Politi får mange tip efter trussel

Politiet har gennemsøgt Tietgenskolen i Odense og ophævet afspærringen af området efter skud-trussel.

"Vi har ikke fundet noget mistænkeligt eller nogen gerningsmand," fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard, til tv2.dk.

Vagtchefen fortæller, at politiet har fået mange tip fra borgere.

"Der er noget at arbejde videre med. Men mere kan jeg ikke sige nu," siger han til tv2.dk.

Nu venter den almindelige efterforskning, afhøringer og en nærmere undersøgelse af trusselsbrevet, som skolen modtog onsdag morgen.

Tietgenskolen er lukket resten af dagen.