Krimi

Her er skudhullet efter drabsforsøget

Efter det massive politiopbud foran islamkritiker Lars Hedegaards hjem i går, vendte politiets teknikere i dag tilbage til gerningsstedet, hvor Hedegaard tirsdag var blevet forsøgt skudt.

Her gik politiet ind i opgangen til lejlighedskomplekset på Pelargonievej og placerede en liste på et vindue i gangen.

Her fremgik det tydeligt, at der var et lille sort hul, som politiet havde markeret med et lille skilt. Det er angiveligt det mærke, som kuglen, der var tiltænkt Lars Hedegaard, efterlod, da den strøg forbi hans højre øre og ind i listen på vinduet i opgangen.

En overbo til Lars Hedegaard, som var i sin lejlighed, da skuddet blev affyret, forklarede i dag til tv2.dk, at projektilet lå på gulvet i opgangen efter attentatsforsøget på Lars Hedegaard.

Det blev efterfølgende fjernet og undersøgt af politiet, ligesom politiet tog listen med sig og i dag efter endt undersøgelse, satte listen tilbage på vinduet igen.