Krimi

Amagermandens søn dømt for hæleri

En søn af Marcel Lychau Hansen, også kendt som Amagermanden, er i dag blevet idømt 60 dags bestinget fængsel i Københavns Byret. Han blev dømt for hæleri ved at have opbevaret smykker, som hans far tog ved et røveri og voldtægt af fire piger i 1995.

Politiet fandt smykkerne ved en ransagning af sønnens hus sidste år. Politiet ransagede huset fordi de havde fået en henvendelse om, at Amagermanden havde sendt sæd, som skulle placeres uden for fængslet, til sin søn.

Sønnen erkendte, at have haft smykkerne liggende, men han nægtede, at det skulle have noget som helst med hans far at gøre.

Amagermandens søn risikerede at blive idømt op til halvandet års fængsel, men fik altså en betinget straf.