Familien identificerer tigeroffer

Den 20-årige mand der i morges blev dræbt af tigre i Zoologisk Have i København er af afghansk afstamning. Det oplyser politiet til TV 2 News.
Mandens familie har været ude for at identificere liget.
Hvor længe manden, som er dansk statsborger, har boet i landet, er endnu uvist.
Mandens lig blev fundet i tigrenes indhegning af en af Zoologisk Haves ansatte i morges. Ifølge politiet er manden højst sandsynligt kravlet ind i haven allerede i går aftes, hvor han blev set af vidner.
En obduktion skal nu klarlægge, om manden var påvirket af alkohol eller stoffer, da han enten faldt eller kravlede ned til tigrene.