Krimi

Kritiseret for journal-fusk: Politi smed undersøgelse ud

Var det korrekt, da tillidsmænd ved Københavns Politi i april fortalte TV 2, at betjente bruger forkert journalisering til at sminke statistikkerne, så 'mange' sager med gaderøveri, vold og sædelighedssager ikke optræder?

Selv om Københavns Politi efter kritikken gennemførte en større undersøgelse af sagen, bliver spørgsmålet formentlig aldrig besvaret.

For politiets materiale findes ikke længere. Det blev aldrig journaliseret eller gemt - i stedet blev det smidt ud.

Det fremgår af et notat fra Københavns Politi til Rigspolitiet, som tv2.dk har fået i forbindelse med en klage i sagen.

- Materialet er af Københavns Politi blev opfattet som internt udarbejdet materiale og er ikke blevet gemt, står der i notatet.

Undersøgte sig selv efter kritik

Københavns Politi indledte undersøgelsen, efter at flere tillidsmænd i Københavns Politi i april fortalte om forkert journalisering.

Undersøgelsesnummer

Et såkaldt undersøgelsesnummer er et sagsnummer, som politiet kan bruge i den situation, hvor betjenten er i tvivl om, hvilken forbrydelse der er tale om.

For at have en sag at journalisere akter på - f.eks. en anmeldelse - kan betjenten derfor bruge undersøgelsesnummeret, indtil tvivlen er væk.

I modsætning til 'skarpe' journalnumre, der er bundet op på hver sin paragraf i straffelovens - koden 73111 dækker eksempelvis over manddrab - indgår undersøgelsesnummeret ikke i kriminalstatistikken.

Undlader betjenten at 'opgradere' fra undersøgelse til 'skarpt' nummer, selv om efterforskningen har fjernet tvivlen, optræder forbrydelsen ikke i politiets statistik.

I modsætning til skarpe numre, der kræver vurderingen fra en jurist, kan ikke-juridisk personale - f.eks. en betjent - lukke sager på undersøgelsesnumre.

Desuden fratages man som offer rettigheder, når sagen ikke opgraderes.

Eksempelvis slipper politiet for at underrette voldsofre om, at jagten på deres overfaldsmand er indstillet.

Hvilket igen betyder, at borgeren potentielt afskæres muligheden for at klage over henlæggelsen

Forkert journalisering betyder også, at politiet lider et økonomisk tab.

Mens en undersøgelsessag kun tildeler Københavns Politi løn til to timer, giver en voldssag 47,7 timer og et gaderøveri hele 81 timer.

Desuden er der risiko for, at poliiet prioriterer sine ressourcer forkert. Den indsats afhænger nemlig bl.a. af statistikken.

Før tillidsmændene rejste kritikken havde Københavns Politi ingen retningslinjer for, hvornår politiet skulle opgradere til et 'skarpt' nummer.

Nu skal det ske 'uden ophold', når forbrydelsens art ligger fast.

- Jeg vil kalde det snyd, og jeg har gjort vores ledelse opmærksom på det, sagde eksempelvis fællestillidsmand Johan Kofod, som også berettede om, at kolleger kunne få besked på, at en sag først skulle omdøbes til en specifik forbrydelse, når politiet havde fundet frem til en gerningsmand.

- På den måde tæller sagen med det samme som en opklaret sag. Det er jo meget kreativ bogføring, sagde Johan Kofod.

Efter kritikken lovede Københavns Politi, at man ville undersøge påstandene.

Den undersøgelse ville tv2.dk gerne have indblik i. Derfor anmodede vi om aktindsigt hos Københavns Politi 30. maj 2013.

En måned senere gav politiet delvist afslag.

Kun et par notater samt en pressemeddelelse, der var lagt op på politiets eget intranet, måtte vi se. Resten var 'internt' hed det i afslaget.

Hvorfor er 170 sager ikke konverteret?

Af et notat i sagen fremgår, at daværende chefanklager Carsten Egeberg havde bedt advokaturerne på stationerne Amager, Bellahøj og City undersøge 30 sager hver.

- Advokaturcheferne har afrapporteret til chefanklageren, der således er i besiddelse af materialet, står der i notatet.

Desuden skulle Station City undersøge udvalgte 170 sager.

- Hvorfor er de ikke konverteret til "skarpe" journalnumre?, står der i notatet.

- Det er dog ikke afklaret, i hvilket omfang denne undersøgelse vil blive gennemført.

Det er det fortsat ikke.

Forsøgt at få interview i en uge

tv2.dk har gennem en uge anmodet om interview om sagen - herunder hvorfor den øverst ansvarlige i politiets anklagemyndighed har undladt at journalisere materiale i en sag, som endda netop handler om kritik af journalføringen.

Indtil videre uden held.

Københavns Politi offentliggjorde i juni en meddelelse på sit intranet. Heraf fremgik, at man blandt andet havde journaliseret et gaderøveri og en sag om vold i hjemmet på et undersøgelsesnummer.

Begge sager blev lukket, uden at forbrydelserne fik et skarpt journalnummer. Ingen af sagerne når derfor kriminalstatistikken.

-I begge disse sager burde der være oprettet en sag med gerningsindholdskode, hvorefter sagen i givet fald kunne henlægges på dette nummer, hvis retsplejelovens betingelser for indstilling af efterforskningen i øvrigt var opfyldt, står der i et notat.

Hvorfor sagerne var journaliseret forkert - og om betingelserne for at lukke dem var opfyldt - har ikke været muligt at få opklaret fra Københavns Politi.

I en meddelelse til betjentene bedyrede politidirektør Thorkild Fogde dog følgende:

- Der er ikke ved undersøgelsen fundet tegn på, at der bevidst foretages urigtig journalisering.