Krimi

FAKTA: Hvad er en forkyndelse?

En forkyndelse er den officielle besked til en person om, at han eller hun skal møde op i retten.

Sagen mod Mogens Amdi Petersen om de andre toppersoner i Tvind har kørt i mange år. Derfor gælder gamle regler fra før 2008, der i princippet siger, at forkyndelsen skulle overrækkes personligt til den person, der skal møde op i retten.

Da hovedpersonerne er forsvundet, og bor et ukendt sted i udlandet, har det ikke været muligt for anklagemyndigheden at forkynde anken. I sådanne tilfælde har anklagemyndigheden en anden mulighed, nemlig at offentliggøre forkyndelsen i Statstidende.

Det mente forsvarerne ikke var nok i det aktuelle tilfælde. Derfor har de bedt Højesteret om at vurdere sagen.

.