Krimi

Rockerborg ramt af to salver skud

Rockergruppen Bandidos klubhus på Kirkevej i Hvidovre er ramt af to salver skud.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi ovrfor tv2.dk.

- Jeg tror, det har med bandekonflikten at gøre. De kører rundt og skyder lidt og viser, de har været der, siger Leif Bonde.

Ifølge politiet var flere personer til stede i Bandidos-borgen, men ingen blev tilsyneladende ramt af kuglerne.

- Vi får en melding fra en nabo, der i løbet af natten har hørt to salver af hver fem til ti skud. Herefter hører han to biler køre væk i høj fart, siger vagtchef Leif Bonde til tv2.dk.

Efter det blev lyst konstaterede naboen, at flere skud havde ramt vinduerne i rockerborgen, og herefter valgte han at alarmere politiet.

- Vi kører derud og kan konstatere, at 13-15 skud har ramt bygningen. Fire af skuddene har gennemhullet et vindue, siger Leif Bonde.

Ifølge tv2.dk's oplysninger er skuddene affyret med et automatvåben.

Artiklen opdateres...