Krimi

Rasende Hedegaard lyttede til PET

Der var fuldt hus, da Trykkepressefrihedsselskabet torsdag aften holdt debatmøde i Dansk Forfatterforening i København.

Normalt kommer der 40 - 50 tilhørere, når selskabet indbyder til debatmøde, men torsdag var salen fuld. Med 70 tilhørere, to betjente og rigtig mange pressefolk - flest danske, men også reportere så langt væk fra som fra den arabiske TV-station al Jazeera.

Aftenens hovedperson, Lars Hedegaard, var ikke til stede. Han havde lyttet til PET's råd og meldt afbud til mødet, hvor han ellers skulle have været ordstyrer.

- Lars er ikke chokeret, han er rasende over angrebet, fortalte Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm, da hun før mødets start læste en hilsen fra Lars Hedegaard til de fremmødte.

- Han har bedt mig sige, at han ikke har tænkt sig at stikke halen mellem benene, og det var ikke med hans gode vilje, at han ikke kom i dag, sagde hun.

Og så gik man over til aftenens emne: "Omskæring af drengebørn".