Anklager: Mansour hører hjemme i en islamisk stat
Sam Mansour er torsdag kendt skyldig i at tilskynde til terror - en forbrydelse, der ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen bør resultere i ikke mindre end fem et halvt års fængsel.
- Han bidrager med ingenting i dette land, med nul og nix. Han vil passe langt bedre ind ved at leve i en islamisk stat. Derfor skal han udvises, mener Jakob Buch-Jepsen, der argumenterer for, at Mansour ifølge anklagemyndigheden bør udvises af Danmark for bestandig, når han har afsonet en eventuel fængselsstraf.
- Han er ikke integreret, han anerkender ikke det danske demokrati, han anerkender ikke retten, siger Jakob Buch-Jepsen tirsdag eftermiddag i sin procedure i Retten på Frederiksberg.
- Han behersker ikke det danske sprog til fulde. Han har en lang række kriminalitet bag sig, været gennem en stor del af paragrafferne i den danske straffelov. Tyveri, seksualforbrydelser, vold, trusler, dokumentfalsk og derudover dømt for opildne til terror. Det er et ganske omfattende generalieblad. Intet tyder på, at han har haft et reelt arbejde de seneste år, siden 1992 har han levet på overførselsindkomst, procederer Jakob Buch Jepsen.
Said Mansour kom til Danmark i 1984, da han havde mødt en dansk kvinde, som han blev gift med. Han fik dansk statsborgerskab i 1988. Senere blev han skilt og igen med en ganske ung kvinde, der sidder på tilhørerbænkene sammen med sine veninder. Hun græder bag det sorte klæde, der dækker hele hendes krop, undtagen hendes øjne, mens Mansour sidder roligt og lytter til anklagerens procedure for den endelige dom mod ham.
I 2007 blev Mansour for første gang idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror, men dengang afviste retten anklagemyndighedens krav om, at Mansour skulle udvises.
Det skete blandt andet med argumentet om, at Mansours tilknytning til Danmark var større end forbrydelsens alvorlighed samt det hensyn, at Mansour risikerede tortur i sit fødeland.
Argumenter, der ifølge senioranklager Jakob Buch-Jepsen ikke bør forhindre udvisning:
- Mansour siger, at han vil blive udsat for tortur, hvis han bliver sendt hjem til Marokko. Men det er der intet, der indikerer. Han vil ikke blive straffet for det, han er dømt for i Danmark. Og når han siger, at han er truet, fordi han for 25 år siden sendte nogle foldere rundt, der var kritiske overfor kongen i Marokko, så er der altså gået 25 år.
Ifølge senioranklageren kan Sam Mansour få frataget sit statsborgerskab, hvis retten finder, at en person gør skade på et lands vitale interesser, og hvis straffen er på over to års fængsel. Og når han opfordrer til terrorhandlinger, så må det være at skade et lands vitale interesser, mener senioranklageren.
- Han kan udvises, forudsat at han stadig er marokkansk statsborger, og det ER han stadig. Der er intet, der indikerer, at det er blevet ophævet. Vi er gået en tung og lang vej, vi har også forsøgt at tale med Mansour om hans personlige forhold, det ville han ikke medvirke til. Forsvareren har anført, at han har frasagt sig sit marokkanske statsborgerskab, siger Jakob Buch-Jepsen med henvisning til, at Mansour hævder, at han i 2005 frasagde sig sit marokkanske statsborgerskab.
- Men et marokkansk statsborgerskab kan kun ophæves ved et kongeligt dekret, og det har Mansour ikke kunne. Han har blot nægtet at udtale sig. Mansour er stadig marokkansk statsborger. Hans indfødsret skal ophæves, procederede Jakob Buch Jepsen i Retten på Frederiksberg - inden forsvarer Thorkild Høyer omkring kvart over tre tog ordet og forklarede, hvilken straf han finder rimelig:
Et års fængsel og ingen udvisning fra Danmark.