Krimi

Tidl. PET-chef: Politiet må have konkrete beviser mod anholdt

To mænd bliver klokken 10.15 fremstillet i grundlovsforhør, sigtede for at hjælpe den formodede gerningsmand bag skudattentaterne i København i februar, Omar Abdel Hamid El-Hussein. Den ene blev anholdt så sent som klokken 6.30 fredag morgen, og det tyder på, at man har stærke beviser mod ham, siger tidligere chef i PET, Frank Jensen.

- De har ikke haft meget tid til at afhøre ham, fra han blev anholdt, til han skal fremstilles, så de må have ret konkrete beviser mod ham. De må have vidst på forhånd, at der var noget her, med mindre de har fundet ham med for eksempel et stort våbenlager eller lignende, siger han til tv2.dk.

Ingen "lone wolf"

Bliver de to mænd varetægtsfængslet, vil i alt fem mænd være bag tremmer for at have hjulpet Omar Abdel Hamid El-Hussein. Dermed er det usandsynligt, at skudattentaterne var såkaldte ”lone wolf”-angreb, som kun er én mands værk. Og den form for angreb er da også meget sjældne, siger Frank Jensen.

Her nævner han som eksempel Lors Doukaiev, den etbende bombemand, der i 2010 planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Det mislykkedes dog, da hans bombe ved et uheld gik af på det hotel, han opholdte sig på.

TV 2's terror- og sikkerhedsekspert Niels Brinch peger på, at vi ved meget lidt om, hvor stærke beviser politiet har mod de sigtede, da alle grundlovsforhør er blevet afholdt for lukkede døre. Han vil derfor ikke konkludere, om Omar Abdel Hamid El-Hussein var en "lone wolf" eller ej.

- Der er forskel på hjælpe en person med skaffe et våben og at være medskyldig i terror. Begge dele er ulovligt. Men har han gjort det vidende om, at våbnet skulle bruges til et terrorangreb? Det centrale er, hvorvidt han dybest set arbejdede alene, eller om der har siddet en gruppe med samme fundamentalistiske tanker og planlagt et terrorangreb, siger han.

Enormt efterforskningsarbejde

At politiet fortsat anholder mistænkte i sagen over en måned efter skyderierne ved Krudttønden og synagogen i København, er ikke usædvanligt.

- Når man forhindrer et terrorangreb, ved man stort set, hvem der er med i det. Men når vi bliver overrasket af et terrorangreb som her, ligger der en enorm mængde information, som man skal arbejde sig igennem. Tænk bare på din egen mobiltelefon. Hvem i den er almindelig familie og venner, og hvem har haft forbindelse til det her – og hvem har de forbindelser til? Dertil kommer vidneudsagn og meget mere, siger Frank Jensen.