Terror eller brandstiftelse: Er dette sagen, alle advarede mod?

Fem unge mennesker er juridisk prøveklud ved Københavns Byret, når domstolen torsdag for første gang skal prøve rækkevidden af den danske terrorlovgivning på yderligtgående politisk aktivisme.

Fire af de fem har erkendt, at de ville sætte ild på Politiskolen, da politiet 26. april 2011 tog dem på fersk gerning med nødblus og benzin efter længere tids overvågning og aflytning af Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Blåstemplet af minister

Episoden gør dem ikke bare til brandstiftere, men terrorister, mener justitsminister Morten Bødskov (S), der har blåstemplet Rigsadvokatens anklageskrift mod de fem.

Men den vurdering har retten underkendt i en kendelse torsdag, hvor ingen af de fem er kendt skyldige i terror.

Hovedparten af sagen er bygget op om en stribe brandangreb, som kun to af sagens fem tiltalte - de eneste, der frem til onsdagens retsmøde har siddet varetægtsfængslet - menes at stå bag. Ifølge tiltalen angreb de en række mål sent om natten med molotovcocktail: Pelsproducenter, Nestlé, PET's kantine, Rigspolitiet og Politiskolens køretøjer.

Tre stod frem

De resterende tre - Tobias Melsted, Daniel Holst og Anders Christtreu, der alle er stået frem i Politiken i forbindelse med sagen - er 'blot' tiltalt for det fejlslagne angreb på Politiskolen i april 2011, et natligt angreb på Den Græske Ambassade samt en række samtaler, de har ført - ifølge deres egne forklaringer, mens de var skæve - i et loftrum på Christiania.

Samtalerne handlede om at angribe Christiansborg, flere ministerier, Mærsk, Faderhuset og blandt andet Livgarden. Ifølge Rigsadvokaten og justitsminister Morten Bødskov har samtalerne været så konkrete og alvorlige, at de tre ikke bare ville angribe, men at angrebene også var forsøg på terrorisme.

Men terroranklagen er skudt langt over mål, mener de fem unge.

- Selvfølgelig har vi begået noget kriminelt, og selvfølgelig skal vi have vores straf. Vi forstår godt, at PET overvågede os, og det var godt, vi blev anholdt. Men vi kan bare ikke forstå, at det her kan ses som et forsøg på terrorisme, sagde en af de fem, Anders Christtreu, til Politiken 11. november 2012.

Sagen er alt det, som man advarede mod, da loven blev vedtaget

Michael Juul Eriksen, forsvarer

Vedtaget trods mange advarsler

Den danske terrorlovs § 114, som sagen handler om, er en implementering af en resolution fra FN og en rammeafgørelse fra EU - begge fra 2001 om bekæmpelse af terrorisme. Da Folketinget vedtog den året efter, bimlede alle alarmklokker i de høringssvar, som politikerne fik retur. Loven var upræcis, og centrale begreber som 'terrorisme', 'skræmme befolkningen', 'samfundsmæssige strukturer' og tilføje et land 'alvorlig skade' var ikke defineret, lød det fra blandt andre Rigsadvokaten, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, juraprofessor Jørn Vestergaard og daværende politidirektør ved Københavns Politi Hanne Bech Hansen.

Partierne SF og Enhedslisten var enige og fastslog, at loven var 'alt for uklar'.

- De foreslåede bestemmelser er særdeles upræcise og vidtgående og kan underlægges en lang række fortolkninger. Det skaber en situation, hvor den almindelige borger ikke præcist ved, hvad der er kriminelt. Det er meget uheldigt, lød det fra partierne.

Tyskland: Det er ikke terror

I Tyskland - hvor terrorloven har samme ophav som den danske - nåede Højesteret i 2007 frem til, at det var brandstiftelse og ikke terror, som anklagemyndigheden ellers mente, da tre medlemmer af en militant celle på den yderste venstrefløj angreb militære køretøjer med ild.

Gruppen advokerede for en kommunistisk verdensorden og har taget æren for 25 brandangreb mellem 2001 og 2007, da de blev taget på fersk gerning med lightere ved militærkøretøjerne.

Den nu forhenværende politidirektør Hanne Bech Hansen advarede i 2002 mod, at terrorparagraffen var for uklar.

- Definitionen af begrebet terrorisme vil i praksis give anledning til betydelige afgrænsningerproblemer. Det bemærkes, at der kan opstå tvivl om nogle af de anvendte begreber, hvor det, eventuelt i bemærkningerne til loven, bør præciseres, hvad der for eksempel forstås ved "et land", "alvorlig skade" og "skræmme befolkningen", skrev hun.

Hun ønsker i dag ikke at udtale sig om bestemmelsen.

Rigsadvokaten selv advarede

Også Rigsadvokaten, der rejste tiltale mod de unge efter nik fra justitsminister Morten Bødskov, var kritisk. Lovudkastet og bemærkningerne indeholdt 'kun i begrænset omfang' 'fortolkningsbidrag til forståelsen af begreberne "terrorisme" og "terrorhandling"'

- Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil komme til at opstå tvivl ved bestemmelsernes anvendelse i praksis, fastslog Rigsadvokaten.

Da Justitsministeriet kommenterede de mange advarsler, fejede ministeriet hovedkritikken af vejen med henvisning til, at de forbrydelser - herunder drab og brandstiftelse - som nu kunne være terrorisme, alle var såkaldte 'veldefinerede delikter'.

Definitionen af begrebet terrorisme vil i praksis give anledning til betydelige afgrænsningerproblemer. Det bemærkes, at der kan opstå tvivl om nogle af de anvendte begreber, hvor det, eventuelt i bemærkningerne til loven, bør præciseres, hvad der for eksempel forstås ved "et land", "alvorlig skade" og "skræmme befolkningen"

Hanne Bech Hansen, fhv. politiinspektør, høringssvar til terrorparagraffen

- Den nærmere afgrænsning af bestemmelsen må herefter foretages i praksis, skrev Justitsministeriet.

Forsvarer: Lovsjusk

Advokat Michael Juul Eriksen er forsvarer for en af de fem, der i dag får at vide, om han er terrorist eller blot brandstifter.

Han mener, at sagen er alt det, som de mange røster advarede mod i 2002.

- Det er lovsjusk og utrolig problematisk retsikkerhedsmæssigt, at man laver en paragraf med helt brede begreber, som ikke er defineret i dansk ret. Især når man så har en anklagemyndighed, som er villig til at køre en sag på en situation som denne, siger Michael Juul Eriksen.

- Sagen er alt det, som man advarede mod, da loven blev vedtaget. En grundlæggende demokratisk ret er, at man må sige og tænke, hvad man vil. Man må forsamle sig og give sin politiske holdning til kende. Nu har vi en tilstand, hvor folk bliver nervøse for, hvad man må sige, tænke og gøre sjov med, for så er man nervøs for at blive tiltalt for terror.

Går videre end EU-afgørelse

Da Folketinget vedtog terrorparagraffen, fastslog Justitsministeriet, at man med loven nærmest kopierede EU's rammeafgørelse fra 2001.

- I øvrigt er bestemmelsen formuleret så tæt op ad EU's rammeafgørelse som muligt for at sikre en fuldstændig gennemførelse af rammeafgørelsen, lød det.

Men med sagen mod de fem tager anklagemyndigheden et skridt længere end rammeafgørelsen, vurderer Michael Juul Eriksen.

- EU-rammeafgørelsen taler om omfattende ødelæggelse af regeringsanlæg. Også brand, hvis der er menneskeliv i fare, men ikke blot brand mod materiel. Dermed går man i denne sag, hvor angrebene har været rettet mod netop materiel, ud over rammeafgørelsen, som man ellers påstod, at man ville gennemføre og følge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sagens anklager, Bo Bjerregaard, Statsadvokaten for København og Bornholm, inden kendelsen faldt.