Mor tæskede børn med lænker og bøjler

16x9

En 36-årig mor fra Nordjylland er fredag idømt ét års fængsel for gennem flere år at have mishandlet sine fem børn. Moren var ifølge TV 2 Nord blandt

En 36-årig mor fra Nordjylland er fredag idømt ét års fængsel for gennem flere år at have mishandlet sine fem børn.

Moren var ifølge TV 2 Nord blandt andet tiltalt for at have slået børnene med forskellige genstande som hundelænker, bestik og bøjler, ligesom hun ifølge anklagemyndigheden havde bidt dem, slået deres hoved og i flere tilfælde taget kvælertag på dem.

Dog er hun frifundet for blufærdighedskrænkelse af den ene datter.

Børnene er i dag er mellem 5 og 18 år gamle, og volden, der ifølge anklageskriftet er sket 'adskillelige gange og i perioder dagligt', stod på mellem slutningen af 1997 og frem til slutningen af 2012.

15 år i alt.

To af dommerne mente, at moderen skulle have et års fængsel, mens den tredje fandt, at halvandet år ville være en passende straf.

Anklager Karina Skou siger til TV2/Nord, at selvom hun også gik efter halvandet års fængsel, så er hun alligevel tilfreds med dommen, hvor hun hæfter sig ved, at moren er blevet dømt for forholdene om vold og trusler.

Moderen har nægtet sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid.