Psykolog advarer mod politiets afhøringsmetoder
Først efter tre år har Rigspolitiet så småt besluttet at følge op på en kritisk intern rapport om politiets afhøringsmetoder.
I 2010 overværede en psykolog ansat ved Politiets Videnscenter en stribe afhøringer i tre forskellige politikredse.
Kristina Kepinska Jakobsen konkluderede blandt andet, at der blev stillet for mange ledende eller lukkede spørgsmål. I rapporten efterlyste hun også bedre uddannelse af betjentene og mulighed for at optage afhøringer.
Pas på tilståelser
Psykologen har tidligere over for Ritzau generelt advaret mod det, der kaldes den tilståelsesbaserede afhøring.
Her er betjenten låst af sin egen opfattelse om den afhørtes skyld - og går i nogle tilfælde langt for at nå sit mål.
- For eksempel bør betjentene ikke forsøge at blive venner med den sigtede i forsøget på at få sin egen hypotese eller sandhed bekræftet. Nogle sigtede er meget sårbare personer, der mangler god kontakt med en voksen, mener hun.
Ikke alle betjente ville deltage
Faren består ifølge psykologen i, at den sigtede kan komme med en falsk tilståelse for at tilfredsstille sin nye "ven".
Formålet med Kristina Kepinska Jakobsens undersøgelse var at få indblik i, hvorvidt danske efterforskere benytter sig af tilståelsesbaserede teknikker - som hun dog kun så få eksempler på.
Men en mulig forklaring på de få tilfælde kan også være, at hun ikke havde fri adgang til at overvære afhøringerne. En del betjente ønskede ikke, at hun var til stede.
Justitsmord truer
Med beslutningen om at kvalitetssikre afhøringer følger Rigspolitiet nu op på hendes rapport, oplyser Rigspolitiet i en mail til Ritzau.
Blandt andet skal der nu indføres klare regler for, hvornår forhør skal optages på bånd.
I bogen "Tvivl på alt og tro på meget", der udkom sidste år, har den tidligere politichef Hans Jørgen Bonnichsen i øvrigt ligeledes beskæftiget sig med politiets afhøringsmetoder.
Også han advarer mod den type afhøring, hvor betjenten går efter tilståelsen - fordi den øger faren for justitsmord.