Krimi

Thorning: Alt tyder på terror

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har lørdag aften udsendt en pressemeddelelse om attentatforsøget på Østerbro.

- Danmark er i dag blevet ramt af en kynisk voldshandling. Alt tyder på, at skyderiet på Østerbro har et politisk attentat og dermed en terrorhandling. 

Mine tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres pårørende. 

Politiet er i fuld beredskab over hele landet. Alle ressourcer er sat ind. 

Myndighedernes første prioritet nu og her er at fange gerningsmændene. 

Umiddelbart efter meldinger om skyderiet trådte Den Nationale Operative Stab sammen under ledelse af Rigspolitiet. Regeringens Sikkerhedsudvalg har kl. 18 holdt møde om sagen. Regeringen følger udviklingen tæt.

Skudattentatet er en handling, som fylder mig med dyb vrede.  Alt vil blive sat ind på at finde de skyldige og bringe dem for en domstol, 

Jeg vil opfordre alle til at bakke op om myndighedernes arbejde. Vi står foran nogle svære dage, hvor vores sammenhold vil blive testet.

Men i Danmark vil vi aldrig bøje os for vold. 

Hvem er Lars Vilks?

Lars Endel Roger Vilks er en svensk kunster, professor og tegner. 

I august 2007 blev hans tegning af Muhammed som hund anledning til protester fra muslimske kredse.

Sidenhen har Lars Vilks levet et beskyttet liv, da han har modtaget en del dødstrusler i den forbindelse.   ​

Lars Vilks-kommitéen:

Lars Vilks Komiteen har til formål at arrangere offentlige møder i København med den svenske tegner og kunstteoretiker Lars Vilks og gæster.

Den har samtidig til formål at støtte op om ytringsfrihed og om retten til at tegne, tænke og tale frit, som der står på kommitéens hjemmeside.

Kilde: Larsvilks.com