29-årig kvinde skubbet i havnen af to mænd

Natten til lørdag blev en 29-årig kvinde skubbet i havnen ved Limfjordsbroen i Aalborg af to ukendte gerningsmænd.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden gik efter en bytur langs havfronten, hvor de to mænd gjorde tilnærmelser, som hun afslog. Herefter skubbede de to mænd hende i havnen, hvorefter de stak af.

Kvinden kom selv op på kajen igen, og både politi og ambulance blev tilkaldt, da kvinden var afkølet efter at have været i vandet.

Da kvinden ikke havde set de to mænd tydeligt, kunne hun kun give et sparsom signalement af dem. Begge mænd talte dansk med accent og var af udenlandsk herkomst.

Nordjyllands Politi søger vidner, der har set eller hørt, hvad der skete under episoden ved Limfjordsbroen. Vidner kan kontakte politiet på telefon 114.