Krimi

Uheldigt stik kostede Simon livet

To stik med en 10 centimeter lang urtekniv kostede søndag 20-årige Simon Skovmand livet i Bramming ved Esbjerg.

Det ene stik ramte nemlig så uheldigt, at en pulsåre blev skåret over, viser politiets obduktion ifølge Ekstra Bladet.

Den 20-årige pokerspiller, der var hjemme på julebesøg forblødte i opgangen til sin fars lejlighed.

Et andet stik snittede hans hjerte.

Den 46-årige far nægter sig skyldig, men er varetægtsfængslet og mistænkt i sagen.

Ifølge sigtelsen blev Simon Skovmand dræbt mellem klokken 00.45 og 08.16, skriver Ekstra Bladet.