Dobbeltmorder truede vidne
Manden, som tidligere på året fik livsvarigt fængsel for at dræbe Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven i Odense, har her til formiddag fået endnu en dom.
Han er blevet idømt yderligere fire måneders fængsel.
Det skriver fyens.dk.
Retten afgjorde, at Vincent Smith var skyldig i at true et vidne under retssagen, der kørte ved Retten i Odense i foråret.
Har spørgsmål til vidnetPå et tidspunkt i løbet af sagen spurgte retsformanden, om forsvarerne havde yderligere spørgsmål til et vidne.
De svarede nej - men efterfølgende tog Vincent Smith ordet.
"Det har jeg, men dem tager vi senere," sagde han til vidnet.
Domsmandsretten vurderede i dag, at ordene kunne fremkalde frygt hos vidnet.
Kendte drabsmand og dennes brorVidnet kender både Smith og dennes bror overfladisk fra en kolonihaveforening.
Han fortalte blandt andet, at han havde genkendt Smith på en overvågningsvideo fra et friluftsbad.
Desuden havde han en dag i kolonihaven fundet et oversavet jagtgevær, som han havde givet videre til Smith, fortalte han i retten.
Den dømte var ikke selv til stede i retten i dag, rapporterer fyens.dk.
Anklagerfuldmægtig Marie Elvekjær Hansen udtaler:
"Strafudmålingen ligger på linje med tidligere lignende afgørelser, og er udtryk for, at der ses med stor alvor på trusler mod vidner, der trygt skal kunne møde op og afgive forklaring i retten."