Forening bekræfter: Islam-kritiker forsøgt dræbt

Det er formanden for det omstridte Trykkefrihedsselskabet, der tidligere i dag var målet for et skudforsøg her til formiddag på frederiksberg.
Det skriver Trykkefrihedsselskabet i en kortfattet meddelelse på deres hjemmeside:
"Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard er her til formiddag blevet udsat for et mordforsøg i sit hjem på Frederiksberg. Under foregivende af at ville aflevere en pakke til Lars Hedegaard, trak en 20-25 årig mand med anden etnisk baggrund end dansk, en pistol og affyrede skud mod Lars Hedegaard, der dog ikke blev ramt.
Efter nogen håndgemæng flygtede attentatmanden. I skrivende stund ved vi ikke, om politiet har pågrebet ham. Trykkefrihedsselskabets bestyrelse er både rystede og vrede over attentatforsøget på Selskabets formand, men naturligvis lettede over, at forbryderen ikke fik held med sit forehavende."
Politiet har endnu ikke bekræftet, at Lars Hedegaard har været indblandet i episoden.
tv2.dk følger sagen...