måneder senere til at bryde ind i Dansk Arbejdsmandsforbund, hvor han slap af sted med 130.000 kroner.

Desuden har han afsonet andre straffe for berigelseskriminalitet.

Den 18. september 1965 dræbte Palle Sørensen betjentene Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen, der alle var 24 år, og Aksel Dybdahl Andersen, 28 år.

Palle Sørensen afsonede 32 år og 8 måneder af sin livstidsstraf - det var i Vridsløselille, Nyborg, Sønder Omme og Lyng.

Politimuseet

Politimuseet i København har rekonstrueret Palle Sørensens flugt fra politiet, hvor han 18. september dræber fire politibetjente.

Se videoen over artiklen - eller på Politimuseet.