Krimi

Aflyttet pusher: Penge fra hash-salg havner hos rockere

Hvis man kan stole på, hvad en 31-årig pusher fra Christiania fortæller sin kæreste i enrum, var pusheren i juni 2013 ved at indgå en aftale, der gav ham rygstøtte fra rockere – mod at sende et stor bid af sin hash-indtjening den anden vej.

- Jeg deler bare halvdelen af min forretning, sagde pusheren F til sin kæreste 16. juni 2013.

Hvad, F ikke vidste, var, at han og kæresten aldrig var alene, og at ordene, han sagde, mange måneder senere ville bringe et stort antal personer – herunder en af de rockere, han satte navn på – i fedtefadet.

For politiet lyttede nemlig med - både når pusheren talte i telefon, kørte i bil og befandt sig på sin bopæl.

Det vidner fem ringbind med udskrifter af samtalerne om i retslokale 36 i Københavns Byrets ved Rådhuspladsen, hvor sagen rulles ud.

Den 31-årige er tiltalt for at have været med til at sælge i hvert fald 737,8 kg hash fra en bod på Christiania kaldet bod 13, som christianitten efter politiets opfattelse har haft brugsretten til.

Et omfang, som pusheren kategorisk afviser.

Ni andre mænd er også tiltalt i sagen. Heraf to mænd, der har været venner gennem årtier. Den ene er medlem af Hells Angels og kendt fra et spektakulært skudopgør under rockerkrigen i 1990'erne. Den anden – en 57-årige mand med initialerne JO - er mangeårig ven af rockeren.

Ifølge tiltalen er det de to, der har koordineret, administreret og modtaget udbytte fra den pusherens hash-salg

Fungerende senioranklager Trine Sorgenfri fra Københavns Politi afspillede tirsdag en stribe samtaler, som pusheren har ført, hvor han nævner blandt andet nævner de to formodede bagmænd.

I en af dem fortæller pusheren sin kæreste om Hells Angels-rockeren, der nu sidder sammen med ham på anklagebænken i retssal 36.

Tilsyneladende var pusheren i færd med at indgå en aftale med rockeren gennem JO.

At dømme ud fra samtalen gik aftalen på, at pusheren skulle betale ’halvdelen’ af indtjeningen til JO som en slags mellemmand.

- Så skal han (JO, red.) give dem de penge, han vil, men det har ikke noget med mine penge at gøre. Så er det ikke mig, der betaler til rockerne. Det er JO, fortæller pusheren sin kæreste.

Her blev hashen solgt

Det tal, tv2.dk anvender for hver enkelt bod, er det største kvantum for den enkelte bod, der anføres i anklageskriftet. Vi har kun brugt tal for personer, der alene er tiltalt for at have medvirket til salg fra én bod.
Kun for 1 af 25 boder – nemlig bod 18 – findes dette tal ikke. Det skyldes, at den eneste person, der i anklageskriftet knyttes til hash-salg fra bod 18, også har solgt hast i tre andre boder. Det er derfor uvist, hvor mange af de 86 kg, som han er tiltalt for at sælge på tværs af de fire boder, der er solgt i bod 18.
Sortere: mængde | mistænkte
Navn Mængde Mistænkte

Bod

er mistænkt for i større eller mindre grad at have været med til at sælge kilo hash fra boden i perioden mellem den og ( forhold i alt).
Mistænkte Alder Periode

Politiets mange mistænkte

Den hash-mængde, som den enkelte er tiltalt for, er politiet nået frem til ved at gange bodens anslåede daglige salg med det antal dage, som den tiltalte menes at medvirke til hash-salg.
Regnestykket for antallet af dage som hash-pusher bygger nemlig ikke kun på de gange, politiets undercover-agenter har set en tiltalt ved en hash-bod. Det dækker over alle dage mellem første og sidste gang en mistænkt er blevet set i boden. Er en person set 30 gange i 2013, og boden ifølge politiet har solgt 1 kilo hash dagligt, lyder tiltalen ikke på 30 kilo hash, men på 365 kilo.
Personer fremhævet med gult er idømt ubetinget fængsel. Tryk for at læse dommen.
Sortere: mængde | alder
Initialer Alder Mængde Periode Fængselsdom

, Mistænkte ''''

Mistænkt-årig .
'''' er mistænkt
for at være impliceret i salg af kilo hash.
Ifølge politiet er det sket i perioden til fra .
Det sagde retten:
er kendt skyldig i salg af kilo hash og straffes med s ubetinget fængsel.
Boder

Danmarks største hash-sag

Københavns Politi nedsatte i september 2012 enheden Task Force Pusherstreet for at bekæmpe åbenlys hash-handel på Christiania Enheden indledte ’Operation Nordlys’, der førte til masseanholdelser 13. marts 2014.
77 personer er tiltalt i seks sager og fordelt over 25 hash-boder. Hvis politiets tal står til troende, skal boderne have langet næsten 8,5 tons hash over disken siden september 2012. Politiet har dog i anklageskriftet kun knyttet tiltalte til salg af 6,8 tons hash.
Denne grafik bygger på et kort, som Københavns Politi har fremlagt ved flere retsmøder, tv2.dk har overværet. Oplysninger om antallet af tiltalte og kilo er hentet fra sagens anklageskrift.
Grafik Said Nuh
{kg} {baddies}
{index}. {href} {age} ĂĄr {kg} kg {date1} - {date2}{sentence}
{href} {age} ĂĄr {date1} -
{date2}
Enkelt(e) dag(e)
før {date}

Pusheren afslørede dog også, at han ikke var ubetinget glad for sit valg, men at han tilsyneladende havde fundet en løsning, han kunne leve med.

- Jeg har ikke lyst til, at jeg skal betale til rockerne af mine penge (..). Så vil jeg hellere give JO halvdelen af mine slanter. Så sørger han for, at der aldrig er nogen, der fucker med mig, siger pusheren i samtalen.

Han omtalte ogsĂĄ i rosende vendinger den Hells Angels-rocker, der er tiltalt i sagen for sammen med JO at have koordineret, administreret og modtaget udbytte fra salget fra bod 13..

- Det er bare federe med ham, siger pusheren, der nævnte rockeren ved fornavn.

- Han er den sprødeste rocker, jeg nogensinde har mødt. Ham der, han er ikke nogen smart ass. Du kan bare se, at han er noget.

- Kan du bruge ham til noget, spørger kæresten?

- Det lover jeg dig, at jeg kan. Han har sagt, at jeg bare skal sige til, og han har sagt, at han gerne vil (få utydelige ord mangler, red.) gå bag om ryggen på de andre (..) Som han sagde til mig, når du skylder penge væk, så er du en bums, men når du betaler, og det hele kører, så er det lige pludselig noget andet.

Tilsyneladende blev aftalen til noget, hvis man skal tro pusherens forklaring til kæresten.

I en samtale, som pusheren førte 29. august 2013 - altså godt to måneder senere - fortalte han sin kæreste, at han havde rockerne 'bag' sig 'nu', og at et medlem af Hells Angels' støttegruppe AK81 havde fortalt ham, at 'de der rockere, de skal nok sørge for, at der ikke sker dig noget overhovedet.'

Både HA-rockeren og den 57-årige JO afviser, at de har haft noget som helst med hash-boden at gøre.

Indtil videre belastes rockeren af samtaler, pusheren fører med sin kæreste, og et møde på Christiania, hvor han blev hidkaldt for mægle i en konflikt mellem pusheren og en anden tiltalt i sagen.

JO blev tirsdag afhørt i timevis i retten, hvor han igen og igen afviste indholdet i aflytningerne

- Har du fĂĄet penge ud af F (pusheren, red.), spurgte Trine Sorgenfri.

- Aldrig nogensinde.

- Har du givet penge til rockerne?

- Aldrig nogensinde. Jeg har ingen anelse om, hvad han snakker om, når han er halvfuld, råbende og skrigende. Du må spørge ham, lød det fra JO.

Pusheren ønsker ikke længere at lade sig afhøre. Han har dog tidligere forklaret, at han fortalte sin kæreste ”mange mærkelig ting”, og at han overdrev for at virke større, end han var.

Sagen ventes slut i marts 2015.

Dagens retsmøde var det femte af i alt 46.

Sag 1

Politiet betegner sagen 'Sag 1'.

Den er Ă©n af seks sager, der udspringer af halvandet ĂĄrs efterforskning mod hash-handlen pĂĄ Christiania.

10 personer er tiltalt i 'Sag 1', der roterer om bod 13.

En kvinde, der var kæreste med en af de formodede hash-sælgere, 31-årige F, er dømt for hæleri af mindst 500.000 kr.. Hun fortalte i retten, at pengene kom fra kærestens kriminalitet. Hun ønskede dog ikke at svare på, om kriminaliteten var hash-salg, og har siden anket dommen til landsretten med påstand om frifindelse.

To af de tiltalte - 56-årige JO og 47-årige JN - har ifølge politiet tilknytning til Hells Angels.

Politiet mener, at alle 10 i varierende grad har været med til at sælge 1,550 kg. hash dagligt i 476 dage - svarende til i alt 737,8 kg hash.

JO var oprindeligt også tiltalt for at have haft en betydelig rolle i en bod kaldt 'bod 29', hvor der ifølge politiet dagligt er solgt et halvt kg. hash gennem 476 dage. Politiet mener at kunne bevise, at JO har haft andel i salg af 223,5 kg i boden. Det forhold er dog udskilt og bliver først behandlet, når resten af sagen er slut.

Kun en af de tiltalte menes at have solgt hash pĂĄ en sĂĄkaldt aktionsdag.

Sag 1 ventes afgjort ved retten i marts 2015.