Forsvundet 77-årig fundet død

En 77-årig mand fra Roskilde er fredag aften fundet død.

Det oplyser Midt-og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 77-årige skulle mandag ved 18-tiden cykle få kilometer fra sit hjem til sin datter, der bor i den anden ende af byen. Men han dukkede aldrig op.

Politiet oplyser, at de fredag omkring klokken 20 modtog en henvendelse fra en borger, der havde fundet manden død i et skur ved en gård mellem Roskilde og Store Valby. Der var intet mistænkeligt omkring dødsfaldet.

Den 77-åriges familie er underrettet.