Politikere skal ikke straffes i Mansour-sag
Efterforskningen af en række folketingsmedlemmer for deres udtalelser omkring domsafsigelsen i Said Mansour-sagen er lagt ned, da udtalelserne ifølge anklagemyndigheden ikke anses for egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommere og nævninge.
Udtalelser, der fulgte efter en retshistorisk afgørelse, hvor Said Mansour 4. december 2014 for anden gang blev kendt skyldig i at opfordre til terror - men ikke udvist af Danmark, hvilket politikerne udtrykte stærk utilfredshed over.
- Det er en vigtig afgørelse, fordi vi er inde og røre ved grundlæggende frihedsrettigheder – her ytringsfriheden, siger Chefanklager Karin Degnboel Thostrup, Københavns Politi til tv2.dk.
Efter domsafsigelsen i begyndelsen af december blev seks folketingsmedlemmer - blandt dem Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg - politianmeldt for at have udtalt sig i strid med retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 3.
Anmeldt af Said Mansours forsvarer Thorkild Høyer - og i flere tilfælde også af forskellige almindelige borgere.
De pågældende politikere havde omkring domsafsigelsen i Mansour-sagen fremsat deres holdninger på Facebook og i medierne om, at Mansour burde fratages sit danske statsborgerskab, udvises af Danmark og lignende - men det fandt anmeldelerne ville kunne påvirke en eventuel anke af sagen.
- Generelt er det sådan, at folketingspolitikere har et særligt råderum til at udtale sig i retspolitiske debatter. Ikke mindst når der er tale om en retshistorisk sag, hvor en mand to gange er blevet kendt skyldig i så alvorlig en forbrydelse som opfordring til terror. Dertil kommer, at politikernes synspunkter om udvisning og ophævelse af statsborgerskab må antages at have været velkendte, da emnet har været genstand for offentlig debat også før denne sag. Derfor har udtalelserne efter en samlet vurdering ikke været egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommere og nævninge i den konkrete sag, siger Karin Degnboel Thostrup.
Anklagemyndighedens vurdering af udtalelsernes indhold og kontekst er, at der samlet set ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag til at anse udtalelserne for egnet til på uforsvarlig måde at påvirke nævningenes og dommernes afgørelse, lyder det Københavns Politi.
Blandt andet fodri ytringerne er fremsat af folketingspolitikere, som ifølge anklagemyndighedens tolkning af loven alt andet lige må have et vist råderum til at ytre sig i retspolitiske debatter, og som nyder en særlig udstrakt grad af ytringsfrihed efter Menneskerettighedsdomstolens generelle praksis om artikel 10 i relation til politikere.
Dertil kommer, at politikernes synspunkter på udvisning og ophævelse af dansk statsborgerskab næppe kan overraske nogen, hvilket taler for, at de ikke kan anses for at være specielt egnet til at påvirke nævninge eller dommere i Mansour-sagen, lyder det.
- Det må ligeledes tillægges vægt, at Rigsadvokaten og Justitsministeriet i en afgørelse fra 1994 afviste en anmeldelse om overtrædelse af § 1017 blandt andet under henvisning til det almindelige hensyn til ytringsfriheden, og til at spørgsmålet om overtrædelse af bestemmelsen må bygge på en konkret vurdering sammenholdt med, at ikke enhver udtalelse om skyldsspørgsmålet i en verserende straffesag kan antages at være omfattet af bestemmelsen, men at der skal noget særligt til i henseende til påvirkningsrisikoen.