Krimi

To anholdt for mordbrand i Greve

De to mænd, der har været efterlyst som formodede gerningsmænd til mordbranden i Greve, er blevet anholdt, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den ene af de to eftersøgte - en 16-årig dreng med marokkansk baggrund, meldte sig selv til politiet sidst på eftermidagen. Politiet har anholdt ham og sigtet ham for brandstiftelse og drab.

Drengen erkender at have været til stede i opgangen i Gersagerparken i Greve forbindelse med brandens opståen.

Den anden gerningsmand - en 18-årig ung mand med pakistansk familie - er blevet anholdt til aften i Malmø af svensk politi, som overfører ham til Danmark.

Begge er danske statsborgere og bor i Københavnsområdet.

Endvidere er en 29-årige kvinde med pakistansk baggrund, som kom svært til skade ved branden, blevet varetægtsfængslet in absentia. Hun er ligeledes sigtet for brandstiftelse og drab.