Krimi

Efter attentatforsøg: Hollande har talt med Thorning

Hollande modtog i sidste måned Helle Thorning Schmidt i Paris efter terrorangrebet i Frankrig. Scanpix

Frankrigs præsident Francois Hollande har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor han bl.a fortæller, at han har talt med den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt efter lørdagens attentatforsøg i København. 

I pressemeddelelsen siger Hollande bl.a., at han har meddelt hende franskmændenes sympati og at den franske ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, der var tilstede ved arrangementet, da attentatforsøget fandt sted, er uskadt.

Desuden oplyser Hollande, at den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, vil komme til Danmark hurtigst muligt.

Den danske statsminister var blandt adskillige statsledere, som rejste til Paris i januar for at vise deres sympati med franskmændene efter terrorangrebet på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked, hvor adskillige mennesker omkom.