Krimi

Op mod 20 skud affyret: Syv anholdt

Se flere billeder på Local Eyes

Københavns Politi er onsdag aften rykket ud til et skyderi på hjørnet mellem Greisvej og Kastrupvej på Amager.

Op mod 20 skud er blevet affyret, lyder det i følge de først meldinger, fortæller Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi til tv2.dk.

Den mand, som er blevet beskudt i sin bil, er en 23-årig mand, der i forvejen er kendt af politiet, og som nu bliver afhørt på Amagerbrogade. Han fortæller, at han er blevet beskudt fra en sølvfarvet Audi A6 Stationcar.

Vagtchefen vil indtil videre ikke udtale sig om, hvorvidt skudepisoden er banderelateret, men tilføjer, at der har været meldinger om, at der skulle være blevet affyret skud fra begge biler.

Politiet har afspærret hele området omkring Greisvej og Kastrupvej, mens bombehunde undersøger området for patronhylstre.

Umiddelbart er ingen kommet til skade ved skudepisoden.

Senere samme aften har politiet anholdt syv personer. Det fortæller vagtchef Michael Andersen til Ritzau.

- I forbindelse med skudepisoden på Amager har vi anholdt syv personer, som vi har løbet op, siger han. Han vil dog ikke udtale sig yderligere om, hvor de syv er anholdt og hvorfor.